Valdemar Atterdag (Valdemar 4, 1320-1375)

Valdemar Atterdags grav

Valdemar Atterdag var søn af Christopher 2. Han var kun et år gammel, da hans far blev konge i Danmark efter Erik Menveds død. I de urolige tider under Christophers regeringstid tilbragte Valdemar store dele af sin barndom og ungdom i Brandenburg hos sin familie. Hans oldefar var markgreve Johan 1 af Brandenburg. Her blev hans søster Margrete gift med markgreve Ludwig 5 af Brandenburg. Efter drabet på Gerhard 3 i 1340 støttede Brandenburg Valdemar i at blive konge i Danmark. Han havde også støtte fra hansestæderne, som var interesserede i ordnede forhold i landet. Det kom til et forlig mellem Valdemar og Gerhards sønner, hvorefter han skulle gifte sig med deres søster og i medgift få Vensyssel, som ligesom resten af landet var overtaget i pant af Gerhard 3 og Johan. Dette løfte brød Valdemar straks, idet han giftede sig med Helvig, som var søster til hertug Valdemar af Sønderjylland, den tidligere barnekonge, Valdemar 3. I Skt. Peders Kirke i Næstved kan man se et samtidigt kalkmaleri af Valdemar og Helvig.

Detalje fra kalkmaleriet. Billedet er formentlig vellignende, da det er malet kort tid efter kongens død
Valdemar Atterdag, Theodor Stein, 1882, Frederiksborg. Bag kongen ses en kopi af det ovenfor viste kalkmaleri i Skt. Peders Kirke i Næsteved.

Samtidig overtog hertug Valdemar de holstenske grevers panteret i Nørrejylland, og gav dem i stedet for pant i Sønderjylland. Niels Ebbesen anførte oprøret i Jylland mod holstenerne, men blev sammen med en hær på 2000 danskere dræbt i Skanderborg 2. november 1340. Samme år blev Valdemar hyldet som konge på tinget i Viborg. De følgende år arbejdede Valdemar på at blive konge i hele riget. Johan havde overgivet panteretten over Sjælland til Ingeborg i Sverige, som var Magnus Smeks mor. Magnus Smek var jo selv konge i Skåne (ud over Sverige og Norge). I 1344 lykkes det Valdemar at få kontrol over de sjællandske borge, Søborg, Kalundborg, Tårnborg og Vordingborg og i 1347 fik han kontrollen over Johans borg, Ravnsborg. I 1348 holdt Valdemar møde med grev Gerhards sønner på borgen Nebbegård ved Vejle.

(*) Nebbegård voldsted ligger i nærheden af den nuværende Nebbegård herregård.

Her overtog Valdemar kontrollen over Fyn, herunder Nyborg Slot. Valdemar plejede forbindelsen til det mechlenburgske fyrstehus ved at bortgifte sin datter Ingeborg til Heinrich 3 af Mechlenburg, som var søn af hertugen, Albrecht 2 af Mechlenburg. Dermed lykkedes det også for Valdemar at blive lensherre over Rostock. I 1350’erne var der oprør mod Valdemar fra en række jyske stormænd anført af Claus Limbke på Kalø, som var kongens drost, og Niels Bugge på Hald. Valdemar endte som sejrherre. Bl.a. fik han Niels Bugge dræbt i Middelfart. I 1360 blev der indgået forlig mellem Valdemar og stormændene på Kalundborg Slot. Her blev bl.a. bestemt, at danehoffet skulle være sidste instans ved retsopgør.

I 1346 købte Den tyske Orden de danske besiddelser i Estland, som landet havde haft siden Valdemar Sejrs tid, og som modydelse betalte Den tyske Orden 19.000 mark sølv til Valdemar. Efter indtrædelsen blev Valdemars storebror, Otto , som var indtrådt i Den tyske Orden, borgherre på borgen Karkus (Karksi) i Estland.

Dokumentet om overdragelsen af Estland til Den tyske Orden. Kopi, Frederiksborg

Magnus Smek havde siden interregnum været konge i Skåne. Da Magnus begyndte at støtte holstenerne, gav Valdemar ham brev på, at Skåne, Halland og Blekinge skulle tilhøre de svenske konger til evig tid. Dette dokument blev farligt senere, da det var grundlag for de svenske krav på landsdelene. Magnus’ ældste søn, Erik Magnusson gjorde oprør mod faderen og blev konge i Skåne og Sydsverige. Hans næstældste søn, Håkon, blev konge i Norge som Håkon 6. Valdemar allierede sig med Magnus Smek og hertug Albrecht 2 af Meclenburg i kampen mod Erik, og vandt Skåne tilbage i 1360 til den danske trone uanset det tidligere dokument. Samme år som han lod sin datter Margrethe trolove med Håkon i en alder af kun 6 år. Der var efterhånden stor modstand mod Valdemar fra svensk side men især fra hansestæderne, som var bange for at miste indflydelse. Som et modtræk udrustede Valdemar i 1361 en hær og sejlede til Gotland, som han erobrede. Foran Visbys mure nedslagtede Valdemars tropper en bondehær, hvorefter han indtog den rige hanseatiske handelsby. Hansestæderne indgik nu forbund med Holsten og Sverige mod Danmark, og i 1362 forsøgte en samlet flåde at erobre Helsingborg. Dette mislykkedes, og Valdemar hærgede i Sverige, inden det kom til en fredsslutning i København, hvor Håkon blev gift med Margrete, og svenskeren anerkendte, at Valdemar havde taget Skåne tilbage fra Magnus Smek og havde erobret Gotland. Under kampene ved Kärnan dræbtes Valdemars eneste søn, Christoffer, af en kanonkugle. Han ligger begravet i Roskilde Domkirke. Svenskerne hentede Albrecht 3 af Meclenburg og indsatte ham som svensk konge. Der var nu stridigheder mellem Magnus Smeks to sønner, Håkon og Erik og Albrecht 3 om kongemagten i Sverige, og i 1364 indgik Valdemar og Albrecht 2 en aftale på Ålholm Slot, som betød, at Håkon skulle fraskrive sig kongemagten i Sverige og Valdemar fik stadfæstet rettigheden til Gotland samt flere svenske områder ud mod Kattegat.

I 1367 indgik hansestæderne en aftale, som også omfattede Albrecht 3 af Sverige, hans far Albrecht 2, samt de holstenske grever. De dannede en samlet front mod Valdemar med det formål at øge hansestædernes privilegier, at give Albrecht 3 Skåne, Albrecht 2 Sjælland og holstenerne resten af landet. Der var kampe frem til 1371, hvor der blev sluttet fred. Hansestæderne fik deres privilegier, men der kom ikke noget ud af planerne om at dele landet. I de følgende år stadfæstede Valdemar sin magt, særligt i Jylland, hvor en del stormænd havde været hans modstandere. I 1375 døde han på Gurre Slot, angiveligt af en fejlmedicinering mod podagra.

Share this: