{"id":5847,"date":"2020-05-18T14:40:57","date_gmt":"2020-05-18T14:40:57","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=5847"},"modified":"2026-03-05T10:14:20","modified_gmt":"2026-03-05T10:14:20","slug":"vilhelm-erobreren-1028-1987","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=5847","title":{"rendered":"Vilhelm Erobreren (1028-1087)"},"content":{"rendered":"\n

Vilhelm Erobreren<\/a> var kun 7 \u00e5r, da hans far d\u00f8de i 1035, og han overtog titlen som hertug over Normandiet. Vilhelm blev kaldt “Bastarden”, fordi hans for\u00e6ldre ikke var kirkeligt gift, og han havde til at begynde med store vanskeligheder med at blive anerkendt i Normandiet. I de f\u00f8lgende \u00e5r udk\u00e6mpede han mange slag mod de omgivende hertugd\u00f8mmer og mod den franske kongemagt. Herunder \u00f8gedes hans magt og territorium betydeligt. I 1051 m\u00f8dtes Vilhelm med Edvard Bekenderen<\/a> i England, som ville styrke sin alliance mod den magtfulde Godwin-sl\u00e6gt<\/a>. Edvard var barnl\u00f8s og if\u00f8lge Vilhelm blev det p\u00e5 m\u00f8det aftalt, at Vilhelm skulle arve den engelske trone, hvis Evard d\u00f8de barnl\u00f8s. Det familiem\u00e6ssige argument var, at Vilhelms far var f\u00e6tter til Edvard. Historien om Vilhelms erobring af England er fortalt p\u00e5 Bayeux-tapetet fra 1080. Det er dog Vilhelms egen version af historien, som fort\u00e6lles. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Dette billede fra Bayeux-tapetet viser et centralt punkt i Vilhelms fort\u00e6lling. I 1064 var Harold kommet til Normandiet, og man ser ham her sv\u00e6rge troskabsed til Vilhelm med h\u00e6nderne p\u00e5 to relikvieskrin. Aftalen fra 1051 om Vilhelms adgang til den engelske trone blev derved bekr\u00e6ftet. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Da Edvard d\u00f8de i 1066, blev hans efterf\u00f8lger imidlertid Harold Godwinson<\/a>. Dermed havde Vilhelm et p\u00e5skud for at invadere England. Han besejrede Harold i slaget ved Hastings 14. oktober 1066, hvor han p\u00e5 slagpladsen efterf\u00f8lgende byggede klostret Battle Abbey<\/a> .<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 nedenst\u00e5ende billeder optr\u00e6der ud over Vilhelm ogs\u00e5 biskop Odo af Bayex og grev Robert af Mortain. Disse var Vilhelms halvbr\u00f8dre, idet de var s\u00f8nner af Vilhelms mor, Herleva og hendes anden \u00e6gtemand, grev Herluin. Se n\u00e6rmere her<\/a>: <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"\/
Bayeux-tapetet. Vilhelm giver ordre til at bygge skibe til invasionen af England. Til h\u00f8jre ses hans halvbror, biskop Odo<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"\/
Bayeux-tapetet. F\u00f8r slaget ved Hastings holdt Vilhelm r\u00e5dslagning med sine to halvbr\u00f8dre, biskop Odo og grev Robert af Mortain<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Slagmarken ved Hastings ligger lavt i forhold til klostret. Herfra angreb normannerne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Slagmarken fotograferet op mod klostret. De hvide pletter er svampe af arten Stor Parasolhat<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
En tr\u00e6model af en angribende normanner p\u00e5 slagmarken<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\"\"
Af klostret er bevaret portbygningen. Her ses \u00f8stsiden<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Portbygningens vestside vender ud mod byens torv. Byen er Battle – (ikke Hastings)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Klostret var enormt. Great gatehouse og Porthouse er bevaret.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Ruinerne af dormitoriet (sovesalen)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Udsigt gemmen et dormitorievindue mod portbygningen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Det smukke Novicernes rum<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Grundplan af den oprindelige klosterkirke bygget af Vilhelm Erobreren p\u00e5 det sted, hvor Harold Godwinson faldt. Stedet kan anes ved den flade sten i baggrunden<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Efter slaget konsoliderede Vilhelm sin magt i England, hvor han ogs\u00e5 m\u00e5tte k\u00e6mpe mod en dansk styrke ledet af Harald Hen<\/a> og Knud den Hellige<\/a> i 1069 og igen i 1070, hvor Svend Estridsen<\/a> deltog. Men han overvandt modstanden, og straffede indbyggerne i Northumbria med folkedrab. I 1075 kom det sidste opr\u00f8r mod Vilhelm. Denne gang fra jarler i Northumbria og st\u00f8ttet af en dansk fl\u00e5destyrke ledet af Svend Estridsens s\u00f8n, Knud (den Hellige<\/a>), men ogs\u00e5 dette opr\u00f8r blev sl\u00e5et ned. Ved sin d\u00f8d kunne Vilhelm overlade magten i England til sin s\u00f8n, Vilhelm 2 Rufus<\/a> og magten i Normandiet til sin s\u00f8n, Robert 2 Curthose<\/a>. I London opf\u00f8rte han slotte, bl.a. White Tower<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Bayeux-tapetet. I Londen ses Skt. Peters Kirke (Westminster Abbey), hvortil Vilhelm skal ankomme for at blive kronet B\u00f8rglum Kloster<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Bayueux-tapetets sidste billlede viser den tronende Vilhelm i London. Kroningen skete Juledag 1066. Tapetet p\u00e5 B\u00f8rglum Kloster er fremstillet af en kreds af broderende nordjyske kvinder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Caen<\/h2>\n\n\n\n

Vilhelm er begravet i l’Abbaye-aux-Hommes<\/a> i Caen<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
l’Abbaye-aux-hommes, WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Vilhelm Erobrerens grav i l’Abbaye-aux-hommes. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vilhelm Erobreren var kun 7 \u00e5r, da hans far d\u00f8de i 1035, og han overtog titlen som hertug over Normandiet. Vilhelm blev kaldt “Bastarden”, fordi hans for\u00e6ldre ikke var kirkeligt gift, og han havde til at begynde med store vanskeligheder med at blive anerkendt i Normandiet. I de f\u00f8lgende \u00e5r udk\u00e6mpede han mange slag mod … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Vilhelm Erobreren (1028-1087)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5847","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5847","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5847"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5847\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31547,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5847\/revisions\/31547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5847"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}