(Hvis jeg ikke lige selv boede i Dronningmølle, var denne forklaring nok ikke blevet så fyldig.)
Byen Dronningmølle i Nordsjælland har navn efter en vandmølle beliggende ved det daværede udløb af Esrum Å. Frederik 2 overtog stedet fra Esrum Kloster og begyndte i 1583 at anlægge en vandmølle. Efter kongens død i 1588 videreførte enken, Sophie af Mechlenburg, arbejdet. I 1608 stod møllebygningen færdig. Det var en monumental bygning, hvoraf noget står tilbage idag. Bygningen bærer navnet Slottet og består nu af lejligheder. Dronning Sophie var meget interesseret i den tekniske udvikling af vandmøller, noget hun også foretog på Lolland og Falster, som hun havde i len som enke. Hun allierede sig med Valentin Spangenberg, som også stod for opbygningen af den nærliggende Esrum Mølle og Tyco Brahes papirmølle på Hven.
Store dele af jorden mellem nordkysten og Esrum Kloster tilhørte klostret i middelalderen. Ved reformationen overgik klosterjorden til kongen. Dette gjaldt også for området syd for fiskerlejet, Villingebæk. Området ligger omkring Pandehave Å (tidligere Villingebæk). Det var plaget af sandflugt, og for at modvirke det, beordrede Frederik 2 et dige bygget parallelt med kysten til beskyttelse af arealet.
