{"id":960,"date":"2019-10-09T13:56:03","date_gmt":"2019-10-09T13:56:03","guid":{"rendered":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=960"},"modified":"2026-05-27T09:13:57","modified_gmt":"2026-05-27T09:13:57","slug":"folkevandring-og-lejre-konger-o-350-o-750","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/kongegrave.dk\/?page_id=960","title":{"rendered":"Romersk og germansk jernalder (0-750)"},"content":{"rendered":"\n

Den europ\u00e6iske historie i perioden 0-750 indeholder romerrigets storhedstid, dets forfald, folkevandringstiden, og herunder invasionen af hunnerne. Antikkens kultur forfaldt, men overvintrede i klostrene, og den katolske kirke var arnestedet for en kulturel opblomstring. Der foregik ogs\u00e5 folkevandringer fra dansk omr\u00e5de. I 113 st\u00f8dte kimbrere og teutoner sammen med romerske h\u00e6re. Disse folk kom fra det nordlige Jylland, og det er muligvis en anf\u00f8rer herfra, som har hjembragt Gundestrupkarret<\/a>, som h\u00f8rer til keltisk jernalder. Fra det sydlige Jylland foregik en udvandring til England af anglerne. England var endeligt forladt af romerne i 410 og l\u00e5 nu \u00e5bent for indvandring. Sammen med anglerne udvandrede ogs\u00e5 jyder til landet. L\u00e6s n\u00e6rmere om den europ\u00e6iske historie her<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Mange professionelle historikere har helt afskrevet danske konger f\u00f8r 900 p\u00e5n\u00e6r to, som er omtalt i udenlandske skrifter. Det drejer sig om Chlocilaicus<\/a> og Angantyr<\/a>. P\u00e5 denne m\u00e5de aff\u00e6rdiges alle konger, som optr\u00e6der i den danske sagnhistorie, bl.a. med den begrundelse, at fort\u00e6llingerne om den kan henf\u00f8res til europ\u00e6iske vandrehistorer. Min holdning er, at s\u00e5 taber man jo en masse historie. Hvis de to ovenn\u00e6vnte konger fra hhv. 500- og 700- tallet er historiske personer, indikerer det jo, at der i disse perioder har v\u00e6ret et dansk kongerige. Dette medf\u00f8rer, at der ogs\u00e5 m\u00e5 have v\u00e6ret et dansk kongerige i n\u00e6rliggende perioder. N\u00e5r det kommer til at s\u00e6tte navne p\u00e5 kongerne, er det da n\u00e6rliggende at benytte sig af det mylder af kongenavne, som optr\u00e6der i sagnhistorien. Det har jeg hermed fors\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n

Romersk jernalder (0-400)<\/h2>\n\n\n\n

Konger\u00e6kke for Anglerne (o. 30 f.Kr – o. 30)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/td>Levetid <\/strong> <\/td>Navn<\/strong> <\/td>Gravsted<\/strong><\/td><\/tr>
1<\/td>o. 30 f.Kr<\/td>Wiglecus<\/a> <\/td>Husby<\/a><\/td><\/tr>
2<\/td>o. 0<\/td>Warmundus\/ Vermund<\/a> (s\u00f8n af 1)<\/td>Ukendt – Husby<\/a><\/td><\/tr>
3<\/td>o. 30<\/td>Offa\/Uffe<\/a> (s\u00f8n af 2)<\/td>Ukendt – Husby<\/a><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Kild: Skalk 2017 nr 3<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Anglerne<\/h2>\n\n\n\n

