Romersk og germansk jernalder (o.0-o.750)

Verden omkring os

Kongerækker

I romersk og germansk jernalder var det sydlige Skandinavien beboet af forskellige stammer. Der var danerne, som boede i Skåne, de danske øer og i området omkring Oslofjorden. Så var der jyderne, som boede i Jylland nord for Kongeåen og endelig var der anglerne, som boede i Jylland syd for jyderne og ned til Ejderen. Syd for anglerne boede sakserne samt friserne mod vest og obodritterne (venderne) mod øst. Disse stammer var af og til i indbyrdes strid og i strid med stammer fra Norge og Sverige men også med saksere og frisere og efterhånden også Frankerriget.

Anglerne

Ifølge den romerske historiker Tacitus (56-120) boede der nord for Elben bl.a. folkeslagene, anglerne, varinerne og eudoserne. Eudoserne menes at være jyderne, som boede i det nuværende Midtjylland nord for Kolding, mens anglerne boede i det nuværende Sydslesvig op til en linje mellem Åbenrå og Tønder, deraf navnet på halvøen Angel sydøst mellem Flensborg Fjord og Slien. Varinerne boede så i Sønderjylland mellem jyderne og anglerne. Af angelske konger kan nævnes Wiglecus (grundlæggeren), Warmundus og Offa.

Planche fra Olgerdiget ved Almstrup Mark. Olgerdiget er markert. Det gik fra Åbenrå mod sydvest til Vidåen.

Oglerdiget er dateret til det første århundrede efter Kristus og er bygget af anglerne som værn mod varinerne. Det bestod af en vold, en voldgrav og et system af palisader. I Skalk 2017 nr 3 argumenteres for, at Olgerdiget blev bygget af kong Offa / Uffe.

Planche fra Olgerdiget ved Almstrup Mark. De røde markeringer viser nutidens spor af diget.

Ved Almstrup Mark er der (dec. 2020) en arkæologisk undersøgelse i gang.

Fra udgravningen ved Almstrup Mark

Efterhånden udvidede anglerne deres territorium mod nord, hvorved Olgerdiget mistede sin betydning. I 400 tallet blev Anglerne presset fra nord af jyderne, som i forvejen havde presset varinerne mod vest. Det resulterede i, at en del af dem udvandrede til England, hvor den romerske tilbagetrækning havde efterladt et tomrum. Sammen med udvandrede saksere oprettede de kongedømmer i det sydlige England. Anglia, Sussex, Wessex og Essex.  Ifølge engelsk tradition udvandrede den angliske konge Wehha til England. Wehhas oldebarn, kong Raedwald var konge i East-Anglia. Raedwald menes at være begravet i bådkammergraven, Sutton Hoo.

Danerne og jyderne

Ifølge Tacitus var landet nord for Elben foruden Anglerne beboet af Danerne, jyderne (eudoserne) og varinerne. De tre folkeslag havde territoriale stridigheder, men i løbet af perioden blev det danerne, som fik udmanøvreret de to andre stammer. Stammernes ledere har været lokale konger eller høvdinge. Der kendes mange sagnkonger (-høvdinge) fra jernalderen, men som navnet siger, kendes langt de fleste fra sagn, som først er nedskrevet langt senere i 1100 tallet og derefter. Disse kilder er også uenige om den historiske placering af og indbyrdes forhold mellem kongerne. Der indgår også tit mytiske og overnaturlige forklaringer. Her spiller en af kongerne en særlig rollle. Om Kong Skjold siges, at han er født af Odin. Odin-kulten opstod i Norden i folkevandringstiden. Myten siger, at Odin kom vandrende sammen med aserne. Visse forskere (bl.a. Lotte Hedager, Universitetet i Oslo) mener, at Odin i virkeligheden er hunnerkongen, Attila, som døde i 453. Mænd fra Norden gik i krigertjeneste hos hunnerne og og tog heltefortællingen med hjem. Hvis det er sandt, må Skjold have regeret i 400 tallet. Om enkelte af kongerne er der mere håndfaste vidnesbyrd i form at samtidige udenlandske kilder. Det drejer sig om Chlociaicus og Angantyr, som man bare ikke umiddelbart kan genfinde i sagnhistorien og tildels Frode Fredegod.

