{"id":730,"date":"2019-09-27T13:22:46","date_gmt":"2019-09-27T13:22:46","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=730"},"modified":"2026-03-06T10:17:37","modified_gmt":"2026-03-06T10:17:37","slug":"knud-den-hellige-1080-1086","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=730","title":{"rendered":"Knud den Hellige (1042-1086)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Svend Estridsen
1022-1076<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Knud den Hellige
1042-1086<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Midterfeltet af altertavlen fra Skt. Peders Kirke i N\u00e6stved. Knud den Hellige, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Knud den Hellige<\/a> var s\u00f8n af Svend Estridsen<\/a>. Han efterfulgte sin bror Harald Hen<\/a> som konge i 1080. Knud havde deltaget i to ekspeditioner mod England under sin far for at vinde tronen tilbage. Under et togt 1069-1070 ledet af hans onkel Asbj\u00f8rn<\/a>, blev katedralen i Peterborough<\/a> h\u00e6rget, og herved fik han fat i relikvier stammende fra de engelske helgener, St. Alban fra 200-tallet og St. Oswald fra 600 tallet. Disse relikvier blev sk\u00e6nket til St. Albans Kirke i Odense.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Albani Kirke har f\u00e5et sit navn efter den engelske helgen, Alban. Knud den Hellige hjemf\u00f8rte relikiver af Alban og Oswald, som ogs\u00e5 var en engelske helgen, i forbindelse med togtet til England 1069-70, M\u00f8nterg\u00e5rden Odense <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i 1075 anf\u00f8rte Knud et togt til England med 200 skibe for at st\u00f8tte et opr\u00f8r mod Vilhelm Erobreren<\/a>, men han m\u00e5tte n\u00f8jes med at plyndre York Minster<\/a>, da opr\u00f8ret allerede var under kontrol. Han dr\u00f8mte stadig om f\u00f8lge i Knud den Stores<\/a> fodspor og besejre Vilhelm Erobreren, og ved sit \u00e6gteskab med den flanderske prinsesse Adele<\/a> (Edel) allierede han sig med sin svigerfar, grev Robert 1 af Flandern<\/a>, der havde samme m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Knud st\u00f8ttede kirken med store midler. Han st\u00f8ttede domkirken i Lund, som var under opf\u00f8relse med 50 bol, dvs. indt\u00e6gter fra 50 g\u00e5rde eller ca. 3000 t\u00f8nder land. Knud er derfor afbildet i relief ved kirkens hovedindgang<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Knud samlede i 1085 en forenet dansk, norsk og flandersk fl\u00e5de i Limfjorden med henblik p\u00e5 at erobre England. Fl\u00e5den kom aldrig afsted, til dels p\u00e5 grund af vendiske angreb i S\u00f8nderjylland. Mandskabet tog hjem for at passe deres g\u00e5rde og udfordrede derved Knuds magt. Hans bror Oluf<\/a> (Hunger) st\u00f8ttede opr\u00f8rerne, hvorefter han blev sendt som fange til Knuds svigerfar, Robert 1 i Flandern. Som straf indf\u00f8rte Knud store b\u00f8der til de b\u00f8nder og storm\u00e6nd, som havde svigtet. Samtidig planlagde han at indf\u00f8rere tiende-skatten til kirken. Alt det gjorde ham v\u00e6ldig upopul\u00e6r bland storm\u00e6ndene. I 1086 tog Knud ophold p\u00e5 kongsg\u00e5rden i B\u00f8rglum, som senere blev til B\u00f8rglum Kloster<\/a>. Herfra ledede han inddrivelsen af b\u00f8derne. Men s\u00e5 slog modviljen ud i lys lue, og storm\u00e6nd og b\u00f8nder indledte et opr\u00f8r. Knud havde forskanset sig p\u00e5 Aggersborgg\u00e5rd<\/a>, men g\u00e5rden blev h\u00e6rget og nedbr\u00e6dt, og Knud m\u00e5tte flygte ned gennem Jylland og til Slesvig og videre til Odense. Her s\u00f8gte han i f\u00f8rste omgang ly i kongsg\u00e5rden<\/a> sammen med sine br\u00f8dre Benedikt<\/a> og Erik<\/a>, men m\u00e5tte s\u00e5 flygte til Skt. Albans kirke, hvor han blev dr\u00e6bt, mens han kn\u00e6lede foran alteret. Sammen med Knud blev 18 hirdm\u00e6nd dr\u00e6bt, herunder hans bror, Benedikt, hvorimod Erik var flygtet ud af byen. Knud var en kristen konge, som blev dr\u00e6bt foran et alter. Hans efterf\u00f8lger var broderen Oluf, som ogs\u00e5 havde v\u00e6ret hans modstander, og i Oluf’s regeringstid blev landet ramt af misv\u00e6kst. Alt var s\u00e5ledes lagt til rette for Erik Ejegod <\/a>til at f\u00e5 Knud helgenk\u00e5ret, s\u00e5 kongefamilien kunne omfatte en helgen. Erik ans\u00f8gte paven om dette. I 1095 blev Knuds knogler skrinlagt foran alteret i Albani Kirke og i 1101 blev han helgenk\u00e5ret, som den f\u00f8rste direkte af paven. Nedenunder ses begivenhederne skildret p\u00e5 altertavlen fra Skt. Peders Kirke i N\u00e6stved. Altertavlen er udf\u00f8rt o. \u00e5r 1500.