Tidlige vikingekonger(750-935).

Verden omkring os

Danmark i tidlig vikingetid

De sydskandinaviske stammer havde nu samlet sig i egentlige lande. Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe og Hedeby, og flere kom til i perioden. Parallelt med den europæiske handel begyndte flere stormænd at sende flåder afsted på regulære plyndringstoger. De europæiske kystbyer var rige på kirker og klostre med sølv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen. Hjemme i Danmark regerede konger, som fortsat havde hovesæde i Lejre frem til slutningen af 800 tallet. Der lå imidlertid kongsgårde over hele landet. Nogle var ind i mellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale høvdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsgårde i Lejre og Tissø, men nu også i Viby ved Aarhus, Slesvig, Ribe, Viborg, Ringsted og Roskilde. I Erritsø lå også en kongshal, som er udgravet i 2019. Ved Fæsted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks største guldskat, som er afbildet længere nede på siden. Man har i vinteren 2019 påvist en hal på stedet samt en hørg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue, som omtales på tre runesten, og som medvirkede ved opførelsen af Nordhøjen i Jelling.

Herefter blev Hedeby kortvarigt magtcentrum frem til 935, hvor Jellingdynastiet overtog magten ledet af Gorm den Gamle. Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel strømning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europæiske lande. Fra ærkebispebyerne, Bremen, Hamburg og Køln kom missionærer til landet for at udbrede den kristne tro. Med få undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe. Ud over disse to byer kom der i denne periode nye byer, som blev til, hvor der tidligere havde været handelspladser. Det drejer sig om Aarhus, Ribe, Odense, Roskilde og Viborg. Samtidigt med disse konger fremstod også egentlige vikingekonger eller søkonger, der som navnet siger var konger på havet. De organiserede plyndringstogter særligt til England, Irland og Nordfrankrig, og efterhånden grundlagde de egentlige vikingeriger disse steder. De var så magtfulde, at de i perioder kunne true den egentlige danske kongemagt.

Den politiske situation vekslede meget i løbet af de små 200 år, som perioden dækker. Hvor central magten har været i perioden under Sigfred (Sigurd Ring) vides ikke, men omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred, som kan forhandle med Karl den Store og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter følge nogle år med kampe mellem rivaliserende grene af kongeslægten, indtil Erik 1 (Horik 1) igen får samlet riget og styrer det centralt, også selv om han har kontroverser med Harald Klak. . Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i småkonger. I denne periode var der mange stærke søkonger, herunder Regnar Lodbrogs sønner. De var af og til også delkonger og medvirkede til at opsplitte kongemagten. I slutningen af århundredet kommer det såkaldt svenske dynasti til magten, repræsenteret af Olaf og hans efterfølgere. Olaf er muligvis søn af Ivar Benløs, og dynastiet sad på magten i Hedeby. I løbet af den første del af 900 tallet lykkes det Hardeknud og sønnen Gorm, der kom fra England, at centralisere magten i Danmark.

Et resultat af vinkingetogterne var, at de danske stormænd/høvdinge fik samlet store rigdomme. I ufredstider blev disse af og til begravet, og man finder til stadighed skatte fra vikingetiden rundt om i Danmark.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Det mest eftertragtede sværd man kunne eje i vikingetiden, var et såkaldt ulfberth-sværd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varemærke.

• 

• 

I 800-tallet opstod to danske vikingeriger uden for landets grænser.

Normandiet:

I slutningen af 800-tallet havde de danske vikinger etableret en koloni ved udmundingen af Seinen. De truede frankerne i 911 og opnåede fred med den frankiske hersker, Karl den Enfoldige, som var tipoldebarn af Karl den Store. I fredsaftalen stod, at vikingerne kunne råde over området ved Seinens udmunding, det nuværende Normandiet. Området blev nu etableret som et egentligt hertugdømme, hvor hertugernes lensherre var den franske konge. Den første hertug i Normandiet var Rollo, som var nevø af den danske kong Helge, der regerede i slutningen af 800-tallet.

