Kongerækkerne for forhistorisk tid er udfærdiget med baggrund i Skalk, 2017, nr 3 og Troels Brandt: Danerkongerne fra Lejre. Listerne er ufuldstændige, og flere af de nævnte konger har ikke hersket over hele riget, men kun dele af det.
I romersk jernalder (0-400) var landet beboet af germanske stammer. Nord for Elben boede bl.a. Anglerne og Eudoserne, hvor mange af de førstnævnte udvandrede til England på grund af pres fra de øvrige stammer.
Kongerække for Anglerne (o. 30 f.Kr – o. 30)
| Levetid | Navn | Gravsted | |
| 1 | o. 30 f.Kr | Wiglecus | Husby |
| 2 | o. 0 | Warmundus/ Vermund (søn af 1) | Ukendt – Husby |
| 3 | o. 30 | Offa/Uffe (søn af 2) | Ukendt – Husby |
I germansk jernalder (o. 400-o. 800) var landet opdelt i stammer. Den mest betydningsfulde stamme var Danerne, som var hjemmhørende på i Skåne og på Sjælland. I løbet af perioden ekspanderede denne stamme til Fyn med øer og Jylland herunder Sønderjylland=Slesvig mellem Kongeåen og Ejderen. Danernes konger kaldes her Skjoldungerne, som angiver slægtsskab med Kong Skjold – en mytisk sagnkonge fra starten af perioden.
Kongerække 400-750 – ufuldstændig
Tabellen er lavet på baggrund af kilden: Danerkongerne fra Lejre af Troels Brandt. Forfatteren har her sammenholdt 5 kilder: Adam af Bremen (1075), Roskildekrøniken (1137), Svend Aggesen (1185), Saxo (1220) og Islandske Sager (1200-tallet) for at sammenstykke en liste over regenter.
| Levetid | Navn | Gravsted | |
| 1 | før 400 | Dan | Ukendt / Ø Bakker |
| 2 | før 400 | Ukendt / Kong Humbles Høj | |
| 3 | 400 tallet | Skjold (mytisk søn af Odin) | Ukendt |
| 4 | ?-517 | Hugleik/Chlocilaicus (ingen kendt forbindelse til skjoldungerne) | Ukendt |
| 5 | o.495-o. 540 | Frode den Store (barnebarn af 3) | Ukendt |
| 6 | o.525-o.580 | Roar (oldebarn af 3) | Ukendt – Lejre |
| 7 | o.527-o.567 | Helge (oldebarn af 3) | Ukendt |
| 8 | o.557-o.600 | Rolf Krake (søn af 7) | Ukendt |
| 9 | ?-o.600 | Hother / Hjørvad (efterkommer af 3 i 4. led) | Ukendt/Hothers Høj |
| 10 | o. 611-o.661 | Frode Fredegod (barnebarn af 8) | Ukendt/Lejre/Jyllinge |
| 11 | 600-tallet | Hamlet (Jysk konge, tipoldebarn af 5 | Ukendt – Hamlets grav |
| 12 | o.646- o.706 | Ivar Vidfadme (efterkommer af 6 i 5. led) | Ukendt |
| 13 | ? – o. 728 | Ukendt – Gotland / Samsø | |
| 14 | o.681 – o.749 | Harald Hildetand (oldebarn af 10) | Ukendt – Lejre |
Den europæiske historie i perioden 0-750 indeholder romerrigets storhedstid, dets forfald, folkevandring og invasion af hunnerne. Antikkens kultur forfaldt, men overvintrede i klostrene, og den katolske kirke var arnestedet for en kulturel opblomstring. Læs nærmere om den europæiske historie her.
Mange professionelle historikere har helt afskrevet danske konger før o. 800 pånær to, som er omtalt i udenlandske skrifter. Det drejer sig om Chlocilaicus og Angantyr. På denne måde affærdiges alle konger, som optræder i den danske sagnhistorie, bl.a. med den begrundelse, at fortællingerne om den kan henføres til europæiske vandrehistorer. Min holdning er, at så taber man jo en masse historie. Hvis de to ovennævnte konger fra hhv. 500- og 700- tallet er historiske personer, indikerer det jo, at der i disse perioder har været et dansk kongerige. Dette medfører, at der også må have været et dansk kongerige i nærliggende perioder. Når det kommer til at sætte navne på kongerne, er det da nærliggende at benytte sig af det mylder af kongenavne, som optræder i sagnhistorien. Det har jeg hermed forsøgt.
I romersk og germansk jernalder var det sydlige Skandinavien beboet af forskellige stammer. Der var danerne, som boede i Skåne, de danske øer og i området omkring Oslofjorden. Så var der jyderne, som boede i Jylland nord for Kongeåen og endelig var der anglerne, som boede i Jylland syd for jyderne og ned til Ejderen. Syd for anglerne boede sakserne samt friserne mod vest og obodritterne (venderne) mod øst. Disse stammer var af og til i indbyrdes strid og i strid med stammer fra Norge og Sverige men også med saksere og frisere og efterhånden også Frankerriget.
Anglerne
Ifølge den romerske historiker Tacitus (56-120) boede der nord for Elben bl.a. folkeslagene, anglerne, varinerne og eudoserne. Eudoserne menes at være jyderne, som boede i det nuværende Midtjylland nord for Kolding, mens anglerne boede i det nuværende Sydslesvig op til en linje mellem Åbenrå og Tønder, deraf navnet på halvøen Angel sydøst mellem Flensborg Fjord og Slien. Varinerne boede så i Sønderjylland mellem jyderne og anglerne. Af angelske konger kan nævnes Wiglecus (grundlæggeren), Warmundus og Offa.
Oglerdiget er dateret til det første århundrede efter Kristus og er bygget af anglerne som værn mod varinerne. Det bestod af en vold, en voldgrav og et system af palisader. I Skalk 2017 nr 3 argumenteres for, at Olgerdiget blev bygget af kong Offa / Uffe.
Ved Almstrup Mark er der (dec. 2020) en arkæologisk undersøgelse i gang.
Efterhånden udvidede anglerne deres territorium mod nord, hvorved Olgerdiget mistede sin betydning. I 400 tallet blev Anglerne presset fra nord af jyderne, som i forvejen havde presset varinerne mod vest. Det resulterede i, at en del af anglerne udvandrede til England, hvor den romerske tilbagetrækning havde efterladt et tomrum. Sammen med udvandrede saksere oprettede de kongedømmer i det sydlige England. Anglia, Sussex, Wessex og Essex. Ifølge engelsk tradition udvandrede den angliske konge Wehha til England. Wehhas oldebarn, kong Raedwald var konge i East-Anglia. Raedwald menes at være begravet i bådkammergraven, Sutton Hoo fra 625.
Danerne og jyderne
Ifølge Tacitus var landet nord for Elben foruden Anglerne beboet af Danerne, jyderne (eudoserne) og varinerne. De tre folkeslag havde territoriale stridigheder, men i løbet af perioden blev det danerne, som fik udmanøvreret de to andre stammer. Stammernes ledere har været lokale konger eller høvdinge. Der kendes mange sagnkonger (-høvdinge) fra jernalderen, men som navnet siger, kendes langt de fleste fra sagn, som først er nedskrevet langt senere i 1100 tallet og derefter. Disse kilder er også uenige om den historiske placering af og indbyrdes forhold mellem kongerne. Der indgår også tit mytiske og overnaturlige forklaringer. Her spiller en af kongerne en særlig rolle. Om Kong Skjold siges, at han er født af Odin. Odin-kulten opstod i Norden i folkevandringstiden. Myten siger, at Odin kom vandrende sammen med aserne. Visse forskere (bl.a. Lotte Hedager, Universitetet i Oslo) mener, at Odin i virkeligheden er hunnerkongen, Attila, som døde i 453. Mænd fra Norden gik i krigertjeneste hos hunnerne og og tog heltefortællingen med hjem. Hvis det er sandt, må Skjold have regeret i 400 tallet. Om enkelte af kongerne er der mere håndfaste vidnesbyrd i form at samtidige udenlandske kilder. Det drejer sig om Chlociaicus og Angantyr, som man bare ikke umiddelbart kan genfinde i sagnhistorien og tildels Frode den Store o. 808.
Der er flere fund, som understøtter, at magten har været koncentreret om nogle få stammer, som har ligget i indbyrdes strid. Det drejer sig om de store offerfund fra Illerup Ådal, Nydam Mose og Viemose. Endvidere store entreprenørarbejder som Kanhave Kanal og Dannnevirke. Fra perioden kendes også rige fund, som tyder på tilstedeværelsen af en stærk (konge-) magt. Her kan særligt nævnes Guldhornene og Gundestrupkarret.
Illerup Ådal
I
Illerup Ådal og nogle af de ofrede våben: kilde: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vaabenofringen-i-illerup-aadal-ca-aar-205-evt/
De følgende billeder er alle taget på Moesgaard Museum, hvor fundet er udstillet.
Nydam Mose
Tilsvarende har man i Nydam Mose på Als fundet ofrede våben og tre skibe. Ofringerne er sket i perioden o. 200-o.450, hvor området var beboet af anglerne. Fundene er udstillet på Gottorp Slot i Slesvig..
Viemose
Ved Viemose på Fyn har man fundet våben, som er ofret i romersk jernalder. Ofringerne har fundet sted over et længere tidsrum og vidner om krigerisk aktivitet.
De ofrede genstande, som ofte er ødelagt før ofringen, stammer fra mange dele af Skandinavien og fra flere tidsaldre. De fleste fund stammer fra romersk jernalder, altså før 400, men der er også senere fund fra germansk jernalder. Fundene fortæller om invaderende hære, som er blevet slået på Fyn, hvilket tyder på, at der i perioder har været et stærkt centralstyre på øen, og dermed også (lokale) konger. Fundene er udstillet på Odens Bymuseum og Nationalmuseet.
