Kommentar / spørgsmål. Felterne navn, e-mail og websted er frivillige
33 kommentarer til “Kommentarer”
Interessant læsning.
Det er godt med en side som ikke slutter med at ”Gorm var den første”. Det kommer nok til at tage et stykke tid før man er kommet igennem det hele du har lavet.
Ved siden af min egen slægtsforskning har jeg lavet nogle stamtræer om kongefamilien, så jeg kan på en overskuelig måde se, hvorledes den danske hænger sammen med bl.a. den engelske kongefamilie, Zaren osv.
Dette for bedre at kunne forstå sammenhængen, når man ser noget om det på TV.
Jeg har også prøvet at lave et lille slægtstræ ud fra din hjemmeside, for at få et overblik over Gorms/Rollos aner. På siden ”elkiaer.dk/kristian/billede/” kan du se hvad jeg er kommet frem til. Jeg skulle igennem en del af dine sider for at få det til at hænge sammen.
Jeg er glad for, at du har haft nytte af hjemmesiden ifbm. at opstille et slægtstræ. Mine angivelser af slægtsforhold før Gorm er behæftede med usikkerhed pga. manglende kilder. Jeg har i høj grad støttet mig til “Af kongelig byrd” af Peter Lavætz og “Vikingetidens konger” af Karsten Krambs. Jeg har set på din fine grafiske fremstilling af Radbaus efterkommere, og har lige et par kommentarer. (1) Svend Tveskæg var ifølge Gesta Wulinensis biologisk søn af Tove Mistivojsdatter og Knud Gormsøn (Dana-ast), som var Harald Blåtands storebror. Knud døde før Svend blev født, og Tove giftede sig med Harald Blåtand, som blev anset som juridisk far til barnet. (2) Pallig Tokesens far hed ganske rigtigt Toke, men det var en anden Toke end Toke Gormsøn. Pallig Tokesens mor var ikke Tove Mistivojs søster, Mscigniewa Mistivojsdatter. Du kan se nærmere her: http://kongefamilier.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fkonger%2Fhourglass-3-0%2FI500017 og her: http://kongefamilier.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fkonger%2Fhourglass-3-0%2FX326
Jeg har nu ledt på internettet vedrørende Harald Blåtand/Svend Tveskæg og Gorm den Gamle/Toke Gormsen. Dog ikke i nogle rigtig historisk tekster.
Vedrørende Gorm den Gamle/Toke Gormsen. Her ser det ud til at der er rigtig meget tvivl om hvem Toke Gormsens far er. Da jeg var på Jellinge Museet spurgte jeg en ansat/historiker, som kommenterede at man ikke kunne sige om Toke var Gorms søn.
Vedrørende Harald Blåtand/Svend Tveskæg, er der en del sider som antager at Svend er Haralds søn, men også sider som antager han er plejesøn til Harald, hvor hans far var Knud. Under alle omstændigheder er han barnebarn til Gorm 🙂
Og – så lidt info at ChatGPT og Duck.ai ikke kan benyttes, uden at finde skrifter selv. Både ChatGPT og Duck.ai informere at Toke er Gorms søn og Svend er Haralds søn.
Personligt har jeg fjernet Toke som søn af Gorm i mit slægtstræ, da der er meget tvivl om dette. Der i mod har jeg ladet Svend være søn af Harald, i hvert fald indtil jeg finder nye tekster om dette.
Hej Henning,
En spændende hjemmeside. En detalje:
Du skriver om Dorothea af Brandenborgs våben i Helligtrekongers Kapel i Roskilde at løven repræsenterer Sachsen og det firdelte sort-hvid-våben er Bajern.
Men løvevåbenet er Kulmbach og det firdelte sort-hvid-våben er Hohenzollern.
(Sachsen har vandrette striber i sort og guld belagt på skrå med en grøn krone; Bajern har rhombeformede terner i blå og hvid).
Mvh Henrik Holstein
Niels Ebbesen blev ikke født på Norringris ved Århus. Han blev født på Norringtoft, en stor gård ved Thisted i Thy, som medlem af Strangeslægten. Forøvrigt boede han heller ikke i Foldby hvor Norringris ligger. Han boede på Nørreris i Roum i Rinds herred.
Tak for din kommentar. Jeg har nu redigeret afsnittet om Niels Ebbesen mht. fødested. Jeg mener fortsat, at han boede på herregården Nørreris, nu Nørreris Voldsted, som ligger ved Hinnerup.