Der er flere fund, som understøtter, at magten har været koncentreret om nogle få stammer, som har ligget i indbyrdes strid. Det drejer sig om de store offerfund fra Illerup Ådal, Nydam Mose og Viemose. Endvidere store entreprenørarbejder som Kanhave Kanal og Dannnevirke. Fra perioden kendes også rige fund, som tyder på tilstedeværelsen af en stærk (konge-) magt. Her kan særligt nævnes Guldhornene og Gundestrupkarret.

Illerup Ådal

Offermosen ved Illerup Ådal. Kun ca. halvdelen af mosen er i dag udgravet. Vandstanden holdes høj, for at sikre bevaringen af de resterende genstande.

I Illerup Ådal ved Skanderborg er der udgravet et meget stort antal våben og andre effekter, som er ofret efter slag. Våbnene, som enten er romerske eller fremstillet efter romersk forbillede, blev nedlagt i en sø og vidner om, at der har været stærke (lokale-) konger, som har kunnet samle store styrker. De fleste fund er dateret til år 205. 50. Fundene er i dag udstillet på Moesgård Museum i Aarhus.

Illerup Ådal og nogle af de ofrede våben: kilde: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vaabenofringen-i-illerup-aadal-ca-aar-205-evt/

De følgende billeder er alle taget på Moesgaard Museum, hvor fundet er udstillet.

Lansespidser
Kirurgiske redskaber
Udstyr båret af en hærlederne
Skelet af ofret hest
De mange våbenfund indikerer, at den besejrede hærstyrke har været på mindst 1000 mand
Ridebeslag

Nydam Mose

Tilsvarende har man i Nydam Mose på Als fundet ofrede våben og tre skibe, hvoraf de yngste fund stammer fra starten af 400 tallet. Disse fund er udstillet på Gottorp Slot i Slesvig..

Nydambåden. WikiCommons
Fortøjningsstøtter fra en af Nydambådene (Nationalmuseet)
Styreåre fra en af Nydambådene (Nationalmuseet)

Viemose

Ved Viemose på Fyn har man fundet våben, som er ofret i romersk jernalder. Ofringerne har fundet sted over et længere tidsrum og vidner om krigerisk aktivitet.

Fund fra Viemose. Skjold, skjoldbuler, sværd, spydspidser, kamme. (Odense Bymuseum)

De ofrede genstande, som ofte er ødelagt før ofringen, stammer fra mange dele af Skandinavien og fra flere tidsaldre. De fleste fund stammer fra romersk jernalder, altså før 400, men der er også senere fund fra germansk jernalder. Fundene fortæller om invaderende hære, som er blevet slået på Fyn, hvilket tyder på, at der i perioder har været et stærkt centralstyre på øen, og dermed også (lokale) konger. Fundene er udstillet på Odens Bymuseum og Nationalmuseet.

Gundestrupkarret

Gundestrupkarret er fremstillet i sidste del af keltisk jernalder og altså før den periode som behandles her. Karrets motiver peger både på thrakerne (Bulgarien og Rumænien) og Kelterne (Vesteuropa), og karret er måske fremstillet det sydvestlige Rumænien. At karret er fundet i Danmark, må betyde at det er hjemført af en betydningsfuld stormand – måske som et resultat af Cimbrernes togt til Sydeuropa i 113 f.Kr. Det er så opbevaret hos en stormandsslægt i Himmerland, hvor det blev fundet i Gundestrup i 1891.

På fundstedet, Roldvej 22A, er opsat en mindesten om fundet. I nærheden ligger den befæstede jernalderlandsby, Borremose, hvor karret måske blev opbevaret, inden det blev udlagt som offer.

Guldhornene

Et helt særligt fund er guldhornene, som stammer fra omkring år 400. De blev fundet ved Gallehus, hvor der er opsat mindesten for fundene. Motiverne på guldhornene er gådefulde men menes at refere til den nordiske gudeverden. Det korte guldhorn bar en indskrift, som kan oversættes til “Jeg Lægæst (Holts søn) gjorde hornet.”

Det ydre pres var sikkert en medvirkende årsag til at man i de enkelte stammer samledes om ledere, konger. Disse konger havde ud over opgaven at lede stammen også vigtige rituelle opgaver i forbindelse med udøvelsen af stammernes religion, asatroen.

Danerne fik efterhånden magten i såvel jydernes som anglernes land. Nogle af de tidligste konger har været konger over hele riget, mens andre kun har været konger i dele af det. Der er to bygningsværker fra tiden, som vidner om en central kongemagt. Det ene bygningsværk er Dannevirke, hvis tidligste del kan dateres tilbage til slutningen 400 tallet, hvor det blev opført som værn mod sakserne. I 737 byggedes en palisade på Dannevirke. Det andet bygningsværk er Kanhavekanalen.

