Tidlig vikingetid (o. 750-o-900)

Kongerækken for perioden er udfærdiget på baggrund af Troels Brandt: Danerkongerne i Lejre og Karsten Krambs: Vikingetidens Konger. Mange af årstallene er beregnet ud fra kronologi og antagelse af en rimelig generationslængde. Listen er langt fra fuldstændig, og flere af kongerne har ikke regeret over hele riget men kun dele af det.

LevetidRegeringstidNavnGrav
1o.729-o.798o.749-o.798Sigfred Regnarsøn (oldebarn af Ivar Vidfadme, barnebarn af Radbau og Aud)Gamla Uppsala
2o. 761-o.810o.798-o.810Godfred den Store/Gøtrik (søn af 1)Ukendt
3o.782-o.812o.810-o.812Hemming (barnebarn af 1)Ukendt
4o.782-847814-828(*)Harald Klak (oldebarn af Harald Hildetand)Ukendt
5o.804-o.848? (**)Regnar Lodbrog (oldebarn af 1)Ukendt
6o.799-854828-854Horik 1 (Erik 1) (søn 2)Ukendt
7o.844-o.872854-o.872Horik 2 (Erik 2) (Erik Barn) (barnebarn af 2)Ukendt
9o.841-o.891o.872-o.891Sigfred (søn af 5, bror til 8) Ukendt
10o.822-o.892o.891-o.892Helge (tipoldebarn af 1)Ukendt
(*) Delvis som medkonge og delvis fordrevet fra landet, (**) Delvis medkonge på Sjælland.

Øvrige vikingehøvdinge

Har ikke været danske konger

Levetid NavnGrav
15o.800Holger Danske (*)Saint Faron, Meux
16o.827-o.873Ivar Benløs (søn af 5)Repton (*)
17o.828-o.878Bjørn Jernside (søn af 5)(*)Björn Järnsidas Hög
18835-891Guthrum (Aethelstan) (efterkommer af 1 i 5. led)Hadleigh
19o. 860-932Rollo (Robert) Notre Dame de Rouen
(*) usikkert

Danmark i tidlig vikingetid

De sydskandinaviske stammer havde i 700 tallet samlet sig i egentlige lande. Landene var i perioder styret af egentlige konger og i andre perioder opdelt i områder styret af høvdinge. Fra 870 har vi en beretning fra søfareren, Ottar, som sejlede fra Norge til Hedeby gennem Kattegat og Lillebælt. Han forklarer, at på hans højre hånd lå Gotland, som altså har været navnet på Jylland. På hans venstre hånd lå den svenske vestkyst og øerne – områder som var beboet af danerne. Fra samme tid har vi en beretning fra handelsmanden Wulfstan, som sejler fra Hedeby mod øst. Han fortæller, at Langeland, Lolland, Falster og Skåne tilhørte danerne, men at Bornholm havde sin egen konge.

Den politiske situation vekslede meget i løbet af de små 200 år, som perioden dækker. Behovet for en central kongemagt voksede i takt med presset frankerriget og senere det tysk-romerske kejserrige. Allerede Sigfred Randversen (Sigurd Ring) var i stand til at modstå presset fra Karl den Store og give ly til dennes germanske modstander, Widukind af Sachsen. Fra omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred, som kan forhandle med Karl den Store og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter følge nogle år med kampe mellem rivaliserende grene af kongeslægten, indtil Erik 1 (Horik 1) igen får samlet riget og styrer det centralt, også selv om han har kontroverser med Harald Klak. Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i småkonger. I denne periode var der mange stærke søkonger, herunder Regnar Lodbrog, som belejrede Paris i 845. Regnar Lodbrogs sønner fortsatte traditionen med vikingetogter, og et par af dem var også egentlige danske konger. Halfdan var konge sammen med Sigfred, som var meget aktiv i England og i Frankrig, hvor han ledede belejringen af Paris i 885/886. I slutningen af århundredet kom det såkaldt svenske dynasti til magten i Syddanmark, repræsenteret af Olaf og hans efterfølgere. Olaf var efterkommer af Bjørn Jernside og blev stamfar til Jelling-dynastiet.