Der står et par steder at Karl Karlsøn blev brugt som gidsel i forbindelse med Valdemar I’s erobring af Søborg.
Karl Karlsøn er så vidt jeg ved barnebarn af Eskil, hvilket gør at den oplysning må være i modstrid med Saxo der skriver at det er en søstersøn der bruges som gidsel. Jeg mener jeg har set et andet sted, at gidslets navn var Svend
Hej Claus.
Oplysningen om Eskils barnebarn kan man finde i bogen “Valdemar den Store” af Lars Kjær side 120. Man kan også finde den i Saxo, 14. bog, kap. 26.9. Eskil havde to dattersønner, Knud og Karl. At den pågældende dreng var Karl, kan man læse på websitet roskildehistorie.dk, men kilden til sitets oplysning kender jeg ikke.
Jeg kan se, at du referer til hjemmesiden vikingekonger.dk, og oplyser, at den ikke længere er aktiv. Vikingekonger.dk var et online ekstrakt af Peter Lawætz’s bog ‘Af kongelig byrd’, som kan købes i boghandlen. Det er en meget spændende bog, som jeg bruger som et slags opslagsværk. Den kan anbefales
Der er noget med Margrethe d. 1 guldkjole. Den kan altså ikke være hendes brudekjole, for det første dateringen og for det andet størrelsen. Så stor er en ti-årig ikke.
Du har ret. Kjolden har traditionelt heddet Margrethes brudekjole, men har været båret af hende som voksen. Jeg har sløjfet ordet brudekjole i teksten.
Som du kan se på denne skitse til Otto Baches maleri (link nedenfor), er det ikke den pegende rytter, men manden i forgrunden på den hvide (nok en henvisning til Hvideslægten) hest, der oprindelig havde Marsk Stigs stjerne på sit skjold. Den pegende mand regnes normalt for at være tænkt som grev Jakob af Nørrehalland, så vidt jeg husker. Otto Bache tænkte meget over sine malerier, og researchede riddernes og hestenes udstyr nøje på museer, så alt er autentisk, som det har set ud i perioden.
Du har ret i, at det oprindeligt var den forreste rytter, som bar Marsk Stigs våbenskjold. Jeg har tilrettet teksten. (Jeg beklager den lange svartid, som skyldes at dit indlæg ved en fejl var havnet i et spamfilter)
Blot til info: Du skriver følgende under Kong Frederik V:
På en jagt i 1698 nedlagde kongen en hjort, men da han skulle give hjorten det endelige skud, rejste den sig op og angreb kongen med det resultat, at han døde året efter.
Dette er dog ikke korrekt. Jagten var en parforcejagt, altså “en jagtform, hvor byttedyret udmattes, inden det dræbes. Det sker ved at lade hunde jagte dyret, mens rytterne følger efter. Når dyret segner af udmattelse, stiger den udvalgte jæger, som regel kongen, af hesten og dræber byttet med en hirschfænger (en lang dolk).”
Dyret blev således ikke skudt, og kongernes samling beskriver geviret fra hjorten således:” Gevir fra en anskudt kronhjort, som i 1698 ved en parforcejagt, fik døddstødet af Christian 5. I faldet væltede hjorten kongen, som blev kvæstet.”
Hej Kasper
Tak for dit input. Du har selvfølgelig ret i, at en hjort ikke bliver skudt ved en parforcejagt. Jeg har rettet teksten til.
Venlig hilsen
Henning
Denne lille video viser, hvor kongerne er begravet i Roskilde, hvordan de døde og hvor henne. I er velkomne til at bruge den.
Adressen er: https://youtu.be/uLqUjh0h-nA
Venlig hilsen
Kenneth Bo Jørgensen
Hej Henning,
Du skriver om Edel af Flandern at hun er begravet i domkirken i Salerno. Jeg ved fra italienske kilder, at italienske historikere mener, at hendes mand, søn og svigerdatter blev begravet der, men i alle de år jeg har boet i Italien, har jeg aldrig kunent finde noget om Edels grav. Så jeg er meget interesseret i at høre, om du har en kilde til den oplysning? venlig hilsen, Susanne
Hej Susanne.
I “Danske Kongegrave I” side 202-203 behandler lektor Jens Vellev fra Aarhus Universitet dronning Edels liv og begravelsessted. Han anfører, at stedet er ukendt, men at det mest sandsynlige sted er domkirken i Salerno, hvor hendes mand nr. 2, Roger Bursa og hendes søn, Vilhelm, er begravet. Som amatør har jeg tilladt mig at slække lidt på sikkerheden og udnævnt kirken til stedet. Venlig hilsen. Henning
Hej!
