Der kendes mange sagnkonger (-høvdinge) fra jernalderen, men som navnet siger, kendes langt de fleste fra sagn, som først er nedskrevet langt senere i 1100 tallet og derefter. Disse kilder er også uenige om den historiske placering af og indbyrdes forhold mellem kongerne. Der indgår også tit mytiske og overnaturlige forklaringer. Her spiller en af kongerne en særlig rollle. Om Kong Skjold siges, at han er født af Odin. Odin-kulten opstod i Norden i folkevandringstiden. Myten siger, at Odin kom vandrende sammen med aserne. Visse forskere (bl.a. Lotte Hedager, Universitetet i Oslo) mener, at Odin i virkeligheden er hunnerkongen, Attila, som døde i 453. Mænd fra Norden gik i krigertjeneste hos hunnerne og og tog heltefortællingen med hjem. Hvis det er sandt, må Skjold have regeret i 400 tallet. Om enkelte af kongerne er der mere håndfaste vidnesbyrd i form at samtidige udenlandske kilder. Det drejer sig om Chlociaicus og Angantyr, som man bare ikke umiddelbart kan genfinde i sagnhistorien og tildels Frode Fredegod.
Anglere
Anglerne levede indtil o. 400 i Sønderjylland med udgangspunkt i halvøen Angel syd for Flensborg. Området blev efterhånden overtaget af danerne. Dateringen er begrundet i dendrokronologiske analyser af Olgerdiget og en tolkning af en grav i Husby ved Flensborg.
| Levetid | Navn | Gravsted |
| o. 30 f.Kr | Wiglecus | Husby |
| o. 0 | Warmundus/ Vermund | Ukendt – Husby |
| o. 30 | Offa/Uffe | Ukendt – Husby |
Danere
Danerne levede oprindeligt på Fyn og Sjælland, samt Skåne og Viken (området ved Oslofjorden). De bredte sig efterhånden til Nørre- og Sønderjylland.
| Levetid | Navn | Gravsted |
| før 400 | Dan | Ukendt – Ø Bakker |
| før 400 | Ukendt – Kong Humbles Høj | |
| 400 tallet | Skjold | Ukendt |
| o. 515 | Chlocilaicus | Ukendt |
| ? – o. 540 | Frode Fredegod | Ukendt – Jyllinge |
| o. 600 | Roar | Ukendt – Lejre |
| o. 600 | Helge | Ukendt |
| o. 650 | Rolf Krake | Ukendt |
| o. 650 | Ukendt – Hothers Høj | |
| o. 650 | Hamlet | Ukendt – Hamlets grav |
| ? – o. 726 | Ukendt – Gotland / Samsø | |
| o.710 – o.770 | Harald Hildetand | Ukendt – Lejre |
Verden omkring os
Danmark i yngre jernalder
I yngre jernalder var det sydlige Skandinavien beboet af forskellige stammer. Der var danerne, som boede i Skåne, de danske øer og i området omkring Oslofjorden. Så var der jyderne, som boede i Jylland nord for Kongeåen og endelig var der anglerne, som boede i Jylland syd for jyderne og ned til Ejderen. Syd for anglerne boede sakserne samt friserne mod vest og obodritterne (venderne) mod øst. Disse stammer var af og til i indbyrdes strid og i strid med stammer fra Norge og Sverige men også med saksere og frisere og efterhånden også Frankerriget.
Illerup Ådal
Om disse stridigheder vidner f.eks. de store fund af våben i
Illerup Ådal og nogle af de ofrede våben: kilde: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vaabenofringen-i-illerup-aadal-ca-aar-205-evt/
ilsvarende har man i Nydam Mose på Als fundet ofrede våben og tre skibe, hvoraf de yngste fund stammer fra starten af 400 tallet. Disse fund er udstillet på Gottorp Slot i Slesvig..
Fra samme tid stammer de store våbenfund fra Viemose på Fyn
Guldhornene
Et helt særligt fund er guldhornene, som stammer fra omkring år 400. De blev fundet ved Gallehus, hvor der er opsat mindesten for fundene.