If\u00f8lge den romerske historiker Tacitus (56-120) boede der nord for Elben bl.a. folkeslagene, anglerne, varinerne og eudoserne. Eudoserne menes at v\u00e6re jyderne, som boede i det nuv\u00e6rende Midtjylland nord for Kolding, mens anglerne boede i det nuv\u00e6rende Sydslesvig op til en linje mellem \u00c5benr\u00e5 og T\u00f8nder, deraf navnet p\u00e5 halv\u00f8en Angel i syd\u00f8st mellem Flensborg Fjord og Slien. Varinerne boede s\u00e5 i S\u00f8nderjylland mellem jyderne og anglerne. Af angelske konger kan n\u00e6vnes Wiglecus<\/a> (grundl\u00e6ggeren), Warmundus<\/a> og Offa<\/a>.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Planche fra Olgerdiget ved Almstrup Mark. Olgerdiget er markeret. Det gik fra \u00c5benr\u00e5 mod sydvest til Vid\u00e5en.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Oglerdiget er dendrokronologisk dateret til \u00e5r 22-31 og er bygget af anglerne som v\u00e6rn mod varinerne. Det bestod af en vold, en voldgrav og et system af palisader, hvortil der er brugt 90000 egetr\u00e6er. I Skalk 2017 nr 3 argumenteres for, at Olgerdiget blev bygget af kong Offa \/ Uffe.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Planche fra Olgerdiget ved Almstrup Mark. De r\u00f8de markeringer viser nutidens spor af diget.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ved Almstrup Mark er der (dec. 2020) en ark\u00e6ologisk unders\u00f8gelse i gang. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fra udgravningen ved Almstrup Mark<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n
Ved Almstrup mark er man (dec. 2020) i gang med at opf\u00f8re et rekonstrueret afsnit af Olgerdiget. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden udvidede anglerne deres territorium mod nord, hvorved Olgerdiget mistede sin betydning. I 400 tallet blev Anglerne presset fra nord af jyderne, som i forvejen havde presset varinerne mod vest. Det resulterede i, at en del af anglerne udvandrede til England, hvor den romerske tilbagetr\u00e6kning havde efterladt et tomrum. Sammen med udvandrede saksere og jyder oprettede de konged\u00f8mmer i det sydlige England. Anglia, Sussex, Wessex og Essex.  If\u00f8lge engelsk tradition udvandrede den angliske konge Wehha til England. Wehhas oldebarn, kong Raedwald<\/a> var konge i East-Anglia. Raedwald menes at v\u00e6re begravet i b\u00e5dkammergraven, Sutton Hoo<\/a> fra 625.<\/p>\n\n\n\n

Ud over de angelske konger er det ikke muligt at identificere andre konger eller h\u00f8vdinge fra den romerske jernalder, men mange fund vidner om, at magten har v\u00e6ret koncentreret om nogle f\u00e5 stammer, som har ligget i indbyrdes strid. Nogle af disse fund er beskrevet nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

Illerup \u00c5dal<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Offermosen ved Illerup \u00c5dal. Kun ca. halvdelen af mosen er i dag udgravet. Vandstanden holdes h\u00f8j, for at sikre bevaringen af de resterende genstande. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Illerup<\/c> \u00c5dal<\/a> ved Skanderborg er der udgravet et meget stort antal v\u00e5ben og andre effekter, som er ofret efter slag. V\u00e5bnene, som enten er romerske eller fremstillet efter romersk forbillede, blev nedlagt i en s\u00f8 og vidner om, at der har v\u00e6ret st\u00e6rke konger, som har kunnet samle store styrker. V\u00e5bnene stammer fra en invaderende h\u00e6r, som er blevet besejret, hvorefter de besejredes v\u00e5ben er ofret. Den invaderende h\u00e6r kom muligvis fra Norge, hvor ark\u00e6ologer har fundet stolpehuller h\u00f8rende til et kolossalt langhus fra omkring 200. Langhuset var beliggende ved Sem<\/a> syd for Drammen og vidner om en st\u00e6rk lokal kongemagt, hvorfra den invaderende h\u00e6r kan v\u00e6re kommet. Oplysninger stammer fra Skalk, 2025 nr 4. De fleste fund er dateret til \u00e5r 205. Fundene er i dag udstillet p\u00e5 Moesg\u00e5rd Museum i Aarhus.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8lgende billeder er alle taget p\u00e5 Moesgaard Museum, hvor fundet er udstillet. <\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Lansespidser<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Kirurgiske redskaber<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Udstyr b\u00e5ret af en h\u00e6rlederne<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
<\/div>\n\n\n\n
\"\"
Skelet af ofret hest<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
De mange v\u00e5benfund indikerer, at den besejrede h\u00e6rstyrke har v\u00e6ret p\u00e5 mindst 1000 mand<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Ridebeslag<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Nydam Mose<\/h2>\n\n\n\n