(Nationalmuseet). Den oprindelige Albani Kirke er nu nedrevet, og de jordiske rester af Knud den Hellige er overf\u00f8rt til Sankt Knuds Kirke<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Knud dr\u00e6bes inde i Albani Kirke. Bem\u00e6rk de anakronistiske kanoner<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Knuds knogler l\u00e6gges i et skrin ved helgenk\u00e5ringen i 1101. Paven p\u00e5 billedet var ikke tilstede i virkeligheden<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Albani Kirke var en tr\u00e6kirke. Efter drabet p\u00e5 Knud blev den erstattet af en fr\u00e5dstenskirke. Her er et tv\u00e6rsnit, som viser gulvet (m\u00f8rkt) over et lag af murbrokker. Man ser ogs\u00e5 aftrykket af en tr\u00e6stolpe fra den den oprindelige tr\u00e6kirke. M\u00f8nterg\u00e5rden, Odense<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En biskop fra 1000-tallet begravet i Albani Kirke Biskoppen er sandsynligvis Biskop Eilbert, som var udsendt af Hamburg-Bremens \u00e6rkebiskop. Han havde embedsperiode 1048-1072 (Skalk, 2016 nr 5), M\u00f8nterg\u00e5rden, Odense<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Albani Torv ligger nord\u00f8st for kirken. Her l\u00e5 middelalderens Albani Kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Knud den Hellige er markeret flere steder i Danmark og i udlandet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Knud var den store bidragyder til Lunds Domkirke i 1000 tallet. Her ses Adam van D\u00fcrens relief af kongen. Relieffet sidder i s\u00f8ndre tv\u00e6rskib og er en del af en gruppe med Skt. Laurentius, Maria og Kristusbarnet.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I<\/c> kirken, Santa Maria in Transpontina <\/a>i Rom, findes et kapel viet til Knud den Hellige. I kapellet opbevares et relikvie fra Knud, som blev sk\u00e6nket af en l\u00e6ge, som i 1833 havde medvirket ved unders\u00f8gelsen af Knuds skelet i Odense.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Altertavle forestillinde Knud den Hellige i d\u00f8ds\u00f8jeblikket. Santa Maria in Transpontina, Rom. Kunster: Daniel Seiter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Knud den Hellige. Maleri fra 1600-tallet af Bernard Balliu.. Frederiksborg. Billedet er en fortolkning af altertavlen i Santa Maria in Transpontina ovenfor. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter Knuds d\u00f8d blev der oprettet Sankt Knuds gilder i flere danske k\u00f8bst\u00e6der. Medlemmerne \u00e6rede Knud og st\u00f8ttede hinanden, s\u00e5 man havde en slags kunstig familie.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Her ses seglstampen for Sankt Knuds gildet i Kolding (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Maleri af Christian Albrecht von Benzon i 1843 med titlen: “Knud den Helliges drab i Skt. Albani Kirke 1086” (Odense Bymuseum)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
F<\/c>resko af Knud den Hellige i F\u00f8dselskirken i Bethlem. Kopi af Taddeus Rijchter. Frederiksborg Slot<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
I 1955 blev denne broncestaue af Knud den Hellige opsat t\u00e6t p\u00e5 placeringen af alteret i den gamle Albani Kirke, hvor han blev myrdet. Statuen er udf\u00f8rt af Einar Utzon-Frank og b\u00e6rer inskriptionen: “Knud sattes dette minde. Den Knud der her blev dr\u00e6bt. Danmarks Konge 1080-1086. Myrdet modtog han martyrkronen. Knud den Hellige”<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Nordstrand<\/h2>\n\n\n\n

D<\/c>er er i tidens l\u00f8b sk\u00e6nket dele af Knuds knogler som relikvier til andre kirker. En af modtagerne er Katolische Kirche St. Knud<\/a> p\u00e5 \u00f8en Nordstand i Vadehavet. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Skt. Knuds Kirke p\u00e5 Nordstrand. Kilde: http:\/\/www.kirchen-galerie.de\/de\/?m=kirche&p=15083<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n