Det ydre pres var sikkert en medvirkende årsag til at man i de enkelte stammer samledes om ledere, konger. Disse konger havde ud over opgaven at lede stammen også vigtige rituelle opgaver i forbindelse med udøvelsen af stammernes religion, asatroen.
Danerne fik efterhånden magten i såvel jydernes som anglernes land. Nogle af de tidligste konger har været konger over hele riget, mens andre kun har været konger i dele af det. Der er to bygningsværker fra tiden, som vidner om en central kongemagt. Det ene bygningsværk er Dannevirke, hvis tidligste del kan dateres tilbage til slutningen 400 tallet, hvor det blev opført som værn mod sakserne. I 737 byggedes en palisade på Dannevirke. Det andet bygningsværk er Kanhavekanalen.
Kanhavekanalen
Kanhavekanalen på Samsø blev gravet under kong Angantyr for at lette sejladsen om Samsø. Kanalen var 500 m lang med en profil på 11m x 1,25 m. Kanalen blev lukket igen under Sigurd Ring.
I perioden blev også anlagt den handelsplads ved Jyllands vestkyst, som senere skulle blive til Ribe, Danmarks ældste by, samt den handelsplads syd for nuværende Slesvig, som senere skulle blive til Nordens største by, Hedeby.
Uppåkra
Syd for Lund lå også bebyggelsen, Uppåkra, som var stormandsbebyggelse og handelscentrum. Bebyggelsen var forgænger for byen Lund.
Magtcentret i perioden var Lejre, hvor danernes konger havde deres kongsgård og begravelsesplads. Der var kongsgårde og/eller stormandsgårde rundt om i landet, f.eks. i Lejre Tissø Gudme og Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Her er i 2020 fundet resterne af en 40 meter lang hal fra o. 500.
De tidlige kongers begravelssteder
Kongerne/høvdingene fra yngre jernalder blev f.eks. begravet i høje (Lejre), skibssætninger (Vejerslev, Ales Stenar). Nogle gravhøje eller jættestuer fra bronzealder og stenalder har fået navne efter sagnkonger. Det kan dække over, at man i jernalderen somme tider brugte allerede eksisterende høje til nye begravelser. Det gælder f.eks. Hamlets Grav, Kong Humbles Høj, Kong Hothers Høj, Hagbards Høj og Kong Frodes Høj. Lindholm Høje ved Nørresundby indeholder begravelser i stensætninger fra yngre jernalder og fra vikingetiden. Begravelserne er anonyme, men det er vel ikke utænkeligt at der kan være personer fra den danske sagnhistorie imellem.
Anglernes rige
Ifølge den romerske historiker Tacitus (56-120) boede der nord for Elben bl.a. folkeslagene, anglerne, varinerne og eudoserne. Eudoserne menes at være jyderne, som boede i det nuværende Midtjylland nord for Kolding, mens anglerne boede i det nuværende Sydslesvig op til en linje mellem Åbenrå og Tønder, deraf navnet på halvøen Angel sydøst mellem Flensborg Fjord og Slien. Varinerne boede så i Sønderjylland mellem jyderne og anglerne. Af angelske konger kan nævnes Wiglecus (grundlæggeren), Warmundus og Offa.
Oglerdiget er dateret til det første århundrede efter Kristus og er bygget af anglerne som værn mod varinerne. Det bestod af en vold, en voldgrav og et system af palisader. I Skalk 2017 nr 3 argumenteres for, at Olgerdiget blev bygget af kong Offa / Uffe.
Ved Almstrup Mark er der (dec. 2020) en arkæologisk undersøgelse i gang.
Efterhånden udvidede anglerne deres territorium mod nord, hvorved Olgerdiget mistede sin betydning. I 400 tallet blev Anglerne presset fra nord af jyderne, som i forvejen havde presset varinerne mod vest. Det resulterede i, at en del af dem udvandrede til England, hvor den romerske tilbagetrækning havde efterladt et tomrum. Sammen med udvandrede saksere oprettede de kongedømmer i det sydlige England. Anglia, Sussex, Wessex og Essex. Ifølge engelsk tradition udvandrede den angliske konge Wehha til England. Wehhas oldebarn, kong Raedwald var konge i East-Anglia. Raedwald menes at være begravet i bådkammergraven, Sutton Hoo.