Slesvig før 1490

Slesvig er betegnelsen for området mellem Kongeåen og Ejderen. Engang i yngre jernalder startede man byggeriet af Dannevirke, hvilket viser, at der på dette tidspunkt har været en stærk dansk centralmagt, som har anset området for dansk, og som har haft behov for at værne det mod sydligere stammer. Dannevirke blev forstærket under kong Godfred den Store o. 800 til værn mod Karl den Stores Frankerrige. Det var også på dette tidspunkt, at Hedeby blev grundlagt som den vigtigste handels- og administrationsby for området. Senere blev Slesvig styret af hertuger, som til at begynde med oprtrådte som grænsejarler til værn mod venderne. Hertugerne anså den danske konge som deres lensherre. På trods at sin geografiske placering har Ribe aldrig tilhørt Slesvig, men har hørt direkte under den danske konge. Efter at Harald Hårderåde afbrændte Hedeby i 1050, blev byen Slesvig administrationsbyen for området. Her lå domkirken, kongsgården (på stedet for det nuværende rådhus), Jurisborg på Möwen-insel og slottet Gottorp.

I perioden o. 1100-1252 var Slesvig styret af hertuger, som normalt var sønner af danske konger. I perioden 1252-1340 var hertugerne efterkommere af kong Abel. I perioden 1340-1459 kom hertugerne fra hertugdømmet Holsten og fra 1460-1490 var hertugerne også konger i Danmark. I 1490 blev Slesvig og Holsten inddelt på en ny måde. Se Slesvig-Holsten