Tilsvarende har man i Nydam Mose p\u00e5 Als fundet ofrede v\u00e5ben og tre skibe. Ofringerne er sket i perioden o. 200-o.450, hvor omr\u00e5det var beboet af anglerne. Fundene er udstillet p\u00e5 Gottorp Slot i Slesvig..<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Nydamb\u00e5den med denne hjemmesides redakt\u00f8r. Bem\u00e6rk at b\u00e5den ikke havde mast. Skibstrafikken foregik med roede b\u00e5de gennem store dele af jernalderen. Sejlb\u00e5dene blev f\u00f8rst udviklet i l\u00f8bet af 700 tallet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"
Fort\u00f8jningsst\u00f8tter fra en af Nydamb\u00e5dene (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Styre\u00e5re fra en af Nydamb\u00e5dene (Nationalmuseet)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Viemose<\/h2>\n\n\n\n

Ved Viemose<\/a> p\u00e5 Fyn har man fundet v\u00e5ben, som er ofret i romersk jernalder. Ofringerne har fundet sted over et l\u00e6ngere tidsrum og vidner om krigerisk aktivitet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fund fra Viemose. Skjold, skjoldbuler, sv\u00e6rd, spydspidser, kamme. (Odense Bymuseum)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De ofrede genstande, som ofte er \u00f8delagt f\u00f8r ofringen, stammer fra mange dele af Skandinavien og fra flere tidsaldre. De fleste fund stammer fra romersk jernalder, alts\u00e5 f\u00f8r 400, men der er ogs\u00e5 senere fund fra germansk jernalder. Fundene fort\u00e6ller om invaderende h\u00e6re, som er blevet sl\u00e5et p\u00e5 Fyn, hvilket tyder p\u00e5, at der i perioder har v\u00e6ret et st\u00e6rkt centralstyre p\u00e5 \u00f8en, og dermed ogs\u00e5 (lokale) konger. Fundene er udstillet p\u00e5 Odense Bymuseum og Nationalmuseet.<\/p>\n\n\n\n

Det ydre pres var sikkert en medvirkende \u00e5rsag til at man i de enkelte stammer samledes om ledere, konger. Disse konger havde ud over opgaven at lede stammen ogs\u00e5 vigtige rituelle opgaver i forbindelse med ud\u00f8velsen af stammernes religion, asatroen. Lokaliteter som Gudme og Upp\u00e5kra og fund som Gundestrupkarret<\/a> og guldhornene vidner om at politisk og religi\u00f8s magt har v\u00e6ret koncentreret til enkelte sl\u00e6gter.<\/p>\n\n\n\n

Gudme<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Markering af langhus i Gudme<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En af de st\u00f8rste magtkoncentrationer i romersk jernalder fandtes i Gudme p\u00e5 \u00d8stfyn. L\u00e6s mere om stedet her: Gudme<\/a><\/p>\n\n\n\n

