Skjoldunge-konger (350-750)

Skibssætning ved Lejre

Verden omkring os

Danmark i yngre jernalder

I yngre jernalder var det sydlige Skandinavien beboet af forskellige stammer. Der var danerne, som boede i Skåne, de danske øer og i området omkring Oslofjorden. Så var der jyderne, som boede i Jylland nord for Kongeåen og endelig var der anglerne, som boede i Jylland syd for jyderne og ned til Ejderen. Syd for anglerne boede sakserne samt friserne mod vest og obodritterne (venderne) mod øst. Disse stammer var af og til i indbyrdes strid og i strid med stammer fra Norge og Sverige men også med saksere og frisere og efterhånden også Frankerriget. Om disse stridigheder vidner f.eks. de store fund af våben i Illerup Ådal ved Skanderborg. I en sø er der nedlagt våben fra forskellige tider, sidste nedlæggelse fandt sted. o. 450. Fundene er i dag udstillet på Moesgård Museum i Aarhus. Tilsvarende har man i Nydam Mose på Als fundet ofrede våben og tre skibe, hvoraf de yngste fund stammer fra starten af 400 tallet. Disse fund er udstillet på Gottorp Slot i Slesvig. Fra samme tid stammer de store våbenfund fra Viemose på Fyn.

Fortøjningsstøtter fra en af Nydambådene (Nationalmuseet)
Styreåre fra en af Nydambådene (Nationalmuseet)

Et helt særligt fund fra periodens start er guldhornene, som stammer fra omkring år 400. Det ydre pres var sikkert en medvirkende årsag til at man i de enkelte stammer samledes om ledere, konger. Disse konger havde ud over opgaven at lede stammen også vigtige rituelle opgaver i forbindelse med udøvelsen af stammernes religion, asatroen.

Danerne fik efterhånden magten i såvel jydernes som anglernes land. Nogle af de tidligste konger har været konger over hele riget, mens andre kun har været konger i dele af det. Der er to bygningsværker fra tiden, som vidner om en central kongemagt. Det drejer sig om Dannevirke, hvis tidligste del kan dateres tilbage til slutningen 400 tallet, hvor det blev opført som værn mod sakserne. I 737 byggedes en palisade på Dannevirke. Endvidere er der Kanhave Kanalen på Samsø, som blev gravet i 726 for at lette sejladsen om Samsø. Kanalen var 500 m lang med en profil på 11m x 1,25 m. Kanalen blev lukket igen i 776 under kong Sigfred. I perioden blev også anlagt den handelsplads ved Jyllands vestkyst, som senere skulle blive til Ribe, Danmarks ældste by, samt den handelsplads syd for nuværende Slesvig, som senere skulle blive til Nordens største by, Hedeby. Syd for Lund lå også bebyggelsen, Uppåkra, som var stormandsbebyggelse og handelscentrum. Magtcentret i perioden var Lejre, hvor danernes konger havde deres kongsgård og begravelsesplads. Der var kongsgårde og/eller stormandsgårde rundt om i landet, f.eks. i Lejre, Tissø , Gudme og Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Her er i 2020 fundet resterne af en 40 meter lang hal fra o. 500. Fra samme periode stammer nordens største skibssætning, Ales Stenar i Skåne, som er dateret til o. 600 e.Kr. Nogle af stenene er dog udsmykkede med skåltegn fra broncealderen.

De tidlige kongers begravelsessteder.

Kongerne/høvdingene fra yngre jernalder blev f.eks. begravet i høje (Lejre), skibssætninger (Vejerslev, Ales Stenar). Nogle gravhøje eller jættestuer fra bronzealder og stenalder har fået navne efter sagnkonger. Det kan dække over, at man i jernalderen somme tider brugte allerede eksisterende høje til nye begravelser. Det gælder f.eks. Hamlets Grav, Kong Humbles Høj, Kong Hothers Høj, Hagbards Høj.

Sølvskat fra Ribe Nørremark. Et frankisk sølvbæger og 6 nordiske bægre. Omkring 780.(Nationalmuseet)

Danernes konger

Der findes meget få samtidige kilder til danernes første konger. I sig værk, Gesta Danorum, redegør Saxo (i starten af 1200 tallet) for danernes konger. De første konger er mytiske væsner, med relation til guderne. To af kongerne, Chlocilaicus og Angantyr er dokumenterede i samtidige europæiske kilder. De fleste af de danske konger er efterkommere af kong Skjold og bliver derfor kaldt for skjoldungerne.