Kortet er hentet fra Wikipedia
TidNavnRegeringstidFunktion
1096-1131Knud Lavard1119-1131Søn af Erik Ejegod. Grænsejarl under Kong Niels – senere hertug.
1131-1134Magnus Stærke1131-1134Søn af kong Niels.
1131-1182Valdemar den Store1150-1156Søn af Knud Lavard.
1150-1173Christoffer Valdermarsøn1167-1173Ældste søn af Valdemar den Store. Han døde allerede i en alder af 23. Christoffer er begravet i Sankt Bendts Kirke
1158-1236Valdemar Knudsøn1182-1188Søn af Knud 5. Biskop i Slesvig mellem 1184 og 1191 og også frem til 1188 fungerende hertug i Slesvig som formynder for den unge Valdemar Sejr. Som kongesøn påberåbte han sig retten til kongemagten i Danmark frem for Knud 6 og flygtede til Sverige hvorfra han samlede en hær og lod sig udråbe til konge. Han blev fængslet og indsat først på Nordborg Slot og efterfølgende på Søborg Slot frem til 1206, hvor han blev løsladt, efter sigende efter forbøn fra dronning Dagmar. Han blev senere ærkebiskop i Bremen, hvorfra han blev forstødt. Efter Valdemar Sejrs tilfangetaglese på Lyø i forsøgte han en sidste gang forgæves et væbnet overfald på Danamark. Han døde i klostret i Citeaux, hvor han er gravlagt bag højalteret i klosterkirken.
1170-1241Valdemar Sejr1182-1202Søn af Valdemar den Store. Fra 1182-1188 var han under formynderskab af Valdemar Knudsøn.
1209-1231Valdemar den Unge1209-1215Ældste søn af Valdemar Sejr.
1216-1250Erik Plovpenning1216-1232Søn af Valdemar Sejr. Blev valgt som hertug i en alder af 1 år !! Fra 1232 var han medkonge i Danmark sammen med Valdemar Sejr.
1218-1252Abel1232-1252Søn af Valdemar Sejr.
1241-1272Erik Abelsøn1260-1272Søn af Abel. Efter broderen, Valdemars 3’s død i 1257 gjorde Erik krav på lensretten, men dette modsatte Christoffer 1 sig, så Erik blev først hertug i 1260, året efter Christoffers død. I 1259 deltog Erik sammen med biskop Peder Bang i Roskilde og fyrst Jaromar 2 fra Rügen i kampe mod Danmark, som var styret af enkedronning Margrete Sambiria. I 1261 kæmpede Erik mod Margrete Sambirias styrker i kampen ved Lo Hede. Her vandt Erik og han fængslede Margrete og hendes 12-årige søn, Erik Klipping. Erik overtog Gottorp Slot, som indtil da havde været bolig for bispen i Slesvig. Erik var gift med Jaromar 2‘s datter, Margrete af Rügen
1249-1286Erik Klipping1272-1283Søn af Christoffer 1. Nægtede at give landsdelen i forlening til Valdemar 4 indtil 1283, hvor han blev tvunget til det på et Danehof.
1262-1312Valdemar 41283-1312Søn af Erik Abelsøn og Margrete af Rügen. Han var gift med Anastasia af Schwerin-Wittenberg, der var oldebarn af Henrik 1 af Schwerin. Striden mellem Christoffers og Abels gren af kongeslægten fortsatte, så Valdemar blev først hertug i Slesvig i 1283, hvor Erik Klipping blev tvunget til at give ham landsdelen i forlening. Striden blussede op igen i 1285, hvor Valdemar blev indsat som fange på Søborg Slot. Han blev dog løsladt året efter, samme år, som Erik Klipping blev dræbt i Finderup Lade. Selv om Valdemar ikke var en af de sammensvorne, som blev dømt skyldige i mordet, har der siden hvilet en tung mistanke om, at han var bagmanden. Alligevel blev han indsat som formynder for den unge konge, Erik Menved af enken, Agnes af Brandenburg. Valdemar 4 er begravet i Slesvig Domkirke.
1288-1325Erik 2 af Slesvig1312-1325Søn af Valdemar 4 og gift med Adelheide af Holsten-Rendsburg. Dette ægteskab skabte problemer for Danmark efter Eriks død i 1325. (Se nedenfor). I hele Eriks regeringstid var der stridigheder med Erik Menved og Christoffer 2 om lensforhold. Erik 2 er begravet i Slesvig Domkirke
1295-1350Adelheid af Holsten-RendsburgAdelheid var datter af grev Henrik 1 af Holsten og var gift med Erik 2. Hun var således mor til både kong Valdemar 3 af Danmark og dronning Helvig af Danmark. Efter Erik 2’s død giftede hun sig med grev Dietrich von Honstein-Heringen og boede herefter i Harzen.
1314-1364Valdemar 51325-1326, 1330-1340Søn af Erik 2. Hertug efter sin far og konge i Danmark som Valdermar 3. Efter 1340 var Henrik 2 af Holsten den egentlige magthaver i landsdelen, så Vald
1320-1374HelvigDatter af Erik 2 og dansk dronning, gift med Valdemar Atterdag
1293-1340Gerhard 11326-1330, 1340Gerhard 1 er identisk med Gerhard 3 af Holsten. Mens Valdemar 5 (kong Valdemar 3) var konge i Danmark, overtog Gerhard 3 magten i Slesvig. Han var Valdemars morbror og fortsatte efter 1330 med at have den egentlige magt som formynder for sin nevø. I 1340 fik han Slesvig som pant mod at Valdemar overtog hans pant i Nørrejylland.
1317-1385Henrik 2 af Holsten1340-1385Kaldet Jernhenrik. Søn af Gerhard 3. Efter drabet på faderen i 1340 indgik Henrik og hans bror Niclaus forlig et med Valdemar Atterdag, som indebar, at brødrene kom til regere over Slesvig. Begge brødre støttede Lybeckerne i deres kampe mod Valdemar Atterdag. Deltog som lejesoldat i flere europæiske krige og var muligvis på rejser til Italien og Jerusalem. Hans grav kendes ikke.
1321-1397Niclaus af Holsten1340-1385Søn af Gerhard 3. Var sammen med broderen Henrik 2 hertug i Slesvig. Begge brødre støttede Lybeckerne i deres kampe mod Valdemar Atterdag. Niclaus er begravet i Skt. Laurentius Kirche i Itzehoe
1367-1404Gerhard 2 1386-1404Gerhard 2 er identisk med Gerhard 6 af Holsten. Søn af Henrik 2. Blev indsat som Slesvisk hertug af Margrethe 1 i 1386. Gerhard 2 er begravet i Skt Laurentius Kirche i Itzehoe.
1397-1427Henrik 41404-1427Søn af Gerhard 2 (Gerhard 6). Han var kun 7 år, da hans far døde, så i starten blev Slesvig styret af hans mor, Katharina-Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg og især hendes bror, Henrik den Milde af Braunschweig-Lüneburg. Kæmpede mod dronning Margrethe om herredømmet i Slesvig og mistede Flensburg i 1412. Fortsatte kampene mod Margrethes efterfølger, Erik af Pommern og blev dræbt i et angreb på Flensburg i 1427. Henrik 4 er begravet i Skt. Laurentius Kirche i Itzehoe.
1401-1459Adolf 81427-1459Søn af Gerhard 2 (Gerhard 6). Han fortsatte Henrik 4’s kampe mod Erik af Pommern, som blev afsat som konge i 1439. Den nye konge, Christoffer af Bayern, blev forpligtet til at give Slesvig i len til Adolf. Han døde barnløs og dermed uddøde den Schauenburgske linge af det Holstenske fyrstehus. Året efter, i 1460, blev den nye danske konge, Christian 1, valgt som hertug i Slesvig og til greve i Holsten. Christian 1 var Adolfs nevø. Adolf 8 er begravet i Skt. Laurentius Kirche i Itzehoe.
1426-1481Christian 11459-1481Christian 1 overtog Slesvig og Holsten som lensherre med sig selv som lensmand efter, at Adolft 8 døde barnløs. Overtagelsen var betinget af det såkaldete udelelighedsbrev fra 1460, som fastslog, at de to hertugdømmer skulle være “um ewige ungeteilt”.
1455-1513Hans1481-1490Ved Christian 1’s død i 1481 overgik herredømmet over Slesvig og Holsten til Hans, men da han lillebror, Frederik, blev myndig i 1490, blev de to hertugdømmer fordelt mellem brødrene på den måde, at de hver især blev opdelt i en række mindre områder og disse blev igen opdelt i to hovedområder, den Segebergske del, som tilfaldt Hans og den Gottorpske del, som tilfaldt Frederik. For at respektere udelelighedsbrevet fra 1460 skulle de to brødre regere i fællesskab. Hans var så lensmand i en række områder, som bl.a. omfattede Segeberg med slottet der og Frederik var lensmand i en række områder, som bl.a. omfattedede Slesvig med slottet Gottorp.