Hoby<\/h2>\n\n\n\n

Et andet magtcentrum har v\u00e6ret Hoby<\/a> p\u00e5 Lolland. Her fandt man i 1920 et komplet romersk drikkeservice i en grav. Fundet er s\u00e5 v\u00e6rdifuldt, at den begravede sandsynligvis har v\u00e6ret en lokal konge, som muligvis har f\u00e5et f\u00e5et genstandene for\u00e6ret fra den romerske milit\u00e6rkommandant over det nordlige Germanien, C. Silius.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
To s\u00f8lvb\u00e6gre fra Hoby-fundet. Motiverne er fra Illiiaden. P\u00e5 kruset til venstre ses helten Filoktet, som f\u00e5r vasket sine f\u00f8dder efter at v\u00e6re bidt af en slange, og p\u00e5 kruset til h\u00f8jre ses den kn\u00e6lende kong Priamos fra Troja, som b\u00f8nfalder Achilleus om at f\u00e5 udleveret liget af sin s\u00f8n, Hektor. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Himling\u00f8je<\/h2>\n\n\n\n

Ved landsbyen Himling\u00f8je p\u00e5 Stevns findes fire gravh\u00f8je<\/a> fra romersk jernalder. Der var oprindelig 6 eller 7. I h\u00f8jene har man fundet grave s\u00e5 rigt udstyrede, at de begravede har tilh\u00f8rt en fyrstesl\u00e6gt. Stedet har alts\u00e5 v\u00e6ret et magtcentrum i \u00d8stdanmark.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"\/
Fund fra en kvindegrav indeholdende bl.a. et romersk drikkehorn af glas. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
I en grav fandt man det parterede lig af en ung mand, som formentlig har mistet livet i kamp langt v\u00e6k. I graven fandt man en ring, som symboliserer kongemagten og et romersk glasb\u00e6ger. Nationalmuseet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Upp\u00e5kra<\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Et drikkekar fra Upp\u00e5kra er her indsat i et billede af den ekstisterende kirke<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Upp\u00e5kra i Sk\u00e5ne har v\u00e6ret bebygget gennem hele jernalderen. L\u00e6s mere om stedet her under Germansk jernalder: Upp\u00e5kra<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Guldhornene<\/h2>\n\n\n\n

Et helt s\u00e6rligt fund er guldhornene, som stammer fra omkring \u00e5r 400. De blev fundet ved Gallehus<\/a>, hvor der er opsat mindesten for fundene. Motiverne p\u00e5 guldhornene er g\u00e5defulde men menes at refere til den nordiske gudeverden. Det korte guldhorn bar en indskrift, som kan overs\u00e6ttes til “Jeg L\u00e6g\u00e6st (Holts s\u00f8n) gjorde hornet.” Det f\u00f8rste guldhhorn fundet i 1639 skulle egentligt have v\u00e6ret smeltet om for at bidrage til statskassen, men det blev forhindret af Christian 4<\/a>‘s s\u00f8n, den udvalgte prins Christian<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n
Guldhornene blev fundet ved M\u00f8gelt\u00f8nder i hhv. 1639 (tv) og 1734 (th). De blev stj\u00e5let og omsmeltet i 1802. Tegningerne her er fra midten af 1800 tallet og kopierne er lavet ud fra tegningerne. Der blev lavet gibsafst\u00f8bninger af hornene, men de er g\u00e5et tabt. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Germansk jernalder (400-750)<\/h2>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i germansk jernalder var landet opdelt i stammer. Den mest betydningsfulde stamme var Danerne, som var hjemmh\u00f8rende i Sk\u00e5ne og p\u00e5 Sj\u00e6lland. Den f\u00f8rste omtale af danerne findes hos historikeren Jordanes, som o. 550 skriver, at danerne fordrev herulerne fra deres bopladser. Dette skete ca. 100 \u00e5r f\u00f8r folkevandringstiden, og Jordanes har sine oplysninger fra skriftlige kilder i Ravenna fra goterkongen Thedorik den Stores tid (493-526). I l\u00f8bet af perioden ekspanderede denne stamme til Fyn med \u00f8er og Jylland herunder S\u00f8nderjylland=Slesvig mellem Konge\u00e5en og Ejderen. Danernes konger kaldes her Skjoldungerne, som angiver sl\u00e6gtsskab med Kong Skjold – en mytisk sagnkonge fra starten af perioden. Der kendes mange sagnkonger (-h\u00f8vdinge) fra germansk jernalder, men som navnet siger, kendes langt de fleste fra sagn, som f\u00f8rst er nedskrevet langt senere i 1100 tallet og derefter. Disse kilder er ogs\u00e5 uenige om den historiske placering af og indbyrdes forhold mellem kongerne. Der indg\u00e5r ogs\u00e5 tit mytiske og overnaturlige forklaringer. Her spiller en af kongerne en s\u00e6rlig rolle. Om Kong Skjold<\/a> siges, at han er f\u00f8dt af Odin. Odin-kulten opstod i Norden i folkevandringstiden. Myten siger, at Odin kom vandrende sammen med aserne. Visse forskere (bl.a. Lotte Hedager, Universitetet i Oslo) mener, at Odin i virkeligheden er hunnerkongen, Attila, som d\u00f8de i 453. M\u00e6nd fra Norden gik i krigertjeneste hos hunnerne og og tog heltefort\u00e6llingen med hjem. Hvis det er sandt, m\u00e5 Skjold have regeret i 400 tallet. Om enkelte af kongerne er der mere h\u00e5ndfaste vidnesbyrd i form at samtidige udenlandske kilder. Det drejer sig om Chlociaicus<\/a> og Angantyr<\/a>, som man bare ikke umiddelbart kan genfinde i sagnhistorien og tildels Frode den Store<\/a> o. 808.<\/p>\n\n\n\n