Jydernes konger

Vi har ikke meget kendskab til jydernes konger. Den mest berømte er nok Hamlet, som omtales hos Saxo og er udødeliggjort af Shakespeares drama. Hamlet var søn af den jyske konge Ørvendel og dronning Gerutha, og han dræbte senere sin farbror, Fenge, som blev konge efter Ørvendels død. I nærheden af Randers kan man finde Hamlets Grav.

Anglernes konger

Anglerne, som boede i det nuværende Nord- og Sydslesvig, blev presset fra nord af jyderne og danerne og fra syd af sakserne. Det resulterede i, at en stor del af dem udvandrede til England o. år 400, hvor den romerske tilbagetrækning havde efterladt et tomrum. Sammen med udvandrede saksere oprettede de kongedømmer i det sydlige England. Anglia, Sussex, Wessex og Essex. Olgerdiget ved Tinglev (Bjerndrupvej 45) menes at være opført af anglerne som værn mod jyderne. Angliske sagnkonger er Vermund og Uffe, som er omtalt hos Saxo. Ifølge traditionen gravede Vermund sværdet Skræp ned på lokaliteten Skærmklint vest for Jelling. I Saxos fortælling hører man også om anglernes kamp mod sakserne. Ifølge engelsk tradition udvandrede den angliske konge Wehha til England. Wehhas oldebarn, kong Raedwald var konge i East-Anglia. Raedwald menes at være begravet i bådkammergraven, Sutton Hoo.

Liste over konger mellem 300 og 750. Der er kun medtaget de vigtigste samt konger som kan relateres til grave. Sandsynligvis ligger mange af kongerne begravet i Lejre

Tid……………Kongegrav
300-500DanDanmarks første konge. En mytisk skikkelse, som gav landet navn. Endelsen -mark blev benyttet af frankerne til at angive et grænseområde.
300-500HumbleSøn af Dan (eller måske far til brødrene Dan og Angel)grav
300-500SkjoldMytisk søn af Odin
300-500Frode FredegodEfterkommer af Skjold
400-600RoarEfterkommer af Skjold
400-600HelgeRoars bror
400-600Rolf KrakeSøn af Helge
Med til sagnet om Rolf hører historien om, hvordan han mødtes med den svenske kong Adils i den store hal i Uppsala og senere flygtede og undervejs strøede guld på Fyrisvallarna eller Kungsängan for at forsinke sine forfølgere.
400-600HotherOgså kendt som Høder eller Hjartvard. Hother var Rolf Krakes svoger, idet han var gift med Skuld, som var halvsøster til Rolf Krake. Hother dræbte Rolf og blev efterfølgende udråbt til konge på Isøre Ting.
grav
400-600VermundAnglisk konge. Ukendte familieforhold.
400-600Uffe hin SpageSøn af Vermund. Anglisk konge.
400-600HamletJysk konge. Efterkommer af Frode Fredegodgrav
o. 515ChlocilaicusDansk konge. Ukendte familieforhold. Den første danske konge nævnt i udenlandske kilder.
560-624RaedwaldKonge i East-Anglia. Oldebarn af Weha, som udvandrede fra Sønderjyllandgrav
655-719Radbau van FrieslandVar frisisk konge fra 680. Han løsrev sig fra frankisk indflydelse og kom i stedet under dansk indflydelse. Dette afstedkom, at danske konger hævdede ret til skatteindtægter fra Friesland i deres kampe mod frankerne i 800 tallet, begyndende med kong Godfred. Peter Lawæts argumenterer i vikingekonger.dk for, at Radbau var gift med den danske kongedatter, Aud, og var far til Randver, der var Regnar Lodbrogs farfar. I Medemblik i Holland ligger Kasteel Radbou, som skulle være bygget på det sted, hvor Radbau havde sin borg.
o. 710AngantyrDansk konge. Omtales af den irske missionær Willibrord. Willibrord besøgte Danmark o. 710 og forsøgte forgæves at omvende kongen, Ongendus (=Angantyr) til kristendommen. Han opkøbte 30 drenge på et dansk slavemarked. Begivenheden kan have fundet sted i Ribe, som på dette tidspunkt var en by med udenlandske forbindelser. Angantyr er muligvis i familie med den senere konge Sigfried (Sigurd Ring), da denne konge havde en søn, han kaldte Angantyr.
710-770Harald HildetandDansk/svensk konge. Efterkommer af Rolf Krakegrav