Kongshaller

De danske konger kunne have hovesæde i Lejre, men også Hedeby blev efterhånden en kongeby. Der lå imidlertid kongsgårde over hele landet. Nogle var indimellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale høvdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsgårde i Lejre og Tissø, men nu også i Viby ved Aarhus, Ribe, Viborg, Ringsted , Roskilde og Børglum. I Erritsø lå også en kongshal, som er udgravet i 2019. Ved Fæsted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks største guldskat, som er afbildet længere nede på siden. Man har i vinteren 2019 påvist en hal på stedet samt en hørg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue, som omtales på tre runesten, og som medvirkede ved opførelsen af Nordhøjen i Jelling.

Parallelt med den europæiske handel begyndte flere stormænd at sende flåder afsted på regulære plyndringstoger. De europæiske kystbyer var rige på kirker og klostre med sølv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen.

Handelspladser

Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe, Aarhus og fra 808 Hedeby

Handelspladsen Ribe stammer tilbage fra starten af 700-tallet. Her ses rekonstruerede kajanlæg fra Ribe Vikingecenter
På Moesgård Museum kan man se denne model af vikingetidens Aarhus
Model af Hedeby omkranset af volden. WikiCommons

Borge

Der har været egentlige borganlæg fra perioden. Bl.a. Gammelborg på Bornholm og borgen ved Virket Sø på Falster.

Gammelborg

Gammelborg på Bornholm er grundlagt omkring år 750. Anlægget var meget stort, omrking 27000 kvadratmeter. Den tilhørte kongen og Bornholm og tyder på, at han var nødt til at forsvare sig mod angreb fra fjendtlige flåder i Østersøen. Borgen blev udbygget indtil den blev erstattet af den mere moderne Lilleborg bygget under Knud 6. Borgen blev benyttet som en såkaldt tilflugtsborg, hvortil lokalbefolkningen flygtede ved truende angreb

Gammelborg

Trygge Slot ved Virket Sø

På Falster har man fundet en borg ved Virket Sø, som stammer fra sidste halvdel af 700-tallet. Læs mere her: Trygge-slot

Dronefotoet viser den sydlige del af borgområdet, som er adskilt fra den nordlige med en vold, som tydeligt ses.

Kirker

Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel strømning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europæiske lande. Fra ærkebispebyerne, Bremen, Hamburg og Køln kom missionærer til landet for at udbrede den kristne tro. Med få undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe.

Skatte

Vikingetogterne er en helt speciel aktivitet for perioden. De blev organiseret af stormænd, hvoraf nogle blev egentlige vikingekonger eller søkonger, der som navnet siger var konger på havet. Togterne gik særligt til England, Irland Frisland og Nordfrankrig, og efterhånden blev der grundlagt egentlige vikingeriger disse steder. Søkongerne var så magtfulde, at de i perioder kunne true den hjemlige danske kongemagt. Se Danelagen og Normandiet.

Et resultat af vinkingetogterne var, at de danske stormænd/høvdinge fik samlet store rigdomme. I ufredstider blev disse af og til begravet, og man finder til stadighed skatte fra vikingetiden rundt om i Danmark.

Nedenfor vises eksempler på skatte fra vikingetiden. Dog er mange af dem lidt nyere end år 935.

Halsring fra Tissø
Skat fra Fæsted i Sønderjylland. Danmarks største guldskat fra vikingetiden o. 980. Fæstedskatten var muligvis ejet af Ravnunge-Tue, som har sat runesten og en skibssætning i Sønderjylland. Se Skalk 2017 nr 3. Et andet bud er, at ejeren var dronnning Thyra. Nationalmuseet

Det mest eftertragtede sværd man kunne eje i vikingetiden, var et såkaldt ulfberth-sværd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varemærke.

Her ses et ulfberth-sværd fremstilet i en smedje ved Rihnen. (Odense Bymuseum)

Vikingekongernes begravelsessteder

Vikingekongerne er f.eks. begravet i høje (Lejre) og skibsgrave (Hedeby og Ladby). De kan også på samme måde som lokale høvdinge være begravet i skibssætninger (Lejre, Tryggevælde, Glavendrup, Klebæk Høje) . Her må man huske, at stenene i skibssætninger har været eftertraget byggemateriale gennem århundreder, så det er kun en forsvindende lille del, som er tilbage. Lindholm Høje ved Nørresundby indeholder begravelser fra yngre jernalder og vikingetid. Fra vikingetiden er begravelserne i skibssætninger. Begravelserne er anonyme, men det vel ikke utænkeligt, at der er lokale konger eller vikingehøvdinge imellem.