Konger\u00e6kke 400-750 – ufuldst\u00e6ndig<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/td>Levetid <\/strong> <\/td>Navn <\/strong> <\/td>Gravsted<\/strong><\/td><\/tr>
1<\/td>f\u00f8r 400<\/td>Dan<\/a><\/td> \u00d8 Bakker<\/a> (*)<\/td><\/tr>
2<\/td>f\u00f8r 400<\/td>H<\/c>umble<\/a> (s\u00f8n af 1)<\/td> Kong Humbles H\u00f8j<\/a> (*)<\/td><\/tr>
3<\/td>400 tallet<\/td>Skjold<\/a> (mytisk s\u00f8n af Odin)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
4<\/td>?-515<\/td>Hugleik \/ Chlocilaicus<\/a> (ingen kendt forbindelse til skjoldungerne)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
5<\/td>o.495-o. 540<\/td>Frode den Store<\/a> (barnebarn af 3)<\/td>Ukendt <\/td><\/tr>
6<\/td>o.525-o.580<\/td>Roar<\/a> (nev\u00f8 af 5)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
7<\/td>o.527-o.567<\/td>Helge<\/a> (bror til 6)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
8<\/td>o.557-o.600<\/td>Rolf Krake<\/a> (s\u00f8n af 7)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
9<\/td>?-o.600<\/td>Hother \/ Hj\u00f8rvad<\/a> (f\u00e6tter til 8)<\/td>Hothers H\u00f8j<\/a> (*)<\/td><\/tr>
10<\/td>o. 611-o.661<\/td>Frode Fredegod<\/a> (barnebarn af 8)<\/td>Frodebjerg<\/a> (*)<\/td><\/tr>
11<\/td>600-tallet<\/td>Amled<\/a> (Jysk konge, tipoldebarn af 5<\/td> Hamlets grav<\/a> (*)<\/td><\/tr>
12<\/td>o.665- o.725<\/td>Ivar Vidfavne<\/a> (efterkommer af 6 i 5. led)<\/td>Ukendt<\/td><\/tr>
13<\/td>? – o. 728<\/td>A<\/c>ngantyr\/Ongendus<\/a> (Jysk konge, ingen kendt forbindelse til skjoldungerne)<\/td>Angantyrs H\u00f8j<\/a> (*)<\/td><\/tr>
14<\/td>o.710 – o.770<\/td>Harald Hildetand<\/a> (barnebarn af 12)<\/td> Harald Hildetands H\u00f8j<\/a> (*)<\/td><\/tr>
<\/td><\/td>(*) If\u00f8lge (lokale) sagn<\/td><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
Kilde: Troels Brandt: Danerkongerne fra Lejre<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Germansk Jernalder fik Danerne efterh\u00e5nden magten i s\u00e5vel jydernes som anglernes land. Der er to bygningsv\u00e6rker fra tiden, som vidner om en central kongemagt. Det ene bygningsv\u00e6rk er Dannevirke<\/a>, hvis tidligste del kan dateres tilbage til slutningen 400 tallet, hvor det blev opf\u00f8rt som v\u00e6rn mod sakserne. I 737 byggedes en palisade p\u00e5 Dannevirke. Det andet bygningsv\u00e6rk er Kanhavekanalen<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Der er alts\u00e5 fysiske spor af en f\u00e6lles identitet for befolkningen fra germansk jernalder, men der optr\u00e6der ogs\u00e5 en anden f\u00e6lles identitet, nemlig religionen. Menneskene har troet p\u00e5 guder til alle tider, og herom vidner fund fra alle tidsaldre f\u00f8r germansk jernalder, men for f\u00f8rste gang f\u00e5r vi nu navne p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Vindelevskatten<\/h2>\n\n\n\n

