{"id":7444,"date":"2020-07-05T08:27:58","date_gmt":"2020-07-05T08:27:58","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=7444"},"modified":"2025-12-24T09:14:37","modified_gmt":"2025-12-24T09:14:37","slug":"frederik-2-1534-1588","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=7444","title":{"rendered":"Frederik 2 (1534-1588)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christian 3
1503-1559<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Frederik 2
1534-1588<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Frederik 2. Hans Knieper eller Melchior Lorck, 1581.Kronborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederik 2<\/a> var s\u00f8n af Christian 3<\/a> og dronning Dorothea<\/a>. Han blev hyldet som tronf\u00f8lger p\u00e5 landstingene i 1542, da han var 8 \u00e5r gammel. Han boede hovedsageligt p\u00e5 Koldinghus<\/a> frem til 1552 og derefter p\u00e5 Malm\u00f8hus<\/a> til han blev konge i 1559. <\/p>\n\n\n\n

Allerede i 1559 kort efter sin udn\u00e6vnelse deltog Frederik sammen med sine to hertugelige farbr\u00f8dre Hans den \u00c6ldre<\/a> og Adolf<\/a> i et erobringstogt mod Ditmarsken. Felttoget blev ledet af Johan Rantzau<\/a>. De erobrede hurtigt omr\u00e5det, som efterf\u00f8lgende blev delt mellem de tre hertuger.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Denne vinkande fra Paris blev hjemf\u00f8rt fra Ditmarsken af Frederik 2, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Frederiks bror, Magnus<\/a>, blev biskop i \u00d8sel og rejste dertil i 1561 for at h\u00e5ndh\u00e6ve sine rettigheder, men i 1561 besatte Erik 14<\/a> dele af Estland, mens Magnus vendte tilbage, og Polen og Rusland havde besat resten.<\/p>\n\n\n\n

