Palleshøj

Syd for Åsumvej i Odense, hvor stien fra Odense Å føres under vejen lå tidligere en gravhøj, kaldet Palleshøj. Det område, hvor højen lå, kaldtes for Palles Mark.

Palles Mark er markeret på dette kort fra 1717
Palleshøj er markeret på dette kort fra 1901-1945

Palleshøj har sit navn fra den navnkundige vikingehøvding, Palnatoke (Palle Tokesøn). Man fandt et broncesværd i 1927, men højen er i dag sløjfet for at give plads for villabebyggelse.

Et kig op ad stien mod Åsumvej. Her oppe lå Palleshøj
Et kig ned af stien mod Odense Å
Skiltet angiver ca. placeringen af Palleshøj

Der gik mange sagn om, at Palnatoke ikke kunne ligge stille i sin grav, men måtte ud og jage om natten. I 1822 udgav H.C.Andersen som 17 årig fortællingen “Gjenfærdet ved Palnatokes Grav”. Han har jo sikkert kendt til Palleshøj og sagnene. Udgivelsen var ikke nogen succes, så oplaget blev makuleret. I 1927 gentog Andersen forsøget med en udgivelse sammen med skuespillet, Alfsol. Dette gik heller ikke.

Her ses tittelbladet fra udgivelsen i 1927. Andersen skriv under pseudonymet Villiam Christian Walter, hvor navnene hentyder til Shakespeare, H.C. Andersen selv og Walter Scott, hvor den sidste også har inspireret til fortællilngen.

Lidt længere mod øst, hvor Åsumvej føres over Odense Å, lå to gravhøje, en på hver side af vejen. I den sydlige gravhøj, kaldet Kokshøj, blev der i 1915 fundet en våbengrav fra jernalderen. På Kokshøj blev 16 bønder hængt i 1598, da de var kendt skyldige i at have angrebet ridefogden, Hans Stangenette, på Åsum Bro, som stadig ligger der.

På dette prospekt fra 1593, Braunius’ kort, ses yderst til højre de to to høje på hver side af Åsumvej lige før den føres over Odense Å. Kilde: https://odenseleksikon.wordpress.com/braunius-kort/
Her føres Åsumvej over Odense Å på Åsum Bro. Der ses ingen spor af de to gravhøje.

Se i øvrigt Kåre Johannesen fortælle om Palleshøj og sagnene om Palnatoke. På videoen har Kåre placeret sig så man bagved har kig til området med de to sløjfede gravhøje, og altså ikke Palleshøj.