Ved Vindelev i n\u00e6rheden af Jelling fandt man i 2020 en guldskat, som bl.a. indholdt 13 brakteater fra o. 500. P\u00e5 en af brakteaterne kan man l\u00e6se navnet Odin. P\u00e5 brakteaten ses en person, som tydeligvis er rytter sammen med en inskription, som er tydet til “Han er Odins mand”. Det kunne v\u00e6re en konge\/h\u00f8vding, som nedstammede fra Odin, hvilket jo var tilf\u00e6ldet med skjoldungerne, hvis stamfader, kong Skjold jo var Odins s\u00f8n. Brakteaterne havde romerske medaljoner som forbillede, og p\u00e5 disse var afbildet kejsere, som ogs\u00e5 blev anset som guder. Den stiliserede hest leder ogs\u00e5 tanken hen p\u00e5 rytterkongen Attila, som d\u00f8de i 453 og kan v\u00e6re inspiration til Odin, som beskrevet ovenfor.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kanhavekanalen<\/h2>\n\n\n\n

Kanhavekanalen<\/a> p\u00e5 Sams\u00f8 er dendrokronologisk dateret til \u00e5r 726. Den forbandt \u00f8ens \u00f8st-og vestkyst og gjorde det muligt hurtigt at flytte en fl\u00e5de fra den ene side af \u00f8en til den anden. En anden funktion er foresl\u00e5et af Anders Lundt Hansen. Skibe til og fra handelsbyen Aarhus blev roet. For at undg\u00e5 at sejle omkring Sams\u00f8, kunne skibene s\u00e5 benytte kanalen mod at erl\u00e6gge en afgift. Et sagn fort\u00e6ller, at det var den samtidige kong Angantyr<\/a>, som lod kanalen bygge – formentlig i forbindelse med kampe mod den samtidige Ivar Vidfavne<\/a>. . Kanalen var 500 m lang med en profil p\u00e5 11m x 1,25 m med sider bekl\u00e6dt med sv\u00e6r t\u00f8mmer. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kanhavekanalen med en skibsmodel. Kilde: https:\/\/www.visitsamsoe.dk\/inspiration\/kanhave-kanalen\/<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dannevirke<\/h2>\n\n\n\n

Forsvarsv\u00e6rket Dannevirke<\/a> stammer tilbage fra o. 500. Det var f\u00f8rst en jordvold eller et system af jordvolde, som senere blev forsynet med en palisademur. Palisademuren er dendrokronologisk bestemt til \u00e5r 736 og kan derfor v\u00e6re knyttet til kongerne Ivar Vidfavne<\/a>, Anganty<\/a>r og\/eller Harald Hildetand<\/a>. I vikingetiden og middelalderen blev forsvarsv\u00e6rket yderligere udbygget. L\u00e6s mere om Dannevirke her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

