Tidlige vikingekonger(750-935).

Verden omkring os

Danmark i tidlig vikingetid

De sydskandinaviske stammer havde nu samlet sig i egentlige lande. Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe og Hedeby, og flere kom til i perioden. Parallelt med den europæiske handel begyndte flere stormænd at sende flåder afsted på regulære plyndringstoger. De europæiske kystbyer var rige på kirker og klostre med sølv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen. Hjemme i Danmark regerede konger, som fortsat havde hovesæde i Lejre frem til slutningen af 800 tallet. Der lå imidlertid kongsgårde over hele landet. Nogle var indimellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale høvdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsgårde i Lejre og Tissø, men nu også i Viby ved Aarhus, Slesvig, Ribe, Viborg, Ringsted og Roskilde. I Erritsø lå også en kongshal, som er udgravet i 2019. Ved Fæsted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks største guldskat, som er afbildet længere nede på siden. Man har i vinteren 2019 påvist en hal på stedet samt en hørg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue, som omtales på tre runesten, og som medvirkede ved opførelsen af Nordhøjen i Jelling. Der har været egentlige borganlæg fra perioden. Bl.a. Gammelborg på Bornholm og borgen ved Virket Sø på Falster.

Vikingekongernes begravelsessteder.

Vikingekongerne er f.eks. begravet i høje (Lejre), skibsgrave (Hedeby og Ladby). De kan også på samme måde som lokale høvdinge være begravet i skibssætninger (Lejre, Tryggevælde, Glavendrup, Klebæk Høje) . Her må man huske, at stenene i skibssætninger har været eftertraget byggemateriale gennem århundreder, så det er kun en forsvindende lille del, som er tilbage.

Gammelborg på Bornholm er grundlagt omkring år 750. Anlægget var meget stort, omrking 27000 kvadratmeter. Den tilhørte kongen, hvilket somme tider vil sige den lokale konge. Borgen blev udbygget indtil den blev erstattet af den mere moderne Lilleborg bygget under Knud 6. Borgen blev benyttet som en såkaldt tilflugtsborg, hvortil lokalbefolkningen flygtede ved truende angreb

I 800-tallet rykkede magtcentrummet mod vest til Hedeby og senere til Jelling. Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel strømning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europæiske lande. Fra ærkebispebyerne, Bremen, Hamburg og Køln kom missionærer til landet for at udbrede den kristne tro. Med få undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe. Ud over disse to byer kom der i denne periode nye byer, som blev til, hvor der tidligere havde været handelspladser. Det drejer sig om Aarhus, Ribe, Odense, Roskilde og Viborg. Samtidigt med disse konger fremstod også egentlige vikingekonger eller søkonger, der som navnet siger var konger på havet. De organiserede plyndringstogter særligt til England, Irland og Nordfrankrig, og efterhånden grundlagde de egentlige vikingeriger disse steder. De var så magtfulde, at de i perioder kunne true den hjemlige danske kongemagt.

Den politiske situation vekslede meget i løbet af de små 200 år, som perioden dækker. Hvor centralmagten har været i perioden under Sigfred (Sigurd Ring) vides ikke, men omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred, som kan forhandle med Karl den Store og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter følge nogle år med kampe mellem rivaliserende grene af kongeslægten, indtil Erik 1 (Horik 1) igen får samlet riget og styrer det centralt, også selv om han har kontroverser med Harald Klak. . Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i småkonger. I denne periode var der mange stærke søkonger, herunder Regnar Lodbrogs sønner. De var af og til også delkonger og medvirkede til at opsplitte kongemagten. I slutningen af århundredet kommer det såkaldt svenske dynasti til magten, repræsenteret af Olaf og hans efterfølgere. Olaf er muligvis søn af Ivar Benløs, og dynastiet sad på magten i Hedeby. I løbet af den første del af 900 tallet lykkes det Hardeknud og sønnen Gorm, der kom fra England, at centralisere magten i Danmark.

Et resultat af vinkingetogterne var, at de danske stormænd/høvdinge fik samlet store rigdomme. I ufredstider blev disse af og til begravet, og man finder til stadighed skatte fra vikingetiden rundt om i Danmark.

Det mest eftertragtede sværd man kunne eje i vikingetiden, var et såkaldt ulfberth-sværd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varemærke.

Her ses et ulfberth-sværd fremstilet i en smedje ved Rihnen. (Odense Bymuseum)

I 800-tallet opstod to danske vikingeriger uden for landets grænser, Normandiet og Danelagen.

Vikingekonger og høvdinge

Mange af de danske konger er formentlig begravet i Lejre

LevetidRegeringstidNavnFunktionGrav
Danmark
710-770?-770Harald HildetandDansk / svensk kongegrav
745-800770-799Sigfred (Sigurd Ring)Dansk/svensk kongegrav
745-854Regnar Lodbrog
750-810800-810Godfred den StoreDansk konge
o. 800Holger DanskeDansk høvding i tjeneste hos Karl den Store. Muligvis søn af Godfred. grav
828-?Bjørn Jernside
784-813810-813HemmingDansk konge
787-854813-854Erik l / Horik 1Dansk kongegrav
785-852(810-852)Harald KlakHøvding som i perioder var dansk medkongegrav
839-873854-873Erik 2 / Horik 2Dansk konge / delkonge
835-887(854-887)Sigurd Orm-øjeHøvding / i perioder dansk delkonge
825-891873-891SiegfredDank konge / delkonge
828-?Bjørn Jernside
830-893 891-893HelgeDansk konge / delkonge
854-909893-909OlafDansk konge
879-935909-935GnupaDansk konge / delkongegrav
908-??-935SigtrydDansk konge / delkongegrav
867-936?-936Hardeknud / Knud 1Dansk konge / delkonge. Se under Danmark
855-915909-915Klak-HaraldDelkonge i østdanmark
870-938909-938GormDelkonge i østdanmarkgrav

Share this: