{"id":8376,"date":"2020-07-27T07:53:52","date_gmt":"2020-07-27T07:53:52","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=8376"},"modified":"2026-04-12T08:33:41","modified_gmt":"2026-04-12T08:33:41","slug":"frederik-3-1609-1670","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=8376","title":{"rendered":"Frederik 3 (1609-1670)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Christian 4
1577-1648<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Frederik 3
1609-1670<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dlynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Frederik 3<\/a> blev f\u00f8dt p\u00e5 Haderslevhus<\/a> (Hansborg) som s\u00f8n af Christian 4<\/a> og Dronning Anne Cathrine<\/a>. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
S\u00f8lv\u00e6ske indeholdende Frederik 3′ ubrudte fosterhinde. Skulle bringe styrke og sejr. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Frederik 3 som dreng (6 \u00e5r) med det nye Frederiksborg Slot i baggrunden, Peter Isaacsz. 1615. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Allerede som 12-\u00e5rig blev han indsat som coadjutor til \u00e6rkebisped\u00f8mmet i Bremen, hvilket bet\u00f8d, at han var udset til at blive \u00e6rkebiskop senere. Det skete dog f\u00f8rst i 1635 hvor han efterfulgte sin farfars (Frederik 2’s) f\u00e6tter, Johan Frederik<\/a>, i embedet. I 1636 blev han endvidere fyrstebiskop i Verden. I Bremen k\u00e6mpede Frederik l\u00e6nge med bystyret for at indf\u00f8re lutheransk gudstjeneste i domkirken, og det lykkedes l\u00e6nge for Frederik at holde Bremen ude af 30-\u00e5rs krigen, ogs\u00e5 da Torstenson<\/a> indvaderede Jylland i 1643. Han blev udn\u00e6vnt som general i 1644, hvor han skulle tage kampen op mod de svenske styrker i Jylland, men i 1645 blev Bremen indtaget af svenskerne, hvorved Frederik mistede sin titel af \u00e6rkebiskop i 1647. Herefter boede Frederik p\u00e5 Duborg Slot <\/a> i Flensborg sammen med sin 19 \u00e5r yngre hustru, Sophie Amalie<\/a>, med hvem han var blevet gift i 1643. Han havde allerede i 1638 et forhold til Margrete Pape<\/a>, med hvem han fik s\u00f8nnen Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve<\/a>. Indtil 1647, hvor den udvalgte prins Christian<\/a> d\u00f8de, var han den n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n af Christian 4<\/a>, men efter sin storebrors d\u00f8d blev han af st\u00e6nderne og rigsr\u00e5det valgt som tronf\u00f8lger, mod at hans far trak nogle reformer tilbage. Efter Christian 4’s d\u00f8d i 1648 blev han konge samme \u00e5r, mod at han skulle underskrive en h\u00e5rd h\u00e5ndf\u00e6stning, som begr\u00e6nsede hans magt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik 3, 1650, Ukendt. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1651 f\u00f8g det med rygter om, at Frederik ville forgive Corfitz Ulfeld med gift – og ogs\u00e5 modsat. Samtidig blev der afsl\u00f8ret stort \u00f8konomisk undersl\u00e6b fra Corfitz Ulfeldts side, s\u00e5 denne flygtede til Nederlandene og siden Sverige sammen med hustruen, Leonora Christine<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I 1654-1655 blev K\u00f8benhavn h\u00e6rget af byldepest, som dr\u00e6bte 10000-15000 af byens befolkning.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik 3 i rustning. 1656 Karel van Mander. Frederiksborg. Wikipedia<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

De svenske besiddelser i Nordtyskland efter afslutningen af 30-\u00e5rskrigne omfattede Pommern, Mechlenburg og Bremen. For at im\u00f8deg\u00e5 en svensk trussel fra syd, anlagde Frederik byen Frederiksodde (Fredericia<\/a>), som en forsvarsby for Jylland.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Voksbuste af Frederik 3, Rosenborg <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Karl Gustav krigene<\/h2>\n\n\n\n

Truslen fra Karl 10 Gustav<\/a> var stor, og for at komme den i fork\u00f8bet, erkl\u00e6rede Danmark krig mod Sverige 1. juni 1657. P\u00e5 dette tidspunkt var Sverige tr\u00e6ngt i sin krig mod Polen, som landet havde indledt i 1655. Danmark startede med at tilbageerobre Bremen, men de svenske styrker i Polen, marcherede hurtigt mod Holsten, hvor de besejrede danskerne og tr\u00e6ngte op til Slesvig, hvor Karl 10 sluttede forbund med hertug Frederik 3<\/a> af Gottorp, som var Karl 10’s svigerfar. Svenskerne besatte Jylland, men ikke Frederiksodde<\/a> i f\u00f8rste omgang. Det varede til 24. oktober, f\u00f8r f\u00e6stningen faldt. Den svenske fl\u00e5de var l\u00e5st inde i Wismar af danskerne, s\u00e5 de kunne ikke n\u00e5 frem og hj\u00e6lpe med at f\u00f8re h\u00e6ren over til Fyn. Vinteren 1657-58 var us\u00e6dvanlig h\u00e5rd, s\u00e5 de danske farvande var frosset til. 30. januar 1658 gik svenske tropper fra den lille \u00f8, Brands\u00f8 i Lilleb\u00e6lt over isen til Tybrind Vig<\/a>. Fyn overgav sig hurtigt, og svenskerne fortsatte til Svendborg, videre over T\u00e5singe til Langeland og derfra til Lolland, hvor de gik i land 7. februar ud for Frederiksdal.<\/a> Videre gik det til Falster og Sj\u00e6lland, som blev indtaget 11. februar. Samme dag startede de indledende fredsm\u00f8der i Vordingborg<\/a> med engelsk m\u00e6gling. M\u00f8derne fortsatte i T\u00e5strup Pr\u00e6steg\u00e5rd<\/a> 16.-18. februar. Fredsslutningen kom 27. februar i Roskilde, hvor man havde forhandlet i rummet over Helligtrekongers Kapel i domkirken<\/a>. Roskildefreden indebar bl.a. at Danmark-Norge mistede Sk\u00e5ne, Halland, Blekinge, Bornholm, Bohuslen og Trondhjems Len, samt at Corfitz Ulfeldt<\/a> fik sine danske besiddelser tilbage. Efter fredsslutningen afholdt kongen en storstilet banket p\u00e5 Frederiksborg Slot<\/a> for de svenske sejrherre. Svenskerne skulle r\u00f8mme landet senest 1. maj. De r\u00f8mmede dog kun Sj\u00e6lland og Lolland men fortsatte bes\u00e6ttelsen af resten af landet.<\/p>\n\n\n\n

Den 2. Karl Gustav Krig startede i august 1658, da svenskerne gik i land i Kors\u00f8r. Karl Gustavs styrker p\u00e5 Sj\u00e6lland forberedte et angreb p\u00e5 K\u00f8benhavn for endelig at udslette staten Danmark-Norge. Kongen blev r\u00e5det til flugt, men udtalte: “Jeg vil d\u00f8 i min rede”, og byen forberedte sig p\u00e5 at sl\u00e5s for sin og landets overlevelse. Borgere, studenter, soldater og hollandske hj\u00e6lpetropper forst\u00e6rkede bef\u00e6stningen og gjorde udfald mod den svenske belejringsstyrke. Resten af landet var besat, og mange steder oplevede man plyndringer. Kronborg<\/a> blev belejret og faldt i svenskernes h\u00e6nder. Holl\u00e6nderne sendte en hj\u00e6lpefl\u00e5de til \u00d8resund. Den blev beskudt af svenskerne fra Kronborg og m\u00f8dt af en svensk fl\u00e5de, men efter et voldsomt s\u00f8slag 29. oktober 1658 kom der nu hollandsk unds\u00e6tning til K\u00f8benhavn. Danmark havde indg\u00e5et en alliance med Brandenburg, og herfra invaderede en styrke Jylland. Styrken var ledet af kurfyrste Frederik Vilhelm<\/a> , som i \u00f8vrigt var Frederik 3’s f\u00e6tter forskudt et led, men hovedparten af styrken bestod af polske lejetropper, som h\u00e6rgede endnu mere, end svenskerne havde gjort. I Norge lykkedes det at genvinde Trondhjem Len fra svenskerne i december 1658.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Slaget i \u00d8resund 29. oktober 1658. 1661, Willum van der Velde. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Den hollandske hj\u00e6lpefl\u00e5des ankomst til K\u00f8benhavns Red 29. oktober 1658. 1880-81, Carl Neumann. Frederiksborg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bornholmerne gjorde opr\u00f8r mod at v\u00e6re blevet svensk. Den svenske kommandant p\u00e5 Hammershus<\/a>, Johan Printzensk\u00f6ld, blev skudt i R\u00f8nne, borgen overgav sig, og bornholmerne overgav deres \u00f8 til Frederik 3 til evig arv og eje. <\/p>\n\n\n\n

S<\/c>venskerne byggede en lejr til 30000 personer ved landsbyen Br\u00f8nsh\u00f8j. Herfra skulle K\u00f8benhavn indtages. P\u00e5 Br\u00f8nsh\u00f8j Torv<\/a> er der minder om Carlstad, som lejren hed.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Kobberstik, som viser Carlstad, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

11. februar 1659 kom Stormen p\u00e5 K\u00f8benhavn. De svenske styrker pr\u00f8vede hele natten uden held at tr\u00e6nge frem mod Slotsholmen sydfra ved at benytte, at det dengang lavvandede omr\u00e5de, Kalveboderne syd for Slotsholmen var frosset til. Efter 6 timer gav Karl Gustav op efter at have miste 580 mand. Kalveboderne er senere t\u00f8rlagt og gaden Stormgade vidner om begivenheden p\u00e5 stedet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stormen p\u00e5 K\u00f8benhavn 1659. F.C.Lund, 1887. Frederiksborg<\/em>. Wikipedia<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Detalje fra ovenst\u00e5ende billede. Frederik 3 og Sophie Amalie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Studenternes udfald under K\u00f8benhavns belejring i 1659. 1889, Vilhelm Rosenstand. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Prospekt af Stormen p\u00e5 K\u00f8benhavn, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
4: S\u00f8lvmedalje til minde om slaget i \u00d8resund, 5: S\u00f8lvmedalje til minde om Karl 10 Gustavs togt over isen, 6: M\u00f8nt til minde om Stormen p\u00e5 K\u00f8benhavn. Karl 10 Gustav r\u00e6kker h\u00e5nden ud efter Danmark, men Guds h\u00e5nd hugger den af. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Morterkanon fra Svenskekrigene. St\u00f8bt i 1647. T\u00f8jhusmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der var danskere, som tog kampen op og k\u00e6mpede mod svenskerne. Den mest kendte er nok Svend G\u00f8nge<\/a>. Andre<\/c> af de danske modstandsfolk, som arbejdede bag fjendens linjer, var ridefogden p\u00e5 Kronborg, Hans Rostg\u00e5rd<\/a>, og pr\u00e6sten i Birker\u00f8d, Henrik Gerner<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

I<\/c> l\u00f8bet af 1659 arbejdede Danmark sammen med allierede styrker fra Holland og polske lejesoldater p\u00e5 at befri landet. 14. november stod et stort slag ved Nyborg mellem allierede styrker og svenskerne, som tabte, hvorved Fyn var genvundet. I Nyborg findes et mindesm\u00e6rke<\/a> for slaget p\u00e5 hj\u00f8rnet af Lindeall\u00e9en og Ravelinsvej.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mindesm\u00e6rket i Nyborg er opsat i 1909 i 250 \u00e5ret for slaget. P\u00e5 stenene st\u00e5r navne p\u00e5 danske milit\u00e6rledere. Til venstre er stenen for feltmarskal Hans Schack<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Slaget ved Nyborg, 1660, Wolfgang Heimbach. Frederiksborg. Kongen er til hest, og til venstre ses Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Karl Gustav d\u00f8de 13. februar 1660 og 27. maj samme \u00e5r blev der sluttet fred i K\u00f8benhavn, hvor Hannibal Sehested<\/a> var den danske hovedforhandler. Freden var i h\u00f8j grad dikteret af stormagterne, Holland, England og Frankrig. Danmark havde for altid mistet Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, samt Hven, men vandt som skrevet Bornholm tilbage, og Norge mistede Bohuslen, men vandt Trondhjems len tilbage. Det blev ogs\u00e5 fastsat, at huset Gottorp havde fuld statslig suver\u00e6nitet over besiddelserne i Slesvig og Holsten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skakspil udsk\u00e5ret efter Karl Gustav krigene. Det forreste kongepar er Karl 10 Gustav<\/a> og dronning Hedvig Eleonora.<\/a> Det bageste kongepar er Frederik 3 og Sophie Amalie<\/a>. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Enev\u00e6lde<\/h2>\n\n\n\n

Rigsr\u00e5det, hvor de adelige sad, havde mistet indflydelse under krigen til fordel for borgerstanden, som havde vundet magt. Rigsr\u00e5det var ogs\u00e5 uegnet til at styre landet p.g.a. den st\u00e6rkt voksende administration. De to vigtige medlemmer af rigsr\u00e5det, Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, var udman\u00f8vreret af kongen. Rigsr\u00e5det var i l\u00f8bet af 1600 tallet blevet meget upopul\u00e6rt i befolkningen, som var var utilfredse med adelens skattefrihed. Samtidig var kongen selv popul\u00e6r efter hans heltemodige optr\u00e6den under K\u00f8behavns belejring. Et st\u00e6nderm\u00f8de i K\u00f8benhavn i oktober 1660 resulterede i, at de gejstlige og borgerne udman\u00f8vrerede adelen og foreslog konge og rigsr\u00e5d, at g\u00f8re kongemagten arvelig og sl\u00f8jfe h\u00e5ndf\u00e6stningen af 1648. Rigsr\u00e5det var svagt og splittet og tilsluttede sig forslaget, hvilket resulterede i indf\u00f8relsen af arvekonged\u00f8mmet 18. oktober 1660. H\u00e5ndf\u00e6stningen blev oph\u00e6vet og kongen skulle selv fremkomme med en ny forfatning. Det blev til den s\u00e5kaldte “enevoldsarveregeringsakt” fra 1661, som fastslog kongens uindskr\u00e6nkede magt, s\u00e5vel lovgivende, ud\u00f8vende som d\u00f8mmende. Hermed var kongemagten gjort arvelig og enev\u00e6lden var indf\u00f8rt. En af konsekvenserne af enev\u00e6lden var, at lensv\u00e6senet blev nedlagt. Lenene blev omdannet til amter og skulle ikke l\u00e6ngere styres af adelsm\u00e6nd men af kongeligt udpegede amtsm\u00e6nd. I 1660 var der 49 len, som omdannedes til amter, hvis antal reduceredes kraftigt ved samml\u00e6gninger i de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Arvehyldningen p\u00e5 slotspladsen i K\u00f8benhavn 18. oktober 1660. Heinrich Hansen. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
Detalje fra arvehyldningsbilledet. Frederik 3 og Sophie Amalie<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Scepter udf\u00f8rt til Frederik 3’s kroning. Efterf\u00f8lgende anvendt til enevoldskongernes salving. Rosenborg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
K\u00e5rde sk\u00e6nket i bryllupsgave til Frederik 3 af Christian 4. Efterf\u00f8lgende anvendt til Frederik 3’s kroning og efterf\u00f8lgende til salving af enevoldskongerne. Rosenborg.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Rigs\u00e6blet udf\u00f8rt till Frederik 3’s kroning og efterf\u00f8lgende anvendt ved salving af enevoldskongerne. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Frederik 3, 1665 Karel van Mander. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1665 kom det forfatningsm\u00e6ssige grundlag for enev\u00e6lden i form af Kongeloven, som var forfattet af Peder Schumacher Griffenfeld<\/a>. Den kom til at fungere som landets grundlov frem til 1849.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Kongeloven fra 1665. Dette eksemplar er trykt i 1709. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Frederik 3’s private eksemplar af kongeloven i et s\u00f8lvskrin. Endvidere 8 s\u00f8lv\u00e6sker indeholdende navlestrenge af 8 af hans b\u00f8rn. Rosenbo<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Byggerier i Frederk 3’s tid<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n

Fredericias voldanl\u00e6g<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Wikicommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Kastellet<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Wikicommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Frederiksdal<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Dronningeg\u00e5rden<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n

Prinsessernes G\u00e5rd<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Sophie Amalienborg<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n