Slesvig er betegnelsen for området mellem Kongeåen og Ejderen. Engang i yngre jernalder startede man byggeriet af Dannevirke, hvilket viser, at der på dette tidspunkt har været en stærk dansk centralmagt, som har anset området for dansk, og som har haft behov for at værne det mod sydligere stammer. Dannevirke blev forstærket under kong Godfred den Store o. 800 til værn mod Karl den Stores Frankerrige. Det var også på dette tidspunkt, at Hedeby blev grundlagt som den vigtigste handels- og administrationsby for området. Senere blev Slesvig styret af hertuger, som til at begynde med oprtrådte som grænsejarler til værn mod venderne. Hertugerne anså den danske konge som deres lensherre. På trods at sin geografiske placering har Ribe aldrig tilhørt Slesvig, men har hørt direkte under den danske konge. Efter at Harald Hårderåde afbrændte Hedeby i 1050, blev byen Slesvig administrationsbyen for området. Her lå domkirken, kongsgården (på stedet for det nuværende rådhus), Jurisborg på Möwen-insel og slottet Gottorp.
I perioden o. 1100-1252 var Slesvig styret af hertuger, som normalt var sønner af danske konger. I perioden 1252-1340 var hertugerne efterkommere af kong Abel. I perioden 1340-1459 kom hertugerne fra hertugdømmet Holsten og fra 1460-1490 var hertugerne også konger i Danmark. I 1490 blev Slesvig og Holsten inddelt på en ny måde. Se Slesvig-Holsten
