Verden omkring os
Danmark i tidlig vikingetid
De sydskandinaviske stammer havde nu samlet sig i egentlige lande. Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe og Hedeby, og flere kom til i perioden. Parallelt med den europæiske handel begyndte flere stormænd at sende flåder afsted på regulære plyndringstoger. De europæiske kystbyer var rige på kirker og klostre med sølv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen. Hjemme i Danmark regerede konger, som fortsat havde hovesæde i Lejre frem til slutningen af 800 tallet. Der lå imidlertid kongsgårde over hele landet. Nogle var indimellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale høvdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsgårde i Lejre og Tissø, men nu også i Viby ved Aarhus, Slesvig, Ribe, Viborg, Ringsted og Roskilde. I Erritsø lå også en kongshal, som er udgravet i 2019. Ved Fæsted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks største guldskat, som er afbildet længere nede på siden. Man har i vinteren 2019 påvist en hal på stedet samt en hørg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue, som omtales på tre runesten, og som medvirkede ved opførelsen af Nordhøjen i Jelling. Der har været egentlige borganlæg fra perioden. Bl.a. Gammelborg på Bornholm og borgen ved Virket Sø på Falster.
Vikingekongernes begravelsessteder.
Vikingekongerne er f.eks. begravet i høje (Lejre), skibsgrave (Hedeby og Ladby). De kan også på samme måde som lokale høvdinge være begravet i skibssætninger (Lejre, Tryggevælde, Glavendrup, Klebæk Høje) . Her må man huske, at stenene i skibssætninger har været eftertraget byggemateriale gennem århundreder, så det er kun en forsvindende lille del, som er tilbage.
I 800-tallet rykkede magtcentrummet mod vest til Hedeby og senere til Jelling. Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel strømning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europæiske lande. Fra ærkebispebyerne, Bremen, Hamburg og Køln kom missionærer til landet for at udbrede den kristne tro. Med få undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe. Ud over disse to byer kom der i denne periode nye byer, som blev til, hvor der tidligere havde været handelspladser. Det drejer sig om Aarhus, Ribe, Odense, Roskilde og Viborg. Samtidigt med disse konger fremstod også egentlige vikingekonger eller søkonger, der som navnet siger var konger på havet. De organiserede plyndringstogter særligt til England, Irland og Nordfrankrig, og efterhånden grundlagde de egentlige vikingeriger disse steder. De var så magtfulde, at de i perioder kunne true den hjemlige danske kongemagt.
Den politiske situation vekslede meget i løbet af de små 200 år, som perioden dækker. Hvor centralmagten har været i perioden under Sigfred (Sigurd Ring) vides ikke, men omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred, som kan forhandle med Karl den Store og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter følge nogle år med kampe mellem rivaliserende grene af kongeslægten, indtil Erik 1 (Horik 1) igen får samlet riget og styrer det centralt, også selv om han har kontroverser med Harald Klak. . Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i småkonger. I denne periode var der mange stærke søkonger, herunder Regnar Lodbrogs sønner. De var af og til også delkonger og medvirkede til at opsplitte kongemagten. I slutningen af århundredet kommer det såkaldt svenske dynasti til magten, repræsenteret af Olaf og hans efterfølgere. Olaf er muligvis søn af Ivar Benløs, og dynastiet sad på magten i Hedeby. I løbet af den første del af 900 tallet lykkes det Hardeknud og sønnen Gorm, der kom fra England, at centralisere magten i Danmark.
Ræke 2: Sølvskat fra Sejrø. Brudsølv, smykker, mønter. O. 980. Guldskat fra Vester Vedsted ved Ribe. Hals- og armringe, kæde, hængesmykker, barrer, sølvperler og mønter O. 980
Række 3: Skat fra Terslev på Sjælland. Mønter, hals- og armringe, 4 bægre og en skål. 900-tallet. Skat fra Fæsted i Sønderjylland. Danmarks største guldskat fra vikingetiden. Bl.a. hængesmykker med indfattede sten. O. 980.
Det mest eftertragtede sværd man kunne eje i vikingetiden, var et såkaldt ulfberth-sværd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varemærke.
I 800-tallet opstod to danske vikingeriger uden for landets grænser, Normandiet og Danelagen.
Vikingekonger og høvdinge
Mange af de danske konger er formentlig begravet i Lejre
| Levetid | Regeringstid | Navn | Funktion | Grav |
| Danmark | ||||
| 710-770 | ?-770 | Harald Hildetand | Dansk / svensk konge | grav |
| 745-800 | 770-799 | Sigfred (Sigurd Ring) | Dansk/svensk konge | grav |
| 745-854 | Regnar Lodbrog | |||
| 750-810 | 800-810 | Godfred den Store | Dansk konge | |
| o. 800 | Holger Danske | Dansk høvding i tjeneste hos Karl den Store. Muligvis søn af Godfred. | grav | |
| 828-? | Bjørn Jernside | |||
| 784-813 | 810-813 | Hemming | Dansk konge | |
| 787-854 | 813-854 | Erik l / Horik 1 | Dansk konge | grav |
| 785-852 | (810-852) | Harald Klak | Høvding som i perioder var dansk medkonge | grav |
| 839-873 | 854-873 | Erik 2 / Horik 2 | Dansk konge / delkonge | |
| 835-887 | (854-887) | Sigurd Orm-øje | Høvding / i perioder dansk delkonge | |
| 825-891 | 873-891 | Siegfred | Dank konge / delkonge | |
| 828-? | Bjørn Jernside | |||
| 830-893 | 891-893 | Helge | Dansk konge / delkonge | |
| 854-909 | 893-909 | Olaf | Dansk konge | |
| 879-935 | 909-935 | Gnupa | Dansk konge / delkonge | grav |
| 908-? | ?-935 | Sigtryd | Dansk konge / delkonge | grav |
| 867-936 | ?-936 | Hardeknud / Knud 1 | Dansk konge / delkonge. Se under Danmark | |
| 855-915 | 909-915 | Klak-Harald | Delkonge i østdanmark | |
| 870-938 | 909-938 | Gorm | Delkonge i østdanmark | grav |