Det kanske skall nämnas att när Valdemar Atterdags trupper kom till Gotland 1361, så var det ett krig mellan danska soldater och gotländska bönder i Fjäle myr i Mästerby då c:a 800 bönder dog. Det skedde några dagar innan Valdemar Atterdag kom till Visby. https://kongegrave.dk/?page_id=3529
Eller med Microsofts översättning:
Det kan nævnes, at da Valdemar Atterdags tropper kom til Gotland i 1361 (Han landede i Västergarn), var der krig mellem danske soldater og gotlandske bønder i Fjäle myr i Mästerby, da omkring 800 bønder døde. Det skete få dage før Valdemar Atterdag kom til Visby.
Jo, Thyras engelske familie er en hypotese. Jeg blev opmærksom på den ved læsning af Jeanette Varbergs “Viking – Ran – Ild”. I “Danske Vikingekonger”, online-materiale af Peter Lavætz, argumenterer forfatteren rent faktisk for, at Thyra var af kongelig dansk afstamning – i familie med Harald Klak.
Interessant læsning.
Det er godt med en side som ikke slutter med at ”Gorm var den første”. Det kommer nok til at tage et stykke tid før man er kommet igennem det hele du har lavet.
Ved siden af min egen slægtsforskning har jeg lavet nogle stamtræer om kongefamilien, så jeg kan på en overskuelig måde se, hvorledes den danske hænger sammen med bl.a. den engelske kongefamilie, Zaren osv.
Dette for bedre at kunne forstå sammenhængen, når man ser noget om det på TV.
Jeg har også prøvet at lave et lille slægtstræ ud fra din hjemmeside, for at få et overblik over Gorms/Rollos aner. På siden ”elkiaer.dk/kristian/billede/” kan du se hvad jeg er kommet frem til. Jeg skulle igennem en del af dine sider for at få det til at hænge sammen.
Jeg er glad for, at du har haft nytte af hjemmesiden ifbm. at opstille et slægtstræ. Mine angivelser af slægtsforhold før Gorm er behæftede med usikkerhed pga. manglende kilder. Jeg har i høj grad støttet mig til “Af kongelig byrd” af Peter Lavætz og “Vikingetidens konger” af Karsten Krambs. Jeg har set på din fine grafiske fremstilling af Radbaus efterkommere, og har lige et par kommentarer. (1) Svend Tveskæg var ifølge Gesta Wulinensis biologisk søn af Tove Mistivojsdatter og Knud Gormsøn (Dana-ast), som var Harald Blåtands storebror. Knud døde før Svend blev født, og Tove giftede sig med Harald Blåtand, som blev anset som juridisk far til barnet. (2) Pallig Tokesens far hed ganske rigtigt Toke, men det var en anden Toke end Toke Gormsøn. Pallig Tokesens mor var ikke Tove Mistivojs søster, Mscigniewa Mistivojsdatter. Du kan se nærmere her: http://kongefamilier.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fkonger%2Fhourglass-3-0%2FI500017 og her: http://kongefamilier.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fkonger%2Fhourglass-3-0%2FX326
Tak for svaret.
Jeg har nu ledt på internettet vedrørende Harald Blåtand/Svend Tveskæg og Gorm den Gamle/Toke Gormsen. Dog ikke i nogle rigtig historisk tekster.
Vedrørende Gorm den Gamle/Toke Gormsen. Her ser det ud til at der er rigtig meget tvivl om hvem Toke Gormsens far er. Da jeg var på Jellinge Museet spurgte jeg en ansat/historiker, som kommenterede at man ikke kunne sige om Toke var Gorms søn.
Vedrørende Harald Blåtand/Svend Tveskæg, er der en del sider som antager at Svend er Haralds søn, men også sider som antager han er plejesøn til Harald, hvor hans far var Knud. Under alle omstændigheder er han barnebarn til Gorm 🙂
Og – så lidt info at ChatGPT og Duck.ai ikke kan benyttes, uden at finde skrifter selv. Både ChatGPT og Duck.ai informere at Toke er Gorms søn og Svend er Haralds søn.
Personligt har jeg fjernet Toke som søn af Gorm i mit slægtstræ, da der er meget tvivl om dette. Der i mod har jeg ladet Svend være søn af Harald, i hvert fald indtil jeg finder nye tekster om dette.
