Viemose

Ved Viemose på Fyn har man fundet våben, som er ofret i romersk jernalder. Ofringerne har fundet sted over et længere tidsrum og vidner om krigerisk aktivitet.

Fund fra Viemose. Skjold, skjoldbuler, sværd, spydspidser, kamme. (Odense Bymuseum)

De ofrede genstande, som ofte er ødelagt før ofringen, stammer fra mange dele af Skandinavien og fra flere tidsaldre. De fleste fund stammer fra romersk jernalder, altså før 400, men der er også senere fund fra germansk jernalder. Fundene fortæller om invaderende hære, som er blevet slået på Fyn, hvilket tyder på, at der i perioder har været et stærkt centralstyre på øen, og dermed også (lokale) konger. Fundene er udstillet på Odens Bymuseum og Nationalmuseet.