| Levetid (ca.) | Navn | Grav |
| 745-800 | Sigfred Regnarsøn (Sigurd Ring) | (*)Gamla Uppsala |
| 750-810 | Godfred Regnarsøn (Godfred den Store) | Ukendt |
| 784-813 | Hemming Halfdansøn | Ukendt |
| 785-852 | Harald Halfdansøn (Harald Klak) | (*)Hedeby |
| 787-854 | Horik Godfredsøn (Erik 1) | (*)Hedeby |
| 795-854 | Regnar Halfdansøn (Regnar Lodbrog) | Ukendt |
| o. 800 | Holger Godfredsøn (Holger Danske) | (*)Saint Faron, Meux |
| 825-877 | Halfdan Regnarsøn | Ukendt |
| 828-? | Bjørn Regnarsøn (Bjørn Jernside) | (*)Björn Järnsidas Hög |
| 835-887 | Sigfred Regnarsøn (Sigurd Slangeøje) | Ukendt |
| 839-873 | Horik Sigfredsøn (Erik 2, Erik Barn) | Ukendt |
| 830-893 | Helge Rolfsøn | Ukendt |
| 854-909 | Olaf Ivarsøn | Ukendt |
| 879-935 | Gnupa Olafsøn | Ukendt – Ladby |
| 908-? | Sigtryd Gnupasøn | Ukendt Ladby |
| 867-936 | Hardegon Sigfredsøn (Hardeknud / Knud 1) | Ukendt |
De familiemæssige forbindelser mellem vikingekongerne er komplicerede og ikke fuldt afklarede. Her ses mit forsøg på at opstille en stamtavle:
Verden omkring os
Danmark i tidlig vikingetid
De sydskandinaviske stammer havde i 700 tallet samlet sig i egentlige lande. Landene var i perioder styret af egentlige konger og i andre perioder opdelt i områder styret af høvdinge. Hovederhvervet i Danmark var fortsat landbrug, men der var allerede handelspladser ved Ribe, Hedeby og Aarhus, og flere kom til i perioden. Parallelt med den europæiske handel begyndte flere stormænd at sende flåder afsted på regulære plyndringstoger. De europæiske kystbyer var rige på kirker og klostre med sølv- og guldskatte, og ydermere var der mulighed for at samle slaver blandt lokalbefolkningen. Hjemme i Danmark regerede konger, som kunne have hovesæde i Lejre, men også Hedeby blev efterhånden en kongeby. Der lå imidlertid kongsgårde over hele landet. Nogle var indimellem brugt af lokale konger og i perioder, hvor der var en central kongemagt, var de beboet af lokale høvdinge, som skulle huse kongen under dennes rejser rundt om i landet. Der var som tidligere kongsgårde i Lejre og Tissø, men nu også i Viby ved Aarhus, Slesvig, Ribe, Viborg, Ringsted , Roskilde og Børglum. I Erritsø lå også en kongshal, som er udgravet i 2019. Ved Fæsted vest for Ribe fandt man i 2016 Danmarks største guldskat, som er afbildet længere nede på siden. Man har i vinteren 2019 påvist en hal på stedet samt en hørg (et alter lavet af sten til brug ved dyreofringer). Muligvis har stedet forbindelse til Ravnunge-Tue, som omtales på tre runesten, og som medvirkede ved opførelsen af Nordhøjen i Jelling. Der har været egentlige borganlæg fra perioden. Bl.a. Gammelborg på Bornholm og borgen ved Virket Sø på Falster.
Vikingekongernes begravelsessteder.
I 800-tallet rykkede magtcentrummet mod vest til Hedeby og senere til Jelling. Fra midten af 800 tallet blev landet udsat for en ny kulturel strømning, nemlig kristendommen, som var religion i de store europæiske lande. Fra ærkebispebyerne, Bremen, Hamburg og Køln kom missionærer til landet for at udbrede den kristne tro. Med få undtagelser gik kongerne ikke over til den nye tro, men de tillod i et vist omfang missionsvirksomheden, som resulterede i kirkebyggeri i Hedeby og Ribe. Ud over disse to byer kom der i denne periode nye byer, som blev til, hvor der tidligere havde været handelspladser. Det drejer sig om Aarhus, Ribe, Odense, Roskilde og Viborg. Samtidigt med disse konger fremstod også egentlige vikingekonger eller søkonger, der som navnet siger var konger på havet. De organiserede plyndringstogter særligt til England, Irland og Nordfrankrig, og efterhånden grundlagde de egentlige vikingeriger disse steder. De var så magtfulde, at de i perioder kunne true den hjemlige danske kongemagt. Se Danelagen og Normandiet.
Den politiske situation vekslede meget i løbet af de små 200 år, som perioden dækker. Behovet for en central kongemagt voksede i takt med presset frankerriget og senere det tysk-romerske kejserrige. Allerede Sigfred Randversen (Sigurd Ring) var i stand til at modstå presset fra Karl den Store og give ly til dennes germanske modstander, Widukind af Sachsen. Fra omkring 800 har vi en central kongemagt under Godfred, som kan forhandle med Karl den Store og stoppe udbredelsen af hans frankiske rige. Herefter følge nogle år med kampe mellem rivaliserende grene af kongeslægten, indtil Erik 1 (Horik 1) igen får samlet riget og styrer det centralt, også selv om han har kontroverser med Harald Klak. Fra midten af 800 tallet ser det ud til, at styret opdeles i småkonger. I denne periode var der mange stærke søkonger, herunder Regnar Lodbrog, som belejrede Paris i 845. Regnar Lodbrogs sønner fortsatte traditionen med vikingetogter, og et par af dem var også egentlige danske konger. Halfdan var konge sammen med Sigfred, som var meget aktiv i England og i Frankrig, hvor han ledede belejringen af Paris i 885/886. I slutningen af århundredet kom det såkaldt svenske dynasti til magten, repræsenteret af Olaf og hans efterfølgere. Olaf er muligvis søn af Ivar Benløs, og dynastiet sad på magten i Hedeby. I løbet af den første del af 900 tallet, indtil det lykkedes det Hardeknud og sønnen Gorm, der kom fra England, at overtage magten i Danmark.
Ræke 2: Sølvskat fra Sejrø. Brudsølv, smykker, mønter. O. 980. Guldskat fra Vester Vedsted ved Ribe. Hals- og armringe, kæde, hængesmykker, barrer, sølvperler og mønter O. 980
Række 3: Skat fra Terslev på Sjælland. Mønter, hals- og armringe, 4 bægre og en skål. 900-tallet. Skat fra Fæsted i Sønderjylland. Danmarks største guldskat fra vikingetiden. Bl.a. hængesmykker med indfattede sten. O. 980. Fæstedskatten var muligvis ejet af Ravnunge-Tue, som har sat runesten og en skibssætning i Sønderjylland. Se Skalk 2017 nr 3.
Det mest eftertragtede sværd man kunne eje i vikingetiden, var et såkaldt ulfberth-sværd. Det havde en inskripition, som indeholdt to kors. “+ULFBERTH+, som var datidens varemærke.
