{"id":760,"date":"2019-09-30T11:42:02","date_gmt":"2019-09-30T11:42:02","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=760"},"modified":"2025-10-03T09:18:03","modified_gmt":"2025-10-03T09:18:03","slug":"erik-ejegod-1055-1103","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=760","title":{"rendered":"Erik Ejegod (1055-1103)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Svend Estridsen
1022-1074<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Erik Ejegod
1055-1103<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Erik Ejegod<\/a> var s\u00f8n af Svend Estridsen<\/a> og en stormandsfrue i Slangerup. Han efterfulgte sin bror, Oluf Hunger<\/a> som konge i 1095. Erik blev f\u00f8dt i 1055 p\u00e5 kongsg\u00e5rden i Slangerup. Hans mor har muligvis v\u00e6ret storbondens hustru. Erik voksede op i Slangerup, hvor Svend tit opholdt sig, formentlig sammen med Eriks mor. Erik boede ogs\u00e5 som voksen p\u00e5 kongsg\u00e5rden sammen med sin hustru Bodil<\/a>, og her voksede hans s\u00f8n Knud Lavard<\/a> op.<\/p>\n\n\n\n

Slangerup<\/h2>\n\n\n\n

I<\/c>f\u00f8lge Saxo byggede Erik en kirke i Slangerup, s\u00e5 kirkens alter blev placeret det sted, hvor han var f\u00f8dt i kongsg\u00e5rden. Kirken blev bygget o. 1100 og h\u00f8rte til Kongsg\u00e5rden fra o. 1000. Omkring 1170 i Valdemar den Stores tid blev der oprettet et cistercienserkloster med kirken som klosterkirke. Kirken er bygget af fr\u00e5dsten og klostret er bygget af teglsten. Der er ikke synlige spor efter kirke og kloster nu, men der er foretaget udgravninger i omr\u00e5det omkring Klosterstr\u00e6de og Svaldergade,<\/a> hvor der er fundet fundamenter til bygningerne samt en kirkeg\u00e5rd. Kirken har v\u00e6ret treskibet med en l\u00e6ngde p\u00e5 hele 51 meter. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Her l\u00e5 klosterkirken i Slangerup, som Erik Ejegod lod bygge. Til h\u00f8jre ses det hus, hvor under kirkens alter har st\u00e5et, og som d\u00e6kker kongens f\u00f8dested.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Her ses klosterets placering i forhold til nuv\u00e6rende gader. Skilt i Klosterstr\u00e6de<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Kirke og kloster har ligget, hvor den tidliger Kongsg\u00e5rd l\u00e5. Her ses et muligt udseende af komplekset. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n
\n
\"\"
Ved det tidligere r\u00e5dhus i Slangerup st\u00e5r denne statue af kongen. Statuen blev opsat i 900 \u00e5ret for hans inds\u00e6ttelse i 1095 og er udf\u00f8rt af kunstneren Joseph Salamon.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
P\u00e5 Hestetorvet i Slangerup st\u00e5r denne mindesten over Erik Ejegod og dronning Bodil. Bem\u00e6rk symbolerne: sceptret og muslingeskallen, som st\u00e5r for konge og pilgrim. Man kan ogs\u00e5 l\u00e6se, at Erik Ejegod d\u00f8de p\u00e5 Cypern, og at Bodil d\u00f8de p\u00e5 Oliebjerget i Jerusalem. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1086 var Erik p\u00e5 sin bror Knuds<\/a> side under opr\u00f8ret. Han gik i eksil i Sverige under Olufs regeringstid, men efter Oluf’s<\/a> d\u00f8d blev han valgt til konge. Erik foretog sammen med Skjalm Hvide<\/a> et togt mod venderne og underlagde sig R\u00fcgen. Hans regeringstid var pr\u00e6get af fremgang for landet og det lykkedes ham at f\u00e5 oprettet Nordens f\u00f8rste \u00e6rkebispes\u00e6de i Lund<\/a>, hvilket ogs\u00e5 havde v\u00e6ret dr\u00f8mmen for hans far. Erik fik ogs\u00e5 paven til at k\u00e5re Knud, til helgen. Begge dele fik han udvirket under et bes\u00f8g i Rom og Bari, hvor han m\u00f8dte Paven. Det f\u00f8rste kortog var afsluttet med Jerusalems erobring i 1099. I 1100 deltog Erik i helgenk\u00e5ringen af Knud i Albani Kirke og herefter indkaldte han den svenske og norske konge til m\u00f8de i Kongshelle<\/a> ved Bohus. \u00c5rsagen var stridigheder mellem de to lande, og Erik fik de to konger, Magnus Barfod <\/a>fra Norge og Inge den \u00c6ldre<\/a> fra Sverige, til at slutte fred, hvorunder gr\u00e6nsen mellem de to lande ogs\u00e5 blev fastlagt.<\/p>\n\n\n\n

