I historien om den danske kongeslægt i 900-tallet har jeg i vid udstrækning benyttet mig af manuskriptet Gesta Wulinensis, som er skrevet af præsten Avico, der levede på Harald Blåtands tid. Det originale latinske manuskript er for tiden bortkommet, men er sidst set i 1963, hvor det blev oversat til polsk af Antonina Chmielinska, som var leder af de historiske samlinger i slottet Lidzbark. I 2021 udgav den svenske arkæolog Sven Rosborn sammen med Antoninas oldebarn, Thomas Sielski, Vikingakungens Guldskatt, hvor dele af Antoninas manuskript er oversat til svensk og kommenteret. Efterfølgende har Sven Rosborn offentliggjort flere kommenterede oversættelser af det polske manuskript. Der har været rejst kritik fra flere historikere, som har betvivlet ægtheden af manuskriptet, men detaljerigdommen og historien om manuskriptets tilblivelse gør, at jeg anser det for helt usandsynligt, at der skulle være tale om en forfalskning. Vi står altså med en primær kilde, men må selvfølgelig tage forbehold for, at Avico ikke er altvidende og at han som Harald Blåtands præst heller ikke er en objektiv skildrer af begivenhederne. De væsentligste pointer i Gesta Wulinensis er (Afsnitsnumre refererer til opdelingen i “Vikingekongens Guldskat”)
- Gorm havde to brødre, Knus 1 (Knop) og Harald, som begge var danske (dele-)konger.
- Citater: (Afsnit 1) “I det Herrens år 943 sluttede en blodig konflikt, der havde foregået uafbrudt siden martyriet af Siegfried, søn til Knup, som forræderisk dræbtes af dennes bror Harold, der ….” (Afsnit 3) “Således opfyldte kung Gurmd løftet fra sin ældre, afdøde bror, Knup, til …”
- Harald tog i 943 med sine krigere til Normandiet for at støtte Richard 1 i kampen mod Det vestfrankiske Rige. Richard 1 var søn af Haralds fætter, Vilhelm Langsværd. Vilhelm Langsværds forældre var Rollo og Poppa. Da Poppa var af fransk afstamning, må forbindelsen til Harald søges hos Rollo og Haralds forældre: Hardeknud og Gunhild Eriksdatter. At Rollo og Hardeknud skulle være brødre er ikke sandsynligt, da det ikke er nævnt i GW. Jeg går derfor med, at Rollo og Gunhild er søskende, hvilket betyder, at Rollo er søn af Horik 2/Erik 2.
- (Afsnit 1) “…[Harald] ledte sine krigere til Normandiens land for at støtte Richart [Richard 1], sønnen til sin fætter Viljalmur [Vilhelm Langsværd], søn til Hrolv [Rollo]…”
- De tre brødre var sønner af Hardeknud (Knop, Knud)
- “… (Afsnit 1)[Harold], den sidste af sønnerne til kong Knob, var en konge selv …” (Afsnit 2) “[tronprætendenterne]..stræbte efter at få magten over alle daner [i Norge og Sverige], og gennem årene skabte de store bekymringer for efterkommerne fra Olaf den Forskrækkelige og Airde Conut (Knud den Høje)”
- Gorm var “arving ved sværdet” efter Olaf den Forskrækkelige (Gorm havde altså taget Olafs besiddelser i Jylland med magt).
- (Afsnit 21 – år 986) “Tukka [Toke Gormsøn] søn af Gurmd, arving ved sværdet efter Olaf den Forskrækkelige skulle blive den suveræne hersker over danerne og Sverige”
- Gorm havde tre sønner, Knud 1, Harald Blåtand og Toke Gormsøn. Knud og Harald blev døbt i 937 af ærkebiskop Atheldag af Hamborg.
- (Afsnit 1) “For at få hjælp …måtte Gurm aflevere sin søn Konut [Knud 1] og derefter hans yngre søn Harald som gidsler. De blev døbt af den fremtrædende ærkebiskop Atheldag….Konut og Harald døbtes samme år som Atheldag ordineredes til ærkebiskop [937]…”
- (Afsnit 12) “Under Herrens år 971 var Tuca [Toke], den yngste søn til kong Gurmd, over 20 år gammel, …
- Olaf den Forskrækkelige var svensk konge og stamfader til Erik Segersäl
- (Afsnit 20) “”..men Eirik [Erik Segersäl] tvang ham [Styrbjørn Olofson, Eriks nevø] til at forblive i eksil og forbød ham at vende tilbage til Sali [Uppsala]. Dette var Sveriges største højborg, hvor templet for hedenske afguder befandt sig, såvel som den kongelige hal, hvor alle efterkommere af denne kongefamilies forfader, Ulf den Forskrækkelige mødtes hvert femte år.”
