Verden omkring os
Danmark i yngre jernalder
I yngre jernalder var det sydlige Skandinavien beboet af forskellige stammer. Der var danerne, som boede i Skåne, de danske øer og i området omkring Oslofjorden. Så var der jyderne, som boede i Jylland nord for Kongeåen og endelig var der anglerne, som boede i Jylland syd for jyderne og ned til Ejderen. Syd for anglerne boede sakserne samt friserne mod vest og obodritterne (venderne) mod øst. Disse stammer var af og til i indbyrdes strid og i strid med stammer fra Norge og Sverige men også med saksere og frisere og efterhånden også Frankerriget. Om disse stridigheder vidner f.eks. de store fund af våben i Illerup Ådal ved Skanderborg. I en sø er der nedlagt våben fra forskellige tider, sidste nedlæggelse fandt sted. o. 450. Fundene er i dag udstillet på Moesgård Museum i Aarhus. Tilsvarende har man i Nydam Mose på Als fundet ofrede våben og tre skibe, hvoraf de yngste fund stammer fra starten af 400 tallet. Disse fund er udstillet på Gottorp Slot i Slesvig. Fra samme tid stammer de store våbenfund fra Viemose på Fyn.
Et helt særligt fund fra periodens start er guldhornene, som stammer fra omkring år 400. Det ydre pres var sikkert en medvirkende årsag til at man i de enkelte stammer samledes om ledere, konger. Disse konger havde ud over opgaven at lede stammen også vigtige rituelle opgaver i forbindelse med udøvelsen af stammernes religion, asatroen.
Danerne fik efterhånden magten i såvel jydernes som anglernes land. Nogle af de tidligste konger har været konger over hele riget, mens andre kun har været konger i dele af det. Der er to bygningsværker fra tiden, som vidner om en central kongemagt. Det drejer sig om Dannevirke, hvis tidligste del kan dateres tilbage til 400 tallet, hvor det blev opført som værn mod sakserne. I 737 bygges en palisade på Dannevirke. Endvidere er der Kanhave Kanalen på Samsø, som blev gravet i 726 for at lette sejladsen om Samsø. Kanalen var 500 m lang med en profil på 11m x 1,25 m. Kanalen blev lukket igen i 776 under kong Sigfred. I perioden blev også anlagt den handelsplads ved Jyllands vestkyst, som senere skulle blive til Ribe, Danmarks ældste by, samt den handelsplads syd for nuværende Slesvig, som senere skulle blive til Nordens største by, Hedeby. Syd for Lund lå også bebyggelsen, Uppåkra, som var stormandsbebyggelse og handelscentrum. Magtcentret i perioden var Lejre, hvor danernes konger havde deres kongsgård og begravelsesplads. Der var kongsgårde og/eller stormandsgårde rundt om i landet, f.eks. i Lejre, Tissø , Gudme og Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Her er i 2020 fundet resterne af en 40 meter lang hal fra o. 500.
Danernes konger
Der findes meget få samtidige kilder til danernes første konger. I sig værk, Gesta Danorum, redegør Saxo (i starten af 1200 tallet) for danernes konger. De første konger er mytiske væsner, med relation til guderne. To af kongerne, Chlocilaicus og Angantyr er dokumenterede i samtidige europæiske kilder. De fleste af de danske konger er efterkommere af kong Skjold og bliver derfor kaldt for skjoldungerne.
Jydernes konger
Vi har ikke meget kendskab til jydernes konger. Den mest berømte er nok Hamlet, som omtales hos Saxo og er udødeliggjort af Shakespeares drama. Hamlet var søn af den jyske konge Ørvendel og dronning Gerutha, og han dræbte senere sin farbror, Fenge, som blev konge efter Ørvendels død. I nærheden af Randers kan man finde Hamlets Grav.
Anglernes konger
Anglerne, som boede i det nuværende Nord- og Sydslesvig, blev presset fra nord af jyderne og danerne og fra syd af sakserne. Det resulterede i, at en stor del af dem udvandrede til England o. år 400, hvor den romerske tilbagetrækning havde efterladt et tomrum. Sammen med udvandrede saksere oprettede de kongedømmer i det sydlige England. Anglia, Sussex, Wessex og Essex. Olgerdiget ved Tinglev menes at være opført af anglerne som værn mod jyderne. Angliske sagnkonger er Vermund og Uffe, som er omtalt hos Saxo. Ifølge traditionen gravede Vermund sværdet Skræp ned på lokaliteten Skærmklint vest for Jelling. I Saxos fortælling hører man også om anglernes kamp mod sakserne. Ifølge engelsk tradition udvandrede den angliske konge Wehha til England. Wehhas oldebarn, kong Raedwald var konge i East-Anglia. Raedwald menes at være begravet i bådkammergraven, Sutton Hoo.
Liste over konger mellem 300 og 750. Der er kun medtaget de vigtigste samt konger som kan relateres til grave. Sandsynligvis ligger mange af kongerne begravet i Lejre
| Tid…………… | Konge | grav | |
| 300-500 | Dan | Danmarks første konge | |
| 300-500 | Humble | Søn af Dan | grav |
| 300-500 | Skjold | Mytisk søn af Odin | |
| 300-500 | Frode Fredegod | Efterkommer af Skjold | |
| 400-600 | Roar | Efterkommer af Skjold | |
| 400-600 | Helge | Roars bror | |
| 400-600 | Rolf Krake | Søn af Helge | |
| 400-600 | Vermund | Anglisk konge. Ukendte familieforhold. Formentlig begravet i Slesvig | |
| 400-600 | Uffe hin Spage | Søn af Vermund. Anglisk konge. Formentlig begravet i Slesvig | |
| 400-600 | Hamlet | Jysk konge. Efterkommer af Frode Fredegod | grav |
| o. 515 | Chlocilaicus | Dansk konge. Ukendte familieforhold. Den første danske konge nævnt i udenlandske kilder. | |
| 560-624 | Raedwald | Konge i East-Anglia. Oldebarn af Weha, som udvandrede fra Sønderjylland | grav |
| o. 710 | Angantyr | Dansk konge. Ukendte famileforhold. Omtales af den irske missionær Willibrord. | |
| 710-770 | Harald Hildetand | Dansk/svensk konge. Tip-tip-tip oldebarn af Rolf Krake | grav |