Kanhavekanalen

Kanhavekanalen på Samsø blev gravet under kong Angantyr for at lette sejladsen om Samsø. Kanalen var 500 m lang med en profil på 11m x 1,25 m. Kanalen blev lukket igen under Sigurd Ring.

Kanhavekanalen med en skibsmodel. Kilde: https://www.visitsamsoe.dk/inspiration/kanhave-kanalen/

Dannevirke

Forsvarsværket Dannevirke stammer tilbage fra o. 500. Det var først en jordvold eller et system af jordvolde, som senere blev forsynet med en palisademur. Palisadenmuren er dendrokronologisk bestemt til år 736 og er via skriftlige kilder knyttet til kong Angantyr. I vikingetiden og middelalderen blev forsvarsværket yderligere udbygget. Læs mere om Dannevirke her.

I perioden blev også anlagt den handelsplads ved Jyllands vestkyst, som senere skulle blive til Ribe, Danmarks ældste by, samt den handelsplads syd for nuværende Slesvig, som senere skulle blive til Nordens største by, Hedeby.

Uppåkra

Syd for Lund lå også bebyggelsen, Uppåkra, som var stormandsbebyggelse og handelscentrum. Bebyggelsen var forgænger for byen Lund.

Rekonstrueret kulthus i Uppåkra, WikiCommons

Magtcentret i perioden var Lejre, hvor danernes konger havde deres kongsgård og begravelsesplads. Der var kongsgårde og/eller stormandsgårde rundt om i landet, f.eks. i Lejre Tissø Gudme og Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Her er i 2020 fundet resterne af en 40 meter lang hal fra o. 500. Fra samme periode stammer nordens største skibssætning, Ales Stenar i Skåne, som er dateret til o. 600 e.Kr. Nogle af stenene er dog udsmykkede med skåltegn fra broncealderen. Kong Ale var en svensk sagnkonge, som var (halv-)bror til Frode Fredegod

Ales Stenar. WikiCommons

De tidlige kongers begravelssteder

Kongerne/høvdingene fra yngre jernalder blev f.eks. begravet i høje (Lejre), skibssætninger (Vejerslev, Ales Stenar). Nogle gravhøje eller jættestuer fra bronzealder og stenalder har fået navne efter sagnkonger. Det kan dække over, at man i jernalderen somme tider brugte allerede eksisterende høje til nye begravelser. Det gælder f.eks. Hamlets Grav, Kong Humbles Høj, Kong Hothers Høj, Hagbards Høj og Kong Frodes Høj. Lindholm Høje ved Nørresundby indeholder begravelser i stensætninger fra yngre jernalder og fra vikingetiden. Begravelserne er anonyme, men det er vel ikke utænkeligt at der kan være personer fra den danske sagnhistorie imellem.

Sølvskat fra Ribe Nørremark. Et frankisk sølvbæger og 6 nordiske bægre. Omkring 780.(Nationalmuseet)

Kongerækker

Anglere

Anglerne levede indtil o. 400 i Sønderjylland med udgangspunkt i halvøen Angel syd for Flensborg. Området blev efterhånden overtaget af danerne. Dateringen er begrundet i dendrokronologiske analyser af Olgerdiget og en tolkning af en grav i Husby ved Flensborg.

Levetid Navn Gravsted
o. 30 f.KrWiglecus Husby
o. 0Warmundus/ VermundUkendt – Husby
o. 30Offa/UffeUkendt – Husby

Danere

Danerne levede oprindeligt på Fyn og Sjælland, samt Skåne og Viken (området ved Oslofjorden). De bredte sig efterhånden til Nørre- og Sønderjylland. De sidste tre konger regerer i overgangen til vikingetiden. Se forbindelsen her

Levetid Navn Gravsted
før 400DanUkendt – Ø Bakker
før 400HumbleUkendt – Kong Humbles Høj
400 talletSkjoldUkendt
o. 515ChlocilaicusUkendt
? – o. 540Frode FredegodUkendt – Jyllinge
o. 600RoarUkendt – Lejre
o. 600HelgeUkendt
o. 650Rolf KrakeUkendt
o. 650HotherUkendt – Hothers Høj
o. 650HamletUkendt – Hamlets grav
– o.700Ivar VidfavneUkendt
? – o. 726AngantyrUkendt – Gotland / Samsø
o.710 – o.770Harald HildetandUkendt – Lejre