Nej ChatGPT er ikke særlig nyttigt i tilfælde hvor de historiske kilder er mangelfulde. Mht til 9000-tallet fæster har jeg en del tillid til kilden Gesta Wulinensis, som man kan læse mere om i Sven Rosborns: Vikingekongens Guldskat eller her: https://www.academia.edu/41558914/Danmarks_historia_i_b%C3%B6rjan_av_900_talet_2020_2024_
Hej Henning,
En spændende hjemmeside. En detalje:
Du skriver om Dorothea af Brandenborgs våben i Helligtrekongers Kapel i Roskilde at løven repræsenterer Sachsen og det firdelte sort-hvid-våben er Bajern.
Men løvevåbenet er Kulmbach og det firdelte sort-hvid-våben er Hohenzollern.
(Sachsen har vandrette striber i sort og guld belagt på skrå med en grøn krone; Bajern har rhombeformede terner i blå og hvid).
Mvh Henrik Holstein
Hej Henrik
Tusind tak for din kommentar om Dorothea af Brandenburgs våbenskjold. Jeg har nu ændret teksten efter din anvisning.
Mvh. Henning Brandt
Niels Ebbesen blev ikke født på Norringris ved Århus. Han blev født på Norringtoft, en stor gård ved Thisted i Thy, som medlem af Strangeslægten. Forøvrigt boede han heller ikke i Foldby hvor Norringris ligger. Han boede på Nørreris i Roum i Rinds herred.
Tak for din kommentar. Jeg har nu redigeret afsnittet om Niels Ebbesen mht. fødested. Jeg mener fortsat, at han boede på herregården Nørreris, nu Nørreris Voldsted, som ligger ved Hinnerup.
Der står et par steder at Karl Karlsøn blev brugt som gidsel i forbindelse med Valdemar I’s erobring af Søborg.
Karl Karlsøn er så vidt jeg ved barnebarn af Eskil, hvilket gør at den oplysning må være i modstrid med Saxo der skriver at det er en søstersøn der bruges som gidsel. Jeg mener jeg har set et andet sted, at gidslets navn var Svend
Hej Claus.
Oplysningen om Eskils barnebarn kan man finde i bogen “Valdemar den Store” af Lars Kjær side 120. Man kan også finde den i Saxo, 14. bog, kap. 26.9. Eskil havde to dattersønner, Knud og Karl. At den pågældende dreng var Karl, kan man læse på websitet roskildehistorie.dk, men kilden til sitets oplysning kender jeg ikke.
Jeg kan se, at du referer til hjemmesiden vikingekonger.dk, og oplyser, at den ikke længere er aktiv. Vikingekonger.dk var et online ekstrakt af Peter Lawætz’s bog ‘Af kongelig byrd’, som kan købes i boghandlen. Det er en meget spændende bog, som jeg bruger som et slags opslagsværk. Den kan anbefales
Tak for oplysningen. Jeg har rettet teksten til i litteraturlisten
Der er noget med Margrethe d. 1 guldkjole. Den kan altså ikke være hendes brudekjole, for det første dateringen og for det andet størrelsen. Så stor er en ti-årig ikke.
Du har ret. Kjolden har traditionelt heddet Margrethes brudekjole, men har været båret af hende som voksen. Jeg har sløjfet ordet brudekjole i teksten.
Kommentar til din Marsk Stig-artikel:
Som du kan se på denne skitse til Otto Baches maleri (link nedenfor), er det ikke den pegende rytter, men manden i forgrunden på den hvide (nok en henvisning til Hvideslægten) hest, der oprindelig havde Marsk Stigs stjerne på sit skjold. Den pegende mand regnes normalt for at være tænkt som grev Jakob af Nørrehalland, så vidt jeg husker. Otto Bache tænkte meget over sine malerier, og researchede riddernes og hestenes udstyr nøje på museer, så alt er autentisk, som det har set ud i perioden.
https://roennebaeksholm.dk/wp-content/uploads/2009/09/1882-de-sammensvorne-studie-ARoS.jpg
Du har ret i, at det oprindeligt var den forreste rytter, som bar Marsk Stigs våbenskjold. Jeg har tilrettet teksten. (Jeg beklager den lange svartid, som skyldes at dit indlæg ved en fejl var havnet i et spamfilter)
Hej.
Blot til info: Du skriver følgende under Kong Frederik V:
På en jagt i 1698 nedlagde kongen en hjort, men da han skulle give hjorten det endelige skud, rejste den sig op og angreb kongen med det resultat, at han døde året efter.
