Anders Sunesen (o.1165-1228)

Anders/Andreas var som søn af Sune Ebbesen og fætter forskudt et led af Absalon medlem af Hvideslægten.

Han studerede teologi i Paris og og udvidede med juridiske studier i Bologna og stuier i Oxford. Hjemkommet fra udlandet blev han provst i Roskilde og kansler for Knud 6, inden han i 1201 blev ærkebiskop i Lund efter Absalon. Det var Anders Sunesen, som kronede Valdemar Sejr Juledag 1202 i Lunds domkirke. Anders Sunesen deltog i togtet til Estland i 1219, og skulle ifølge overleveringen den 15. juni have skaffet krigslykke til danskerne ved at løfte hænderne mod himlen. Han led af en smertefuld gigtsygdom og trak sig tilbage som ærkebiskop i 1223.

Dannebrog falder ned fra himlen 15. juni 1219, 1809, C.A.Lorentzen, SMK. På tronen ses Valdemar Sejr og i baggrunden til venstre ses Ander Sunesen, hvis hænder holdes oppe af to munke.
Brakteat af sølv udstedt af Ander Sunesen lige efter erobringen af Estland. Motiv er krydsende sværd og bispestav. Moesgaard Museum
Anders Sunesen, C.N.Overgaard, 1880, Frederiksborg

Ivö

Anders Sunesen byggede en bispeborg på Ivö ved Kristanstad, hvor han levede sin sidste tid i isolation på grund af sin sygdom. Han har også bygget kirken på Ivö.

Kælderen til Anders Sunesens borg er stadig bevaret. WikiCommons
Ivö Kirke. WikiCommons

Anders Sunesen er begravet i Lunds Domkirke