Holger Danske (o.760 – ?)

Ifølge Peter Lavætz: Af kongelig Byrd er Holger Danske, som nok i virkeligheden hed Helge, søn af Harald Hildetand. Holger Danske optræder i Rolandskvadet (digtet o. 1060), som skildrer Karl den Stores kampe mod Saracenerne i Spanien 777-778. Han optræder også i digtet, La chevalerie d’Orgier de Danemarche (digtet o. 1200). I Kronborgs kasematter står en gibsstatue af en sovende Holger Danske, hvor sagnet siger, at når Danmark kommer i nød, vågner kæmpen op til dåd. Den familiære tilknytning til de danske kongeslægter er uklar.

Holger Danske i Kronborgs kasematter. H.P.Pedersen-Dan, 1907. Det er en kopi af gibs-originalen til en bronzestatue, som tidligere stod ved Hotel Marienlyst i Helsingør.

Bronzestatuen stod tidligere ved Hotel Marienlyst i Helsingør, men blev solgt til Skjern Kommune, hvor den står i Jernbanegade. I Skævinge Kirke findes et kalkmaleri af Holger Danske.

Holger Danske malet o. 1550. I 1534 havde Christiern Pedersen udgivet en dansk oversættelse af La chevalerie d’Orgier de Danemarche, hvilket kan forklare interessen for personen.

Ved siden af Holger Danske findes bibelske motiver, her Goliath

Spar Knægt

St. Faron

Holger Danske skulle være begravet i klostret St. Faron i Meaux. Klostret findes ikke længere, men navnet er bevaret i gaden Rue Saint Faron. I nærheden ligger Lycée Bossuet, som er bygget over klostrets abbedbolig, og hvor der er en bygning med bindingsværkstruktur og en hvælvet kælder fra middelalderen. Det eneste spor af gravmælet er Holger Danskes hoved, som er udstillet på Bossuet-museet i Meaux