Syv\u00e5rskrigen 1563-1570<\/h2>\n\n\n\n

I 1563 indledte Danmark Syv\u00e5rskrigen mod Sverige. Frederik 2’s form\u00e5l med krigen var at genvinde herred\u00f8mmet over Sverige, men den udl\u00f8sende \u00e5rsag var, at Sverige havde blokeret indsejlingen til russiske Narva<\/a> for at tvinge \u00f8sters\u00f8handlen med Rusland til at g\u00e5 gennem Estland, som var erobret af Sverige i 1561. L\u00fcbeck blev Danmarks allierede, og Danmark havde og\u00e5 indg\u00e5et et forbund med Ivan den Grusommes Rusland. Krigen startede med et dansk fl\u00e5denederlag ved Bornholm, hvilket fik Frederik 2 til at udn\u00e6vne Peder Skram<\/a> til \u00f8verste danske admiral. Han skulle h\u00e6vde dansk herred\u00f8mme i \u00d8sters\u00f8en, men Frederik var utilfreds med hans indsats, og erstattede ham med Herluf Trolle.<\/a> Samme \u00e5r f\u00f8rte Frederik en stor h\u00e6rstyrke op til Elfsborg<\/a>, som blev erobret. I 1564 foretog svenskerne indfald i Norge men blev sl\u00e5et tilbage og indfald i Blekinge, hvor de begik massakre i R\u00f8nneby <\/a>og dr\u00e6bte 2000 civile. I de f\u00f8lgende \u00e5r foretog danskerne indfald i Sverige, uden at det f\u00f8rte til noget p\u00e5 samme m\u00e5de som Sverige foretog indfald i Norge, Varberg<\/a> (som blev erobret) og Elfsborg som Danmark havde besat. Til s\u00f8s havde Danmark st\u00f8ttet af Lybeck herred\u00f8mmet i \u00d8sters\u00f8en, men ikke afg\u00f8rende. Ved et slag ved Fehmern blev Herluf Trolle s\u00e5ret og d\u00f8de efterf\u00f8lgende i K\u00f8benhavn. Samme \u00e5r blev der igen k\u00e6mpet syd for Bornholm i krigens blodigste s\u00f8slag. I 1565 vandt Daniel Rantzau<\/a> over en overlegen svensk styrke ved Axtorna. I 1567 fors\u00f8gte svenskerne at erobre Akershus<\/a>, men blev besejret af Danmark.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
P\u00e5 Frederik 2’s sarkofag findes dette relief som skildrer sejren ved Akershus i 1567. Kilde: https:\/\/digitaltmuseum.no\/021018289617\/relieff-fra-kong-frederik-iis-sarkofag-i-roskilde-domkirke<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Danmark havde efterh\u00e5nden herred\u00f8mmet til s\u00f8s og i 1568 tilbageerobrede man Varberg<\/a>. I dette slag d\u00f8de Daniel Rantzau, og det var Frederik selv, som ledte slagets afslutning. Efterh\u00e5nden var begge lande \u00f8konomisk m\u00f8re af den lange krig, og i 1570 afsluttede man krigen ved et flere m\u00e5neder langt fredsm\u00f8de i Stettin. Resultatet var, at ingen af de to lande havde f\u00e5et noget n\u00e6vnev\u00e6rdigt ud af krigen. Erobringer skulle gives tilbage. Status efter krigen var, at Sverige overtog de danske besiddelser p\u00e5 det baltiske fastland, men at Danmark beholdt de tre \u00f8er i \u00d8sters\u00f8en, \u00d8sel, Gotland og Bornholm. Endvidere beholdt Danmark Elfsborg som pant, hvorved Sverige mistede adgangen til Kattegat. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Kanon fra syv\u00e5rskrigen. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Hageb\u00f8sse fra Syv\u00e5rskrigen. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"
Frederik 2. Bemalet ler. Johan Gregor van der Schardt, 1578-79. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gennem hele sin ungdom havde Frederik et forhold til adelsdamen, Anna Hardenberg<\/a>. Det f\u00f8rte dog ikke til noget \u00e6gteskab p\u00e5 grund af modvilje fra hans familie. I 1572 giftede Frederik sig med sin kusine, Sophie af Mechlenburg<\/a>. Selv om han var 23 \u00e5r \u00e6ldre end hende, blev \u00e6gteskabet meget lykkeligt. Frederik 2’s monogram, her fra Kronborg, viser et sammenslynget F og S for Frederik og Sophie.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik 2’s kommandostav fra 1587, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Frederik 2’s fingerring af guld fra 1575. Nationalmuseet. Yderst er graveret kongens valgsprog: “MEIN HOFNUNG ZU GUT” og inderst er graveret: “SOFIE”<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I resten af Frederik 2′ regeringsperiode var der fred i landet, og Frederik kastede sig bl.a. over store byggerier. Allerede i 1560 mageskiftede han med Herluf Trolle<\/a> og overtog slottet Hyllersholm (Hiller\u00f8dsholm) beliggende p\u00e5 en holm i slotss\u00f8en i Hiller\u00f8d. Til geng\u00e6ld overtog Herluf Trolle Skovkloster ved N\u00e6stved, hvor han og hans hustru, Birgitte G\u00f8ye<\/a>, oprettede skolen Herlufsholm<\/a>. Hyllersholm blev omd\u00f8bt til Frederiksborg,<\/a> og Frederik 2 gennemf\u00f8rte store ombygninger og nybygninger p\u00e5 s<\/c>lottet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Frederik 2, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Til venstre ses Kronborg og til h\u00f8jre ses prins Christian (Christian 4) foran Frederiksborg. Frederik 2 lod i alt 43 tapeter forestillende de danske konger fremstille til dansesalen p\u00e5 Kronborg. Der er bevaret 15. Her kan du se dem allesammen<\/strong><\/em> <\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det ubetinget st\u00f8rste byggeri var Kronborg,<\/a> til erstatning for Erik af Pommerns<\/a> Krogen.<\/a> Slottet skulle bevogte Danmark og v\u00e6re stedet, hvor skibene gennem \u00d8resund skulle betale sundtold. Samtidig skulle det v\u00e6re et pr\u00e6gtigt ren\u00e6ssanceslot, som stod m\u00e5l med Europas allerypperste. Byggeriet varede fra 1574-1585.<\/p>\n\n\n\n

Byggerier i Frederik 2’s tid:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
\n

Kronborg<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Frederiksborg<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Haderslevhus<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n