- Thyra var en byzantinsk fyrstedatter
- (Afsnit om året 964) (1) “Jeg vender nu tilbage til kong Gurmds hustru. Som jeg tidligere har sagt, var hun ikke fra deres land [Danmark]. Hun var stolt over sin græske [byzantinske] oprindelse og var den ældste datter af Christopuros, søn til Romanus. ” (2) “…gav Romanus 7 døtre af fornemme grækere [byzantinere] til prins Ivar [Igor af Kyiv (o. 880-945)], og med disse fulgte endog hans barnebarn, Theophani …” (3) “Ved denne tid var Gurmd udsendt af sin bror Knop til Kynugurd [Kyiv]….Da han siden sendtes til Variusflodens munding for at på Ivars vegne at modtage de udsendte fra Romanus blev han i syv dage så glad for Theophani, at han bortrøvede hende… og da dette var gjort, sendte han sine bihustruer [elskerinder] bort og gjorde Thiri, som han kaldte ved dette navn til dronning af danernes land.”
- Gorm forsvandt i 964, hvor han sejlede bort for formentlig at dø på åbent hav.
- (Afsnit 9) “Den sidste juni samme år [964], i savn af sin søn [Knud Danaast] og ude af stand til at lindre lidelsen efter Thiri [Thyra Danebod], satte kongen [Gorm den Gamle] sig ned i skibet og, trods vores protester, sejlede ud på havet, og viden om ham forsvandt.”
- Svend Tveskægs mor var Tove Mistivojsdatter, som på hans fødselstidspunkt i 963 var gift med Harald Blåtand. Svends far var imidlertid Haralds storebror, Knud, som var død i 962 og havde været gift med Tove.
- (Afsnit 7) “I det herrens år 962 døde kong Danow Konut [Danernes konge Knud] de modiges død [i kamp]…På denne måde gik Gurmd’s ældste søn til Kristi rige og gjorde dermed sin søn Harald [Harald Knudsøn, Guldharald] faderløs og gjorde sin frue [Tove Mistivojsdatter] til en enke, datter til prins Oborytov Msciwoja [Mistivoj]…som nu var i denne velsignede tilstand.” [gravid] (Afsnit 8) Da han [Harald Blåtand] vendte tilbage fra ekspeditionen, i januar samme år [963], giftede han sig med sin brors enke, og hun gav ham en søn [Svend Tveskæg]…”
- Harald Blåtand fornyede i 965 sin dåb fra 937 ved præsten Poppo.
- (Afsnit 11) “I det Herrens år 965 … ved den sten som marerede grænsen mod bispedømmet i Sliasvik [Slesvig] …og i nærvær af den værdige biskop Goppo og med dennes velsignelse fornyede han sin tro på Jesus Kristus vor Herre og overlod sig og sit land under beskyttels hos paven Leo…“
- Knud havde også sønnen, Harald Knudsøn, som i 964 blev Harald Blåtands jarl i Skåne, og som grundlagde Lund.
- (Afsnit 10) “I det Herrens år 964 erobrede Harald, søn af den døde Konut [Knud 1] , søn af Gurmd, øen Sconvjue [Skåne] efter hårde prøvelser og med hjælp fra Tukki Normandzkiego [Palnatoke] og hans krigere og fra kong Harald, hans onkel, modtog han det i glæde for at beskytte den østlige del af sundet mod angreb fra …”
- Harald Blåtand havde en lillebror, Toke Gormsøn, som efterfulgte Harald Knudsøn som jarl i Skåne. Toke og Svend Tveskæg var forenet i et oprør mod Harald Blåtand. Efter Harald Blåtands død var Toke kortvarigt konge i Danmark, men blev dræbt i et slag ved Uppsala mod den svenske konge Erik Segersäl.
- Harald Blåtand døde i 985 i Jomsborg i nærheden af Wolin i nuværende Polen. Han er begravet i tilknytning til en nu nedrevet kirke i Wiejkowo i Polen.
Ud over Gesta Wulinensis har jeg benyttet Peter Lavætz’s bog: Af kongelig byrd og Karsten Krambs bog: Vikingetidens konger. I den første opstilles slægtsrækker på baggrund af en omfattende analyse af reglerne for navngivning, og i den anden opstilles slægtsrækker på baggrund af sammenligningen studier af forskellige kilder.
I de tilfælde, hvor der er modstrid mellem resultaterne, har jeg som oftest fulgt Gesta Wulinensis.