Kongerækken for perioden er udfærdiget på baggrund af Troels Brandt: Danerkongerne i Lejre, Karsten Krambs: Vikingetidens konger og Sven Rosborn: Vikingekongens guldskat. Mange af årstallene er beregnet ud fra kronologi og antagelse af en rimelig generationslængde. Listen er langt fra fuldstændig, og flere af kongerne har ikke regeret over hele riget men kun dele af det.
| Levetid | Regeringstid | Navn | Grav | |
| 1 | o.729-o.798 | o.749-o.798 | Sigfred Regnarsøn (oldebarn af Ivar Vidfadme, barnebarn af Radbau og Aud) | Gamla Uppsala |
| 2 | o. 761-o.810 | o.798-o.810 | Godfred den Store/Gøtrik (søn af 1) | Ukendt |
| 3 | o.782-o.812 | o.810-o.812 | Hemming (barnebarn af 1) | Ukendt |
| 4 | o.782-847 | 814-828(*) | Harald Klak (oldebarn af Harald Hildetand) | Ukendt |
| 5 | o.804-o.848 | ? (**) | Regnar Lodbrog (oldebarn af 1) | Ukendt |
| 6 | o.799-854 | 828-854 | Horik 1 (Erik 1) (søn 2) | Ukendt |
| 7 | o.844-o.872 | 854-o.872 | Horik 2 (Erik 2) (Erik Barn) (barnebarn af 2) | Ukendt |
| 8 | o. 834-o.876 | o. 872-876 | Halfdan (søn af 5, bror til 9) | Ukendt |
| 9 | o.841-o.891 | o.872-o.891 | Sigfred (søn af 5, bror til 8) | Ukendt |
| 10 | o.822-o.892 | o.891-o.892 | Helge (tipoldebarn af 1) | Ukendt |
| 11 | o.879-o.907 | o.895-o.907 | Olaf Anundsen (oldebarn af 5) | Ukendt |
| 12 | ?-? | Hardeknud/Hardegon/Knud 1 (søn af 9) | Ukendt | |
| 13 | ?-o.940 | ?-o.940 | Gnupa (Chnop) (Knud 1) (søn af 12 ifølge Gesta Wulinensis, søn af 11 ifølge Adam af Bremen) | Ukendt/Hedeby |
| 14 | ?-? | Harald Hardeknudsøn (søn af 12) | Ukendt | |
| 15 | ?-933 | Sigfred (Sigtryd) (søn af 13) | Ukendt/Hedeby |
Har ikke været danske konger
| Levetid | Navn | Grav | |
| 15 | o.800 | Holger Danske | (*)Saint Faron, Meux |
| 16 | o.827-o.873 | Ivar Benløs (søn af 5) | Repton (*) |
| 17 | o.828-o.878 | Bjørn Jernside (søn af 5) | (*)Björn Järnsidas Hög |
| 18 | 835-891 | Guthrum (Aethelstan) (efterkommer af 1 i 5. led) | Hadleigh |
| 19 | o. 860-932 | Rollo (Robert) (søn af 9) | Notre Dame de Rouen |
Danmark i tidlig vikingetid
De sydskandinaviske stammer havde i 700 tallet samlet sig i egentlige lande. Landene var i perioder styret af egentlige konger og i andre perioder opdelt i områder styret af høvdinge. Fra 870 har vi en beretning fra søfareren, Ottar, som sejlede fra Norge til Hedeby gennem Kattegat og Lillebælt. Han forklarer, at på hans højre hånd lå Gotland, som altså har været navnet på Jylland. På hans venstre hånd lå den svenske vestkyst og øerne – områder som var beboet af danerne. Fra samme tid har vi en beretning fra handelsmanden Wulfstan, som sejler fra Hedeby mod øst. Han fortæller, at Langeland, Lolland, Falster og Skåne tilhørte danerne, men at Bornholm havde sin egen konge.
