Verden omkring os (350-935)

Fra midten af 300-tallet begyndte det romerske imperium sit sammenbrud. I 395 blev imperiet endeligt delt i en vestlig del med en kejser i Rom og en østlig del med en kejser i Konstantinopel. Det vestlige imperium fortsatte sit sammenbrud, hvor man opgav England i 410, hvor Rom blev plyndret af visigoterne, og den sidste vestromerske kejser abdicerede i 476.

En medvirkende årsag til det vestromerske riges sammenbrud var folkevandringerne. En af de vandrende stammer var hunnerne, en stamme der kom fra egnene omkring Sortehavet og trængte ind i Vesteuropa i midten af 300-tallet. De angreb begge de romerske imperier og andre folkeslag på deres vej, herunder goterne og frankerne. Deres største udbredelse nåede de i 453, hvor de havde besiddelser på Balkan, i Italien og centraleuropa. I 453 døde deres leder, Attila, hvorefter hunnerriget gik i opløsning under rivaliseringer mellem Attilas sønner. Flere forskere mener, at guden Odin i virkeligheden er Attila. Det passer tidsmssigt med, at Odin-kulten opstod i 400 tallet.

En anden af de vandrende stammer var goterne. De var allerede i det første århundrede brudt op fra Nordeuropa (Götaland, Gotland) og vandret mod Sortehavet. De kom under hårdt pres fra hunnerne, men nogle af dem (ostrogoterne) erobrede dele af Italien, hvor de oprettede et regeringssæde i Ravenna under ledelse af deres konge Theoderik den Store (454-526). En anden del af goterne vandrede mod Spanien, hvor de slog sig ned under navnet visigoterne. Der var også den germanske stamme, vandalerne, som vandrede ned over Spanien, hvorfra de blev fordrevet af visigoterne. Herefter tog de over Middelhavet og oprettede et rige i Nordafrika. Herfra sejlede nogle op til Italien og plyndrede Rom i 455. Endelig var der frankerne, en germansk stamme fra egnene øst for Rhinen. De vandrede mod vest og fik efterhånden deres eget rige i det nuværende Frankrig. Rom var efterhånden blevet en ruinby, som fik sit endelige stød i 537. Her ødelagde visigoterne de romerske akvædukter i forsøget på at få byen tilbage fra den østromerske kejser, Justinian, som havde smidt visigoterne ud af byen året forinden.

Frankernes rige blev samlet midt i 400 tallet med Childerik 1, som den første konge af slægten, merovingerne. Denne slægt herskede sammen med slægten pipinerne og karolingerne over frankerriget til Karl den Store kom på tronen i 768 . Frankerriget omfattede nu det meste af Vesteuropa, bl.a. det nuværende Frankrig og Tyskland. Karl blev kronet som kejser i år 800, og frankerriget var således videreførelsen af det gamle vestromerske rige, som ophøret i 476. Han efterfulgtes i 814 af sin søn, Ludvig den Fromme, som var frankisk kejser frem til sin død i 840. Efter Ludvigs død, gik det store rige i opløsning i rivalisering mellem hans sønner. Det endte med en opsplitning i en vestlig del, som blev forløberen for det nuværende Frankrig og en østlig del, det Tysk-Romerske kejserrige, som blev forløberen for det nuværende Tyskland. Flere af Karl den Stores efterfølgere i det vestfanske rige oplevede danske vikingeangreb. Det gælder f.eks. Karl den Skaldede, som blev angrebet i Paris i 845, Karl den Tykke, som blev angrebet i Paris i 885 og Karl den Enfoldige, som måtte indgå en fredsaftale med vikingehøvdingen Rollo i 913. Det Tysk-Romerske kejserrige blev samlet af Henrik 1 (Henrik Fuglefænger) i 919, og var en stormagt syd for Danmark under Henrik og hans søn, Otto 1, som døde i 973. Der var således flere stormagter syd for den danske grænse, men de var også selv pressede på flere fronter. Dels havde arabiske herskere ekspanderet i Nordafrika og op i det nuværende Spanien under den ny religion, islam, og dels led de nævnte stormagter sammen med England under angreb fra søsiden fra de nordiske vikinger, som havde udviklet skibe og krigsteknikker, som var overlegne over for de andre europæiske lande. I England havde oplevet en angelsaksiske indvandring, som udfyldte tomrummet efter romernes tilbagetræking i 410. Den oprindelige keltiske befolkning havde trukket sig tilbage til Wales og Skotland, og resten af landet var opdelt i mindre kongdømmer. Fra slutningen af 700 tallet blev landet var i hele perioden udsat for adskillige vikingeangreb.