{"id":9347,"date":"2020-09-05T09:33:05","date_gmt":"2020-09-05T09:33:05","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=9347"},"modified":"2026-04-03T12:46:46","modified_gmt":"2026-04-03T12:46:46","slug":"christian-5-1646-1699","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=9347","title":{"rendered":"Christian 5 (1646-1699)"},"content":{"rendered":"\n
Kong Frederik 3
1609-1670<\/strong><\/td>		=><\/strong><\/td>Kong Christian 5
1646-1699<\/strong><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne<\/strong><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christian 5<\/a> blev f\u00f8dt p\u00e5 Duborg Slot<\/a>, som s\u00f8n af Frederik 3<\/a> og Sophie Amalie<\/a>. Allerede som 5-\u00e5rig blev han valgt som tronf\u00f8lger til Danmark og Norge. I 1667 blev han gift med Charlotte Amalie<\/a> af Hessen Kassel. Parret blev salvet i Frederiksborg Slotskirke<\/a> 7. juni 1671. Han havde ogs\u00e5 et forhold til Sophie Amalie Moth<\/a>, med hvem han fik 5 b\u00f8rn. Christian 5 blev konge i 1670 efter sin fars d\u00f8d. Han blev salvet i 1671 i Frederiksborg Slotskirke, hvor han sad i den nylavede tronstol.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian 5 som prins, 1668, Abraham Wuchters. Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Christian 5’s tronstol af narhvalstand. Benyttet til salvinger af de danske konger. F\u00f8rste gang i 1671. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
Til Christian 5’s salving blev fremstillet tre s\u00f8lvl\u00f8ver i naturlig st\u00f8rrelse. De skulle bevogte kongens trone og bruges stadigv\u00e6k, n\u00e5r regenten ligger p\u00e5 Castrum Doloris. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Christian 5’s salvingsdrag og salvlingsk\u00e5be. Rosenborg. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\"\"
Christian 5’s krone benyttet ved salvingen i 1671 og herefter frem til Christian 8’s salving i 1840. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Under Christian 5 fik b\u00e5de elefantordenen og dannnebrogsordenen nye statutter. Her ses dannebrogsordenens ordensk\u00e6de (monogrammer for Valdemar Sejr<\/a> og Christian 5) med tilh\u00f8rende ordenstegn, elefantordenens ordensk\u00e6de med tilh\u00f8rende ordenstegn, elefantordenens brystsstjerne og dannebrogsordenens bryststjerne. Elefantordenen g\u00e5r egentlig tilbage til Christian 1. Se i\u00f8vrigt Hellig Tre Kongers Kapel<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sk\u00e5nske Krig<\/h2>\n\n\n\n

Sk\u00e5nske Krig startede i 1675. Danmark var allieret med Nederlandene og Brandenburg. Sverige var allieret med Frankrig. Sverige rykkede ind i Brandenburg, og herefter var Danmark forpligtet til at k\u00e6mpe mod Sverige. Krigen startede i Nordtyskland, hvor de svenske besiddelser blev angrebet. Wismar i Mecklenburg og bisped\u00f8mmet Bremen-Verden blev indtaget, og den danske fl\u00e5de under ledelse af Niels Juel<\/a> forhindrede svenskerne i at f\u00f8re tropper frem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Denne musket blev anvendt af Christian 5 ved indtagelsen af Wismar i 1675. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scener fra Sk\u00e5nske Krig er malet i Audienssalen p\u00e5 Frederiksborg Slot. Se dem her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I riddersalen p\u00e5 Rosenborg Slot findes 12 gobelinger med motiver fra Sk\u00e5nske Krig. Se nogle af dem her<\/a><\/p>\n\n\n\n

I 1676 var den danske fl\u00e5de i s\u00f8en under ledelse af Niels Juel. Den samarbejdede med en hollandsk fl\u00e5deforst\u00e6rkningen under ledelses af Cornelis Tromp. 28. april indtog Niels Juel Gotland, hvor svenskerne overgav Visby<\/a>. 1. juni 1676 stod et s\u00f8slag ved \u00d8land mellem den dansk-hollandske fl\u00e5de og Sverige, hvor Danmark vandt overbevisende. Senere blev Ystad indtaget, og den danske h\u00e6r gik i land ved Raa 29. juni 1676. Herefter overgav den svenske kommandant p\u00e5 K\u00e4rnan<\/a> by og borg til danskerne 3. juli. S\u00e5 kom turen til Landskrona<\/a>, som overgav sig 2. august. H\u00e6ren gik nu tv\u00e6rs over Sk\u00e5ne og erobrede Kristiansstad<\/a> 15. august, efter at den svenske h\u00e6r tidligere havde forladt byen og s\u00f8gt mod V\u00e4xsj\u00f8. To dage efter, 17. august, led en dansk h\u00e6rafdeling nederlag i et slag ved Halmstad, Fyllebro. Der findes en mindesten for slaget umiddelbart vest for Mariakirken<\/a> i Fyllinge.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Mindesm\u00e6rke i Fyllinge for slaget ved Halmstad. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det sidste slag i 1676 stod 4. december ved Lund<\/a>. Her k\u00e6mpede h\u00e6rene anf\u00f8rt af hver sin konge. Resulatet blev en svensk sejr og 9000 d\u00f8de, og at Helsingborg igen overgav sig til svenskerne. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christians 5′ bekl\u00e6dning og v\u00e5ben, som han bar ved Slaget ved Lund. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"\/
Karl XI under slaget ved Lund 1676, Johan Philip Lemke, Nationalmuseet i Stockholm. Wikipedia<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I 1677 stod der to s\u00f8slag i dansk farvand. 1. juli ved M\u00f8n vandt den danske fl\u00e5de under Niels Juel. S\u00e5 fulgte slaget i K\u00f8ge Bugt, hvor Niels Juel<\/a> vandt over en overlegen svensk styrke.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
S\u00f8slaget i K\u00f8ge Bugt 1. juli 1677, 1682-88, Claus M\u00f8inichen, Frederiksborg. Wikipedia<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Niels Juel gennbryder de svenske liner i K\u00f8ge Bugt, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Medalje til minde om slaget i K\u00f8ge Bugt, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Danmark havde overtaget til s\u00f8s, men p\u00e5 land var situationen mere broget. Danmarks stilling ved \u00d8resund (Landskrona) var adskilt fra stillingen ved \u00d8sters\u00f8en (Kristianstad), og Sverige sad p\u00e5 Malm\u00f8 og Lund. Fra Norge havde Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve<\/a> erobret svenske besiddelser i Bohus, og 28. august 1677 erobrede han Marstrand og f\u00e6stningen Karlsten<\/a> fra landsiden. I 1678 gik landkrigen i st\u00e5, og de svenske og danske styrker \u00f8delagde Sk\u00e5ne for at hindre modparten i at f\u00e5 forsyninger. Kristiansstad blev igen svensk, mens Helsingborg blev dansk. I Pommern erobrede Danmark Rygen. Krigen sluttede i 1679 med fredsbetingelser, som i h\u00f8j grad blev dikteret af Frankrig. Danmark fik ingen af de tabte besiddelser tilbage.<\/p>\n\n\n\n

I 1683 udkom Danske Lov, som havde v\u00e6ret undervejs lige siden Frederik 3<\/a>‘s dage under ledelse af Griffenfeld<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian 5’s Danske Lov, Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Christian 5, 1685, Jacob d’Agar, Frederiksborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

De sidste \u00e5r af Christian 5’s regeringstid var pr\u00e6get af opg\u00f8r med Gottorp, som jo siden Roskildefreden i 1658 havde f\u00e5et en selvst\u00e6ndig stilling, uden at skulle anerkende den danske konge som sin lensherre. I 1684 indlemmede Danmark med magt de gottorpske besiddelser i Slesvig p\u00e5 trods af Sveriges modstand. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Rytterstatue af Christian 5 p\u00e5 Kongens Nytorv. 1688, Lamoureux. Den blev udf\u00f8rt af bly d\u00e6kket med bladguld, men det tunge materiale fik figuren til at synke sammen, s\u00e5 den m\u00e5tte underst\u00f8ttes af en n\u00f8gen mandsfigur, som symboliserer misundelsen. I 1946 blev en ny figur af bronze indviet. Den originale findes p\u00e5 Christian 4’s bryghus.<\/a> <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 en parforcejagt i 1698 skulle kongen give d\u00f8dsst\u00f8det til en hjort, men da hjorten faldt, ramte den kongen, som p\u00e5drog sig kv\u00e6stelser med det resultat, at han d\u00f8de \u00e5ret efter.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Geviret fra den hjort, som var \u00e5rsagen til kongens d\u00f8d. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"
Christian 5’s d\u00f8dsmaske fra 1699. Rosenborg<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n