Gundestrupkarret
Gundestrupkarret er fremstillet omkring år 0 og altså før den periode som behandles her. Karrets motiver peger både på thrakerne (Bulgarien og Rumænien) og Kelterne (Vesteuropa), og karret er måske fremstillet det sydvestlige Rumænien. At karret er fundet i Danmark, må betyde at det er hjemført af en betydningsfuld stormand – måske som et resultat af Cimbrernes togt til Sydeuropa i 113 f.Kr. Det er så opbevaret hos en stormandsslægt i Himmerland, hvor det blev fundet i Gundestrup i 1891.
På fundstedet, Roldvej 22A, er opsat en mindesten om fundet. I nærheden ligger den befæstede jernalderlandsby, Borremose, hvor karret måske blev opbevaret, inden det blev udlagt som offer.
Guldhornene
Et helt særligt fund er guldhornene, som stammer fra omkring år 400. De blev fundet ved Gallehus, hvor der er opsat mindesten for fundene. Motiverne på guldhornene er gådefulde men menes at refere til den nordiske gudeverden. Det korte guldhorn bar en indskrift, som kan oversættes til “Jeg Lægæst (Holts søn) gjorde hornet.”
Det ydre pres var sikkert en medvirkende årsag til at man i de enkelte stammer samledes om ledere, konger. Disse konger havde ud over opgaven at lede stammen også vigtige rituelle opgaver i forbindelse med udøvelsen af stammernes religion, asatroen.
Danerne fik efterhånden magten i såvel jydernes som anglernes land. Nogle af de tidligste konger har været konger over hele riget, mens andre kun har været konger i dele af det. Der er to bygningsværker fra tiden, som vidner om en central kongemagt. Det ene bygningsværk er Dannevirke, hvis tidligste del kan dateres tilbage til slutningen 400 tallet, hvor det blev opført som værn mod sakserne. I 737 byggedes en palisade på Dannevirke. Det andet bygningsværk er Kanhavekanalen.
Kanhavekanalen
Kanhavekanalen på Samsø er dendrokronologisk dateret til år 726. Den forbandt øens øst-og vestkyst og gjorde det muligt hurtigt at flytte en flåde fra den ene side af øen til den anden. Det store byggeri vidner om en stærk centralmagt, og opførelsestidspunktet indikerer, at Harald Hildetand stod bag byggeriet. Et sagn fortæller dog, at det var den samtidige kong Angantyr, som var ophavsmanden. Kanalen var 500 m lang med en profil på 11m x 1,25 m med sider beklædt med svær tømmer. Kanalen blev lukket igen efter ca. 50 års brug, mens landet var styret af kong Siegfred.
Dannevirke
Forsvarsværket Dannevirke stammer tilbage fra o. 500. Det var først en jordvold eller et system af jordvolde, som senere blev forsynet med en palisademur. Palisadenmuren er dendrokronologisk bestemt til år 736 og er via skriftlige kilder knyttet til kong Angantyr. I vikingetiden og middelalderen blev forsvarsværket yderligere udbygget. Læs mere om Dannevirke her.
I perioden blev også anlagt den handelsplads ved Jyllands vestkyst, som senere skulle blive til Ribe, Danmarks ældste by, mens Hedeby ved Slesvig er lidt yngre, da den menes at være grundlagt af kong Godfred den Store.
Uppåkra
Syd for Lund lå også bebyggelsen, Uppåkra. Stedet har været bebygget siden år 100 f.Kr. Kun lidt af området er undersøgt, men den vigtigste bygning har været et kulthus, som har stået på stedet i 700 år fra o.200 til o.900. Ved siden af har man fundet spor af et langhus, svarende til kongshallerne i Lejre og Tissø. Langhuset har været brændt og genopført flere gange.
Uppåkra har fungeret som (midlertidigt) hjemsted for flere af danerkongerne. Det er sandsynligt, at Frode den Store har boet der, da han udkæmpede flere krige mod Herulerne, som havde invaderet Sverige.
I løbet af 900-tallet har Uppåkra mistet sin betydning til fordel for Lund. Ifølge Gesta Wulinensis, skulle Uppåkra være erobret af Harald Blåtands nevø, Guldharald i 964, hvorefter indbyggerne blev tvunget til at flytte til Lund.
Magtcentret i perioden var Lejre, hvor danernes konger havde deres kongsgård og begravelsesplads. Der var kongsgårde og/eller stormandsgårde rundt om i landet, f.eks. i Lejre Tissø Gudme og Fuglebjerg mellem Slagelse og Næstved. Her er i 2020 fundet resterne af en 40 meter lang hal fra o. 500.
De tidlige kongers begravelssteder
Kongerne/høvdingene fra yngre jernalder blev f.eks. begravet i høje (Lejre), skibssætninger (Vejerslev, Ales Stenar). Nogle gravhøje eller jættestuer fra bronzealder og stenalder har fået navne efter sagnkonger. Det kan dække over, at man i jernalderen somme tider brugte allerede eksisterende høje til nye begravelser. Det gælder f.eks. Hamlets Grav, Kong Humbles Høj, Kong Hothers Høj, Hagbards Høj og Kong Frodes Høj. Lindholm Høje ved Nørresundby indeholder begravelser i stensætninger fra yngre jernalder og fra vikingetiden. Begravelserne er anonyme, men det er vel ikke utænkeligt at der kan være personer fra den danske sagnhistorie imellem.
