Perioden på ca. 13000 år dækker over Stenalder, Bronzealder og Keltisk Jernalder. Fra denne periode kendes ingen danske konger.
Jægerstenalder (12800 f.Kr. – 4000 f.Kr.)
I løbet af 9000 år var Danmark beboet af mennesker, som ernærede sig af jagt og fiskeri. De etablerede bopladser, som pånær Ertebøllekulturens ikke var permanente, og hvis beliggenhed var dikteret af landets geografi og skovvækst på det pågældende tidspunkt. Perioden er inddelt i en række kulturelle tidsaldre, men en nyopstået kultur er ikke nødvendigvis et tegn på en ny indvandring sydfra, men kan kan lige så vel være en nyudvikling af en eksisterende kultur.
12800 f.Kr – 9500 f.Kr. : Hamburgkulturen, Federmesserkulturen, Brommekulturen og Ahrensburgkulturen. Omkring 12800 f.Kr. var landet er dækket af tundra efter sidste istids afslutning (13000 f.Kr.). De første jægere (Hamburgkulturen) søgte op i landet på jagt efter rensdyr. De afløstes af jægere fra Federmesserkulturen og siden Brommekulturen, hvor elgen blev det foretrukne jagtbytte. Sidst i perioden tilhørte jægerne Ahrensburgkulturen, hvis foretrukne jagtvåben var bue og pil. Fælles for alle fire kulturer er, at deres bopladser kun var midlertidige.
9500 f.Kr. – 7000 f.Kr. Maglemosekulturen. Jægerne fra Maglemosekulturen etablerede midlertidige sommerbopladser beliggende ved søbredder med boliger bygget af tykke grene overdækket med skind. Landet var nu dækket af skov med store jagtdyr, f.eks. urokser. Skovene stillede nye krav til jagtmetoder, hvilket betød at man f.eks. udviklede økserne og benyttede sig af tamhunde, som stammede fra ulve. Den besværlige transport gennem de tætte skove betød også, at man benyttede sig af både på søer og langs kyster.
7000 f.Kr. – 5500 f.Kr. Kongemosekulturen. På grund af havstigninger ændrede landets geografi sig til at ligne det ørige, som vi kender i dag. Samtidig blev skovene tættere og endnu mere ufremkommelige. Kongemosekulturens mennesker boede derfor hovedsageligt ved kysterne og ernærede sig for en stor del af fisk, skaldyr og havets pattedyr. Redskaberne – særligt til fiskeri – blev forfinede.
5500 f.Kr. – 4000 f.Kr. Ertebøllekulturen. O. 5500 f.Kr. blev fangstforholdene langs kysterns så gunstige, at bopladserne blev permanente. På bopladserne samlede man affaldet i de såkaldte køkkenmøddinger, som først blev påvist i Ertebølle i Vesthimmerland. Det er også fra denne tid, man har de første fund af begravelser. Landet var organiseret i lokale høvdingesamfund med store sociale forskelle.
Bondestenalder (4000 f.Kr. – 1800 f.Kr.)
4000 f.Kr. – 2800. f.Kr. Tragtbægerkulturen. Omkring 4000 f.Kr. skete den største ændring i befolkningens levevis, idet jagt og fiskeri efterhånden blev afløst af agerbrug og husdyrhold. Perioden har fået navn efter de spidsbundede lerkar, som var typiske for tiden. Der var store sociale forskelle, hvilket afspejles i begravelsesskikkene, hvor rige familier blev blev begravet i runddysser og langdysser og senere i jættestuer.
2800 f.Kr. – 2400 f.Kr. Enkeltgravskulturen
Omkring 2800 f.Kr. ser det ud til at et nyindvandret folk har udkonkurreret den eksisterende befolkning. I den nye kultur blev de døde ikke længe begravet i fællesgrave men derimod i mindre enkeltgrave dækket af høje. Kulturen er også kendetegnet ved en ny type våben, de såkaldte stridsøkser, som ikke er af flint og som har et hul til skaftet.
2400 f.Kr. – 1800 f.Kr. Dolktiden. Fra omkring 2400 f.Kr. ændres gravskikken igen fra enkeltgrave til hellekister, som har indeholdt flere begravelser. Typisk for perioden er de kunstfærdige dolke af flint, som imiterer de dolke af bronze, som efterhånden vandt frem i Europa.
Bronzealder (1800 f.Kr. – 500 f.Kr.)
1800 f.Kr. – 1100 f.Kr. Ældre bronzealder. Omkring 1800 f.Kr. begyndte man at importere kobber og tin i bytte for rav og ravsmykker. Af disse metaller kunne man fremstille legeringen bronze, der var uhyre velegnet til redskaber og våben. Dette medførte en forstærkning af de sociale forskelle, som allerede var gældende i Dolktiden og magten blev koncentreret på nogle få lokale høvdinge. Der var stor velstand i landet, hvorom vidner de mange værdifulde fund, bl.a. lurerne og Solvognen. Frem til o. 1300 f.Kr. blev folk begravet i enkeltgrave dækket af gravhøje, og det er fra denne periode at langt hovedparten af de danske gravhøje stammer. En berømt begravelse fra perioden er Egtvedpigen. Solvognen og de mange helleristninger fra perioden vidner om religiøse forestillinger, hvori Solen og skibet indgik.
1100 f.Kr. – 500 f.Kr. Yngre bronzealder. Der opstod nu egentlige magtcentre ledet af lokale fyrster. Fyrsteslægterne blev begravet i gravhøje, som var meget større end de tidligere havde været. Begravelserne fra perioden er i øvrigt brandgrave, hvilket måske afspejler en ændring af religionen. Man begyndte af ofre kostbare genstande til guderne ved at henlægge dem i søer og moser.
Helleristningerne, som er figurer og symboler indhugget på sten og klippesider stammer hovedsageligt fra bronzealderen. Nedenfor ses eksempler på helleristninger på Madsebakke på Bornholm. De stammer fra yngre bronzealder og viser skibe og et hjulkors.
Keltisk jernalder (500 f.Kr. – 0)
Omkring 500 f.Kr. kom jernalderen til Danmark, og jernet udkonkurrede hurtigt bronzen som materiale til fremstilling af våben og redskaber. Periodens navn skyldes, at Europa nord for Alperne var beboet af keltiske stammer, der øvede en kulturel indflydelse på landet. Man begyndte at bo i landsbyer og organiserede arbejdet med jorden i fælleskab. Der skete igen et skift i religionen, som gav sig udslag i menneskeofringer i søer og moser.
På fundstedet, Roldvej 22A, er opsat en mindesten om fundet. I nærheden ligger den befæstede jernalderlandsby, Borremose, hvor karret måske blev opbevar
