Ved landsbyen Sigersted ved Ringsted kan man finde Hagbards Høj. Det er en bronzealderhøj, som ligger i et område, hvor der er fundet mange spor efter bronzealderen. Den er knyttet til sagnet om Hagbard og Signe, som er et sagn om ulykkelig kærlighed.
Kong Siger (Sigfred / Sigurd) havde sin kongsgård i Sigersted. Han havde to sønner og datteren Signe. Sønnerne kom i strid med den norske underkonge, Hamunds tre sønner, hvoraf en hed Hagbard. De blev dog forligte og de norske prinser tog med de danske hjem til gården i Sigersted, hvor Hagbard blev forelsket i Signe. Striden blussede dog op igen, og det endte med, at Hagbards to brødre blev dræbt og at Hagbard selv dræbte Signes to brødre. Han var nu i fare for sit liv, men klædte sig i kvindeklæder og fik adgang til Signes kammer. Her lovede han og Signe hinanden, at de ville følge hinanden i døden, hvis det kom dertil. Hagbard blev opdaget og dømt til døden i galgen. For at afprøve det løfte, som Signe havde givet ham, lod han først sin kappe hejse op i galgen. Da Signe så det, troede hun, at Hagbard allerede var død, og hun opfyldte sit løfte ved at sætte ild til sit kammer, hvorved både hun og hendes terner indebrændte. Da Hagbard så røgen, vidste han, at Signe havde opfyldt sit løfte, og han kunne nu roligt gå i døden.
Tidsmæssigt er historien svær at placere. Hvis der er korrekte historiske begivenheder til grund, har disse nok fundet sted før 800 tallet, hvor der mere styr på de danske konger.
Sagnet er fortalt hos Saxo. Her er eksempler på fortællingen på vers-form
Først fortæller Signe, at hun værdsætter Hagbards mandighed frem for skønhed:
Her lover Signe, at gå i døden sammen med Hagbard
Til sidst kan Hagbard dø i lykkelig viden om Signes troskab:
500 meter mod nord ligger Elmehøj, som også kaldes Signes Høj.
Sagnet om Hagbard og Signe inspirerede Ohlenschläger til at skrive tragedien Hagbarth og Signe i 18185. Det har også været inspiration til filmen “Den røde kappe” fra 1967 instrueret af Gabriel Axel.