Dette er dog ikke korrekt. Jagten var en parforcejagt, altså “en jagtform, hvor byttedyret udmattes, inden det dræbes. Det sker ved at lade hunde jagte dyret, mens rytterne følger efter. Når dyret segner af udmattelse, stiger den udvalgte jæger, som regel kongen, af hesten og dræber byttet med en hirschfænger (en lang dolk).”
Dyret blev således ikke skudt, og kongernes samling beskriver geviret fra hjorten således:” Gevir fra en anskudt kronhjort, som i 1698 ved en parforcejagt, fik døddstødet af Christian 5. I faldet væltede hjorten kongen, som blev kvæstet.”
I øvrigt ellers en meget interessant side du har her 🙂
Med Venlig Hilsen
Kasper
Der skulle selvfølgelig stå Kong Christian V i første besked
Hej Kasper
Tak for dit input. Du har selvfølgelig ret i, at en hjort ikke bliver skudt ved en parforcejagt. Jeg har rettet teksten til.
Venlig hilsen
Henning
Hej Henning
Nu har jeg også lavet en film om dronningernes grave i Roskilde. Også den er du velkommen til at lægge på dit site, hvis du kan lide den.
https://youtu.be/DLrTbq4UI3Q
Bedste hilsener
Kenneth
Denne lille video viser, hvor kongerne er begravet i Roskilde, hvordan de døde og hvor henne. I er velkomne til at bruge den.
Adressen er: https://youtu.be/uLqUjh0h-nA
Venlig hilsen
Kenneth Bo Jørgensen
Hej Kenneth. Tak for videoen. Flot arbejde med mange informationer. Jeg vil bruge den som i introduktion til Roskilde Domkirke. Venlig hilsen. Henning
Tusind tak. Det er jeg glad for.
Bedste hilsener Kenneth
Hej Henning,
Du skriver om Edel af Flandern at hun er begravet i domkirken i Salerno. Jeg ved fra italienske kilder, at italienske historikere mener, at hendes mand, søn og svigerdatter blev begravet der, men i alle de år jeg har boet i Italien, har jeg aldrig kunent finde noget om Edels grav. Så jeg er meget interesseret i at høre, om du har en kilde til den oplysning? venlig hilsen, Susanne
Hej Susanne.
I “Danske Kongegrave I” side 202-203 behandler lektor Jens Vellev fra Aarhus Universitet dronning Edels liv og begravelsessted. Han anfører, at stedet er ukendt, men at det mest sandsynlige sted er domkirken i Salerno, hvor hendes mand nr. 2, Roger Bursa og hendes søn, Vilhelm, er begravet. Som amatør har jeg tilladt mig at slække lidt på sikkerheden og udnævnt kirken til stedet. Venlig hilsen. Henning
Er der nogen i Danmark der ved hvor mange skibe der sejlede til Gotland i 1361 (Valdemar Atterdag)?
Hej Göran
Jeg har en kilde, som vurderer antallet af skibe til omkring 50.
https://historielab.dk/laerervejledning/#wp_lightbox_prettyPhoto/2/
Hej!
Det kanske skall nämnas att när Valdemar Atterdags trupper kom till Gotland 1361, så var det ett krig mellan danska soldater och gotländska bönder i Fjäle myr i Mästerby då c:a 800 bönder dog. Det skedde några dagar innan Valdemar Atterdag kom till Visby.
https://kongegrave.dk/?page_id=3529
Eller med Microsofts översättning:
Det kan nævnes, at da Valdemar Atterdags tropper kom til Gotland i 1361 (Han landede i Västergarn), var der krig mellem danske soldater og gotlandske bønder i Fjäle myr i Mästerby, da omkring 800 bønder døde. Det skete få dage før Valdemar Atterdag kom til Visby.
Med bästa julhälsningar,
Göran Smitterlau
Hej Göran.
Tak for din kommentar om slaget ved Mästerby. Jeg har redigeret lidt i afsnittet om Valdemar Atterdag.
Hej – tror du ikke at dronning Thyras famlie er noget udokumenteret. Hun kan vel lige så godt være dansk
Jo, Thyras engelske familie er en hypotese. Jeg blev opmærksom på den ved læsning af Jeanette Varbergs “Viking – Ran – Ild”. I “Danske Vikingekonger”, online-materiale af Peter Lavætz, argumenterer forfatteren rent faktisk for, at Thyra var af kongelig dansk afstamning – i familie med Harald Klak.
EJ HVOR ER DU KLOG HENNING