Den politiske situation vekslede meget i løbet af de små 200 år, som perioden dækker. Behovet for en central kongemagt voksede i takt med presset frankerriget og senere det tysk-romerske kejserrige. Allerede Sigfred Randversen (Sigurd Ring) var i stand til at modstå presset fra Karl den Store og give ly til dennes germanske modstander, Widukind af Sachsen. Fra omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred, som kan forhandle med Karl den Store og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter følge nogle år med kampe mellem rivaliserende grene af kongeslægten, indtil Erik 1 (Horik 1) igen får samlet riget og styrer det centralt, også selv om han har kontroverser med Harald Klak. Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i småkonger. I denne periode var der mange stærke søkonger, herunder Regnar Lodbrog, som belejrede Paris i 845. Regnar Lodbrogs sønner fortsatte traditionen med vikingetogter, og et par af dem var også egentlige danske konger. Halfdan var konge sammen med Sigfred, som var meget aktiv i England og i Frankrig, hvor han ledede belejringen af Paris i 885/886. I slutningen af århundredet kom det såkaldt svenske dynasti til magten, repræsenteret af Olaf og hans efterfølgere. Olaf er muligvis søn af Ivar Benløs, og dynastiet sad på magten i Hedeby. I løbet af den første del af 900 tallet, indtil det lykkedes det Hardeknud og sønnen Gorm, der kom fra England, at overtage magten i Danmark.
Kongshaller
De danske konger kunne have hovesæde i Lejre, men også Hedeby blev efterhånden en kongeby. Der lå imidlertid kongsgårde over hele landet. Nogle var indimellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale høvdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsgårde i Lejre og Tissø, men nu også i Viby ved Aarhus, Ribe, Viborg, Ringsted , Roskilde og Børglum. I Erritsø lå også en kongshal, som er udgravet i 2019. Ved Fæsted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks største guldskat, som er afbildet længere nede på siden. Man har i vinteren 2019 påvist en hal på stedet samt en hørg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue, som omtales på tre runesten, og som medvirkede ved opførelsen af Nordhøjen i Jelling.
Parallelt med den europæiske handel begyndte flere stormænd at sende flåder afsted på regulære plyndringstoger. De europæiske kystbyer var rige på kirker og klostre med sølv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen.
Handelspladser
Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe, Aarhus og fra 808 Hedeby
Borge
Der har været egentlige borganlæg fra perioden. Bl.a. Gammelborg på Bornholm og borgen ved Virket Sø på Falster.
Gammelborg
Gammelborg på Bornholm er grundlagt omkring år 750. Anlægget var meget stort, omrking 27000 kvadratmeter. Den tilhørte kongen og Bornholm og tyder på, at han var nødt til at forsvare sig mod angreb fra fjendtlige flåder i Østersøen. Borgen blev udbygget indtil den blev erstattet af den mere moderne Lilleborg bygget under Knud 6. Borgen blev benyttet som en såkaldt tilflugtsborg, hvortil lokalbefolkningen flygtede ved truende angreb
Trygge Slot ved Virket Sø
På Falster har man fundet en borg ved Virket Sø, som stammer fra sidste halvdel af 700-tallet. Læs mere her: Trygge-slot
Kirker
Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel strømning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europæiske lande. Fra ærkebispebyerne, Bremen, Hamburg og Køln kom missionærer til landet for at udbrede den kristne tro. Med få undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe.
Skatte
Vikingetogterne er en helt speciel aktivitet for perioden. De blev organiseret af stormænd, hvoraf nogle blev egentlige vikingekonger eller søkonger, der som navnet siger var konger på havet. Togterne gik særligt til England, Irland Frisland og Nordfrankrig, og efterhånden blev der grundlagt egentlige vikingeriger disse steder. Søkongerne var så magtfulde, at de i perioder kunne true den hjemlige danske kongemagt. Se Danelagen og Normandiet.
Nedenfor vises eksempler på skatte fra vikingetiden. Dog er mange af dem lidt nyere end år 935.
Ræke 2: Sølvskat fra Sejrø. Brudsølv, smykker, mønter. O. 980. Guldskat fra Vester Vedsted ved Ribe. Hals- og armringe, kæde, hængesmykker, barrer, sølvperler og mønter O. 980. Nationalmuseet
Det mest eftertragtede sværd man kunne eje i vikingetiden, var et såkaldt ulfberth-sværd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varemærke.
Vikingekongernes begravelsessteder
