Kommentar / spørgsmål. Felterne navn, e-mail og websted er frivillige
23 Replies to “Kommentarer”
Der står et par steder at Karl Karlsøn blev brugt som gidsel i forbindelse med Valdemar I’s erobring af Søborg.
Karl Karlsøn er så vidt jeg ved barnebarn af Eskil, hvilket gør at den oplysning må være i modstrid med Saxo der skriver at det er en søstersøn der bruges som gidsel. Jeg mener jeg har set et andet sted, at gidslets navn var Svend
Hej Claus.
Oplysningen om Eskils barnebarn kan man finde i bogen “Valdemar den Store” af Lars Kjær side 120. Man kan også finde den i Saxo, 14. bog, kap. 26.9. Eskil havde to dattersønner, Knud og Karl. At den pågældende dreng var Karl, kan man læse på websitet roskildehistorie.dk, men kilden til sitets oplysning kender jeg ikke.
Jeg kan se, at du referer til hjemmesiden vikingekonger.dk, og oplyser, at den ikke længere er aktiv. Vikingekonger.dk var et online ekstrakt af Peter Lawætz’s bog ‘Af kongelig byrd’, som kan købes i boghandlen. Det er en meget spændende bog, som jeg bruger som et slags opslagsværk. Den kan anbefales
Der er noget med Margrethe d. 1 guldkjole. Den kan altså ikke være hendes brudekjole, for det første dateringen og for det andet størrelsen. Så stor er en ti-årig ikke.
Du har ret. Kjolden har traditionelt heddet Margrethes brudekjole, men har været båret af hende som voksen. Jeg har sløjfet ordet brudekjole i teksten.
Blot til info: Du skriver følgende under Kong Frederik V:
På en jagt i 1698 nedlagde kongen en hjort, men da han skulle give hjorten det endelige skud, rejste den sig op og angreb kongen med det resultat, at han døde året efter.
Dette er dog ikke korrekt. Jagten var en parforcejagt, altså “en jagtform, hvor byttedyret udmattes, inden det dræbes. Det sker ved at lade hunde jagte dyret, mens rytterne følger efter. Når dyret segner af udmattelse, stiger den udvalgte jæger, som regel kongen, af hesten og dræber byttet med en hirschfænger (en lang dolk).”
Dyret blev således ikke skudt, og kongernes samling beskriver geviret fra hjorten således:” Gevir fra en anskudt kronhjort, som i 1698 ved en parforcejagt, fik døddstødet af Christian 5. I faldet væltede hjorten kongen, som blev kvæstet.”
Hej Kasper
Tak for dit input. Du har selvfølgelig ret i, at en hjort ikke bliver skudt ved en parforcejagt. Jeg har rettet teksten til.
Venlig hilsen
Henning
Denne lille video viser, hvor kongerne er begravet i Roskilde, hvordan de døde og hvor henne. I er velkomne til at bruge den.
Adressen er: https://youtu.be/uLqUjh0h-nA
Venlig hilsen
Kenneth Bo Jørgensen
Hej Henning,
Du skriver om Edel af Flandern at hun er begravet i domkirken i Salerno. Jeg ved fra italienske kilder, at italienske historikere mener, at hendes mand, søn og svigerdatter blev begravet der, men i alle de år jeg har boet i Italien, har jeg aldrig kunent finde noget om Edels grav. Så jeg er meget interesseret i at høre, om du har en kilde til den oplysning? venlig hilsen, Susanne
Hej Susanne.
I “Danske Kongegrave I” side 202-203 behandler lektor Jens Vellev fra Aarhus Universitet dronning Edels liv og begravelsessted. Han anfører, at stedet er ukendt, men at det mest sandsynlige sted er domkirken i Salerno, hvor hendes mand nr. 2, Roger Bursa og hendes søn, Vilhelm, er begravet. Som amatør har jeg tilladt mig at slække lidt på sikkerheden og udnævnt kirken til stedet. Venlig hilsen. Henning
Hej!
Det kanske skall nämnas att när Valdemar Atterdags trupper kom till Gotland 1361, så var det ett krig mellan danska soldater och gotländska bönder i Fjäle myr i Mästerby då c:a 800 bönder dog. Det skedde några dagar innan Valdemar Atterdag kom till Visby. https://kongegrave.dk/?page_id=3529
Eller med Microsofts översättning:
Det kan nævnes, at da Valdemar Atterdags tropper kom til Gotland i 1361 (Han landede i Västergarn), var der krig mellem danske soldater og gotlandske bønder i Fjäle myr i Mästerby, da omkring 800 bønder døde. Det skete få dage før Valdemar Atterdag kom til Visby.
Jo, Thyras engelske familie er en hypotese. Jeg blev opmærksom på den ved læsning af Jeanette Varbergs “Viking – Ran – Ild”. I “Danske Vikingekonger”, online-materiale af Peter Lavætz, argumenterer forfatteren rent faktisk for, at Thyra var af kongelig dansk afstamning – i familie med Harald Klak.
Der står et par steder at Karl Karlsøn blev brugt som gidsel i forbindelse med Valdemar I’s erobring af Søborg.
Karl Karlsøn er så vidt jeg ved barnebarn af Eskil, hvilket gør at den oplysning må være i modstrid med Saxo der skriver at det er en søstersøn der bruges som gidsel. Jeg mener jeg har set et andet sted, at gidslets navn var Svend
Hej Claus.
Oplysningen om Eskils barnebarn kan man finde i bogen “Valdemar den Store” af Lars Kjær side 120. Man kan også finde den i Saxo, 14. bog, kap. 26.9. Eskil havde to dattersønner, Knud og Karl. At den pågældende dreng var Karl, kan man læse på websitet roskildehistorie.dk, men kilden til sitets oplysning kender jeg ikke.