I perioden blev ogs\u00e5 anlagt den handelsplads ved Jyllands vestkyst, som senere skulle blive til Ribe, Danmarks \u00e6ldste by, mens Hedeby<\/a> ved Slesvig er lidt yngre, da den menes at v\u00e6re grundlagt af kong Godfred den Store<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I germansk jernalder fandtes nogle magtcentre, hvor fyrster regerede fra stor haller. Det g\u00e6lder f.eks. Lejre, Upp\u00e5kra og Tiss\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Lejre<\/h2>\n\n\n\n

Syd for Roskilde l\u00e5 bebyggelsen Lejre, som if\u00f8lge sagnhistorien har spillet en vigtig rolle for flere af tidens konger. L\u00e6s mere om stedet her: Lejre<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den st\u00f8rste af kongshallerne ved Lejre var 61 m lang. Den er rekonstureret i Sagnllandet Lejre. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Upp\u00e5kra<\/h2>\n\n\n\n

Syd for Lund l\u00e5 bebyggelsen, Upp\u00e5kra<\/a>. Stedet har v\u00e6ret bebygget siden \u00e5r 100 f.Kr. Kun lidt af omr\u00e5det er unders\u00f8gt, men den vigtigste bygning har v\u00e6ret et kulthus, som har st\u00e5et p\u00e5 stedet i 700 \u00e5r fra o.200 til o.900. Ved siden af har man fundet spor af et langhus, svarende til kongshallerne i Lejre og Tiss\u00f8. Langhuset har v\u00e6ret br\u00e6ndt og genopf\u00f8rt flere gange.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Landskabet ved Upp\u00e5kra. Man kan ikke se rester af bebyggelsen, da disse alle ligger under jorden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
En planche p\u00e5 stedet viser Upp\u00e5kras udstr\u00e6kning. Bebyggelsen fyldte 44 ha, og i midten ses et langhus og kulthuset.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n
\n
\"\"
Rekonstruktion af Kulthuset i 1\/3 st\u00f8rrelse. Det oprindelige har v\u00e6ret o. 10m h\u00f8jt.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n
\n
\"\"
Pragtb\u00e6ger i s\u00f8lv og bronce fundet nedgravet i Kulthuset. Historiska Museet i Lund.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fund fra Upp\u00e5kra. Historiska Museet i Lund<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Upp\u00e5kra har fungeret som (midlertidigt) hjemsted for flere af danerkongerne. Det er sandsynligt, at Frode den Store<\/a> har boet der, da han udk\u00e6mpede flere krige mod Herulerne, som havde invaderet Sverige. <\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af 900-tallet har Upp\u00e5kra mistet sin betydning til fordel for Lund. If\u00f8lge Gesta Wulinensis, skulle Upp\u00e5kra v\u00e6re erobret af Harald Bl\u00e5tands<\/a> nev\u00f8, Guldharald<\/a> i 964, hvorefter indbyggerne blev tvunget til at flytte til Lund. <\/p>\n\n\n\n

Tiss\u00f8<\/h2>\n\n\n\n

Ved Tiss\u00f8 p\u00e5 Vestsj\u00e6lland har man fundet resterne af haller, som er bygget efter hinanden og ogs\u00e5 et gudehus. Se n\u00e6rmere her: Tiss\u00f8<\/a><\/p>\n\n\n\n

\"\"
P\u00e5 udstillingen ved Tiss\u00f8 findes denne model af hallen, kulthuset, sidebygningerne og bagerste en portbygning<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ribe<\/h2>\n\n\n\n