Danelagen:

I 800 tallet blev togterne mod England mere og mere omfattende, og i 865 landede en vikingehær anført af Regnar Lodbrogs søn, Halfdan og af Gorm, som var søn af Regnar Lodbrogs svoger, Sigurd Hjort. Hæren blev støttet af to andre af Regnar Lodbrogs sønner, nemlig Ivar Benløs og Ubbe. I 867 erobrede hæren byen York og dræbte kong Ella, som tidligere havde dræbt brødrenes far, Regnar Lodbrog. I disse kampe detog også Lodbrog-sønnen Sigurd Ormøje, som ved denne lejlighed fik sønnen Hardeknud med Ellas dronning Bleja. I 869 kæmpede hæren mod kong Edmund af Mercia ved byen Thetford. Edmund sagde, at han ville overgive sig, hvis Ivar Benløs lod sig døbe. Dette skete naturligvis ikke, og Edmund blev fanget og torteret til døde, mens han bad til Gud. Edmund blev en helgen og hans knogler blev anbragt i kirken i den by, som nu hedder Bury St. Edmunds. Der er nu en katedral og ruinerne af et kloster. St. Edmunds knogler blev genbegravet og ligger nu måske under byens tennisbaner. Hvad der skete fra 870 kan man læse her: Guthrum

Andre vikingebebyggelser:

De norske vikinger grundlagde tilsvarende kongedømmer i Irland og Skotland. Endelig opstod et helt nyt kongerige i Island hvorfra der opstod vikingekolonier i Grønland og Vinland (i Nordamerika).

Vikingekonger, høvdinge og hertuger

Mange af de danske konger er formentlig begravet i Lejre

Levetid	Regeringstid	Navn	Funktion	Grav
Danmark
710-770	?-770	Harald Hildetand	Dansk / svensk konge	grav
745-800	770-799	Sigfred (Sigurd Ring)	Dansk/svensk konge
750-810	800-810	Godfred den Store	Dansk konge
784-813	810-813	Hemming	Dansk konge
787-854	813-854	Erik l / Horik 1	Dansk konge	grav
785-852	(810-852)	Harald Klak	Høvding som i perioder var dansk medkonge	grav
839-873	854-873	Erik 2 / Horik 2	Dansk konge / delkonge
835-887	(854-887)	Sigurd Orm-øje	Høvding / i perioder dansk delkonge
840-890	(?-870)	Gorm	Høvding / i perioder dansk delkonge	grav
825-891	873-891	Siegfred	Dank konge / delkonge
830-893	891-893	Helge	Dansk konge / delkonge
854-909	893-909	Olaf	Dansk konge
879-935	909-935	Gnupa	Dansk konge / delkonge	grav
908-?	?-935	Sigtryd	Dansk konge / delkonge	grav
867-936	?-936	Hardeknud / Knud 1	Dansk konge / delkonge. Se under Danmark
855-915	909-915	Klak-Harald	Delkonge i østdanmark
870-938	909-938	Gorm	Delkonge i østdanmark	grav
Normandiet
860-932	911-932	Rollo	Den første greve af Normandiet/dansk høvding	grav-Rouen
905-942	932-942	Vilhelm 1 / Vilhelm Langsværd	Hertug af Normandiet	grav-Rouen
932-996	942-996	Richard 1 /Richard den Frygtløse	Hertug af Normandiet	grav-Fécamp
978-1028	996-1028	Richard 2 / Richard den Gode	Hertug af Normandiet	grav-Fécamp
1000-1035	1028-1035	Robert 1 / Robert den Storslåede	Hertug af Normandiet
1028-1087	1035-1087	Vilhelm Erobreren	Hertug af Normandiet og fra 1066 konge i England	grav-Caens
Søkonger / Danelagen
795-854		Regnar Lodbrog	Vikingehøvding.
825-877	876-877	Halfdan	Vikingehøvding / vikingekonge i York
827-873		Ivar Benløs	Vikingehøvding / konge i Dublin	grav
828-?		Bjørn Jernside	Vikingehøvding
835-887		Sigurd Ormøje	Vikingehøvding
840-890	878-890	Gorm/Guthrum/ Aethelstan	Vikingehøvding / den første vikingekonge i East-Anglia	grav
867-936	o. 900	Airdecanut / Hardeknud / Knud 1	Delkonge i York / delkonge i Danmark
885-954	?-954	Erik Blodøkse	Se under norske konger
Norske konger med dansk forbindelse
860-932	?-932	Harald Hårfagre	Norsk konge. Samlede Norge. Barnebarn af Harald Klak	grav
885-954	931-933	Erik Blodøkse	Norsk konge. Søn af Harald Hårfagre. Gift med Gunhild, datter af Harald Blåtand.