Jeg kan se, at du referer til hjemmesiden vikingekonger.dk, og oplyser, at den ikke længere er aktiv. Vikingekonger.dk var et online ekstrakt af Peter Lawætz’s bog ‘Af kongelig byrd’, som kan købes i boghandlen. Det er en meget spændende bog, som jeg bruger som et slags opslagsværk. Den kan anbefales
Tak for oplysningen. Jeg har rettet teksten til i litteraturlisten
Der er noget med Margrethe d. 1 guldkjole. Den kan altså ikke være hendes brudekjole, for det første dateringen og for det andet størrelsen. Så stor er en ti-årig ikke.
Du har ret. Kjolden har traditionelt heddet Margrethes brudekjole, men har været båret af hende som voksen. Jeg har sløjfet ordet brudekjole i teksten.
Hej.
Blot til info: Du skriver følgende under Kong Frederik V:
På en jagt i 1698 nedlagde kongen en hjort, men da han skulle give hjorten det endelige skud, rejste den sig op og angreb kongen med det resultat, at han døde året efter.
Dette er dog ikke korrekt. Jagten var en parforcejagt, altså “en jagtform, hvor byttedyret udmattes, inden det dræbes. Det sker ved at lade hunde jagte dyret, mens rytterne følger efter. Når dyret segner af udmattelse, stiger den udvalgte jæger, som regel kongen, af hesten og dræber byttet med en hirschfænger (en lang dolk).”
Dyret blev således ikke skudt, og kongernes samling beskriver geviret fra hjorten således:” Gevir fra en anskudt kronhjort, som i 1698 ved en parforcejagt, fik døddstødet af Christian 5. I faldet væltede hjorten kongen, som blev kvæstet.”
I øvrigt ellers en meget interessant side du har her 🙂
Med Venlig Hilsen
Kasper
Der skulle selvfølgelig stå Kong Christian V i første besked
Hej Kasper
Tak for dit input. Du har selvfølgelig ret i, at en hjort ikke bliver skudt ved en parforcejagt. Jeg har rettet teksten til.
Venlig hilsen
Henning
Hej Henning
Nu har jeg også lavet en film om dronningernes grave i Roskilde. Også den er du velkommen til at lægge på dit site, hvis du kan lide den.
https://youtu.be/DLrTbq4UI3Q
Bedste hilsener
Kenneth
Denne lille video viser, hvor kongerne er begravet i Roskilde, hvordan de døde og hvor henne. I er velkomne til at bruge den.
Adressen er: https://youtu.be/uLqUjh0h-nA
Venlig hilsen
Kenneth Bo Jørgensen
Hej Kenneth. Tak for videoen. Flot arbejde med mange informationer. Jeg vil bruge den som i introduktion til Roskilde Domkirke. Venlig hilsen. Henning
Tusind tak. Det er jeg glad for.
Bedste hilsener Kenneth
Hej Henning,
Du skriver om Edel af Flandern at hun er begravet i domkirken i Salerno. Jeg ved fra italienske kilder, at italienske historikere mener, at hendes mand, søn og svigerdatter blev begravet der, men i alle de år jeg har boet i Italien, har jeg aldrig kunent finde noget om Edels grav. Så jeg er meget interesseret i at høre, om du har en kilde til den oplysning? venlig hilsen, Susanne
Hej Susanne.
I “Danske Kongegrave I” side 202-203 behandler lektor Jens Vellev fra Aarhus Universitet dronning Edels liv og begravelsessted. Han anfører, at stedet er ukendt, men at det mest sandsynlige sted er domkirken i Salerno, hvor hendes mand nr. 2, Roger Bursa og hendes søn, Vilhelm, er begravet. Som amatør har jeg tilladt mig at slække lidt på sikkerheden og udnævnt kirken til stedet. Venlig hilsen. Henning
Er der nogen i Danmark der ved hvor mange skibe der sejlede til Gotland i 1361 (Valdemar Atterdag)?
Hej Göran
Jeg har en kilde, som vurderer antallet af skibe til omkring 50.
https://historielab.dk/laerervejledning/#wp_lightbox_prettyPhoto/2/
Hej!
Det kanske skall nämnas att när Valdemar Atterdags trupper kom till Gotland 1361, så var det ett krig mellan danska soldater och gotländska bönder i Fjäle myr i Mästerby då c:a 800 bönder dog. Det skedde några dagar innan Valdemar Atterdag kom till Visby.
https://kongegrave.dk/?page_id=3529
Eller med Microsofts översättning:
Det kan nævnes, at da Valdemar Atterdags tropper kom til Gotland i 1361 (Han landede i Västergarn), var der krig mellem danske soldater og gotlandske bønder i Fjäle myr i Mästerby, da omkring 800 bønder døde. Det skete få dage før Valdemar Atterdag kom til Visby.
Med bästa julhälsningar,
Göran Smitterlau
Hej Göran.
Tak for din kommentar om slaget ved Mästerby. Jeg har redigeret lidt i afsnittet om Valdemar Atterdag.
Hej – tror du ikke at dronning Thyras famlie er noget udokumenteret. Hun kan vel lige så godt være dansk
Jo, Thyras engelske familie er en hypotese. Jeg blev opmærksom på den ved læsning af Jeanette Varbergs “Viking – Ran – Ild”. I “Danske Vikingekonger”, online-materiale af Peter Lavætz, argumenterer forfatteren rent faktisk for, at Thyra var af kongelig dansk afstamning – i familie med Harald Klak.
EJ HVOR ER DU KLOG HENNING