Ribe, som er grundlagt i germansk jernalder, er Nordens \u00e6ldste handelsby. L\u00e6s n\u00e6rmere her: Ribe<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
De \u00e6ldste spor af Ribe stammer fra 705\/712. Der var en markedsplads inddelt i parceller omrking den nuv\u00e6rende Skt. Nicolaigade. Der var ogs\u00e5 hel\u00e5rsbebyggelser inden for en vold. Udenfor volden l\u00e5 begravelsespladserne. Museet Ribes Vikinger.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De tidlige kongers begravelssteder<\/h2>\n\n\n\n

Der er flere spor efter fyrstebegravelser fra germansk jernalder. De mest i\u00f8jnefaldende er skibss\u00e6tningerne, f.eks. Vejerslev<\/a>, Lejre<\/a> og Ales Stenar.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Rekonstruktion af begravelsen i skibss\u00e6tningen ved Vejerslev. Kilde: Moesgaard Museum<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
En side af den store skibss\u00e6tning i Lejre med en l\u00e6ngde p\u00e5 100 m. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

F<\/c>ra samme periode stammer skibss\u00e6tningen Ales Stenar<\/a> i Sk\u00e5ne, som er dateret til o. 600 e.Kr. Nogle af stenene er dog udsmykkede med sk\u00e5ltegn fra broncealderen. Kong Ale<\/a> var en svensk sagnkonge, som var (halv-)bror til Frode den Store<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Ales Stenar. WikiCommons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Begravelsespladsen Lindholm H\u00f8je<\/a> ved N\u00f8rre Sundby indeholder begravelser fra b\u00e5de germansk jernalder og vikingetid. De d\u00f8de er gravlagt i stens\u00e6tninger og i skibss\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lindholm H\u00f8je<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der findes en r\u00e6kke begravelsesmonumenter (langdysser, runddysser, j\u00e6ttestuer, gravh\u00f8je) i landet, som er opkaldt efter konger fra germansk jernalder. Nogle af monumenterne stammer dog fra \u00e6ldre bondestenalder eller \u00e6ldre bronzealder, men de blev ofte genbrugt til begravelser i senere tider, og i nogle af h\u00f8jene er fundet gravgods fra germansk jernalder. Det der dog usikkert, hvor mange af disse monumenter som rent faktisk indeholder gravstedet for den konge, hvis navn monumentet b\u00e6rer. Her kan n\u00e6vnes: Hamlets Grav<\/a>, Kong Humbles H\u00f8j<\/a>, Kong Hothers H\u00f8j<\/a>, Hagbards H\u00f8j<\/a>, Kong Frodes H\u00f8j<\/a> og Harald Hildetands H\u00f8j <\/a>ved Lejre.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Grydeh\u00f8j ved Lejre er ikke knyttet til noget specielt kongenavn. H\u00f8jen er unders\u00f8gt og man fandt en fyrstebegravelse. Det var en brandgrav og den var r\u00f8vet, men man fandt rester af guldtr\u00e5de fra kl\u00e6dedragt. H\u00f8jen stammer fra 500-tallet, og der er alts\u00e5 ikke tale om genbrug af en tidligere h\u00f8j. <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\"\"
Hagbards H\u00f8j er egentlig en dobbelth\u00f8j fra \u00e6ldre bronzealder. Navnet stammer fra sagnpersonen Hagbard, som var en norsk konges\u00f8n<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den europ\u00e6iske historie i perioden 0-750 indeholder romerrigets storhedstid, dets forfald, folkevandringstiden, og herunder invasionen af hunnerne. Antikkens kultur forfaldt, men overvintrede i klostrene, og den katolske kirke var arnestedet for en kulturel opblomstring. Der foregik ogs\u00e5 folkevandringer fra dansk omr\u00e5de. I 113 st\u00f8dte kimbrere og teutoner sammen med romerske h\u00e6re. Disse folk kom fra … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Romersk og germansk jernalder (0-750)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-960","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/960","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=960"}],"version-history":[{"count":321,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31415,"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/960\/revisions\/31415"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kongegrave.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}