Eriks halvbror, Svend Korsfarer<\/a>, blev dr\u00e6bt under det f\u00f8rste korstog (1095-1099). Ved dette korstog blev Jerusalem erobret fra muslimerne af de kristne korsriddere. Erik \u00f8nskede at bes\u00f8ge byen og vel h\u00e6vde Danmarks interesser blandt korsfarernationerne. Han satte sin s\u00f8n Knud <\/a>i pleje hos Skjalm Hvide<\/a> og Signe p\u00e5 g\u00e5rden i Fjenneslev og rejste sammen med Bodil ned af de russiske floder og ankom til Konstantinopel i 1103. Derfra sejlede de til Cypern, hvor Erik d\u00f8de. Han ligger sandsynligvis begravet i kirken Pananyia Chrysopolitissa<\/a> i byen Paphos. Efterf\u00f8lgende fortsatte Bodil rejsen til Jerusalem, hvor hun d\u00f8de. \u00c6gteparret efterlod den mindre\u00e5rige s\u00f8n Knud (Lavard) i Danmark sammen med de to voksne frilleb\u00f8rn, Erik (Emune)<\/a> og Harald (Kesja)<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I Erik Ejegods f\u00f8deby blev der i 1990’erne opf\u00f8rt en musical om kongen med musik af Allan Jarmer og tekst af Visti Christensen. Her et et link til en hjemmeside om projektet, som giver lyd- og videopr\u00f8ver. Der findes ogs\u00e5 historiske oplysninger samt en henvisning til materiale fra et forskerseminar i Odense med hovedv\u00e6gt p\u00e5 Eriks bror Knud den Hellige. <\/p>\n\n\n\n

https:\/\/erikejegod.weebly.com\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

Erik Ejegods grav<\/h2>\n\n\n\n

Erik Ejegod d\u00f8de i 1103 i en alder af 48 \u00e5r. If\u00f8lge Knytlingesaga (islandsk saga fra 1200-tallet) d\u00f8de Erik i byen Basta p\u00e5 Cypern og blev begravet der. Basta kan betyde Baffa, som er en omskrivning af Paphos, og i denne by l\u00e5 den vigtige kirke Pannanya Chrystopolissa<\/a>, s\u00e5 Erik er formentlig begravet i eller udenfor denne. If\u00f8lge Saxo bad Erik om at blive begravet uden for \u00f8ens hovedstad, som p\u00e5 den tid var Paphos, og kirken l\u00e5 ogs\u00e5 yderst mod nord\u00f8st i forhold til byen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Denne mindeplade erstatter en plade, som blev opsat i 1995. Teksten p\u00e5 gr\u00e6sk og engelsk siger: “Erik Ejegod, konge af Danmark (1095-1103). I Pafos blev den danske konge Erik Ejegod begravet, som d\u00f8de pludselig p\u00e5 sin vej til Det hellige Land.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
De to f\u00f8rste billeder viser ruinerne af Panya Chrysopolitissa fra 300-tallet. Denne kirke blev \u00f8delagt af araberne i 600 tallet. I baggrunde ses ogs\u00e5 en senere kirke, Agya Kyriaki, fra 1300 tallet. S\u00f8jlen til h\u00f8jre er knyttet til apostlen Paulus som var p\u00e5 stedet i \u00e5r 45 (1058 \u00e5r f\u00f8r Erik). Han blev bundet til denne s\u00f8jle og pisket 39 gange inden det lykkedes ham at omvende \u00f8ens romerske guvern\u00f8r til kristendommen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Erik Ejegods Gade i Paphos mellem Chrysopolitissa og den ottomanske Hamam<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stavrovuni<\/h2>\n\n\n\n

En anden teori fremf\u00f8rt af Poul J\u00f8rgen Riis i Sfinx 1994 nr. 2, g\u00e5r ud p\u00e5, at Erik Ejegod blev begravet uden for klostret Stavrovuni<\/a>, som ligger ikke s\u00e5 langt fra Cyperns hovedstad Nicosia. I 1103 var hovedstaden Paphos, men da skriftet om Eriks d\u00f8d blev forfattet, var hovedstaden flyttet til Nicosia. Stavrovuni Klostret var et meget helligt sted. Det blev grundlagt af Kejser Konstantins mor, Helena, som havde hentet det hellige kors i Jerusalem. P\u00e5 vej til Rom gjorde hun holdt p\u00e5 Cypern, hvor hun grundlagde klostret, som stadig opbevarer en rest af korstet i et s\u00f8lvkrucifiks.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kamera er strengt forbudt p\u00e5 klostret, som her er fotograferet p\u00e5 vej op af bjerget. M\u00e5ske ligger Erik Ejegod begravet uden for disse bygninger, hvor omr\u00e5det aldrig er blevet unders\u00f8gt. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Udsigt fra Stavrovuni Klostret og en mosaik forestillende den hellige Helena<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n