Valdemar Sejr (1170-1241)

Kong Valdemar den Store 1131-1182

=>

Kong Valdemar Sejr 1170-1241

Valdemar Sejr var søn af Valdemar den Store og Dronning Sophia. Han efterfulgte sin bror, Knud 6, som konge i 1202. I 1188 blev Valdemar udnævnt til hertug af Slesvig/Sønderjylland af sin bror, kong Knud 6. Dermed indledtes et fjendskab med Valdemar Knudsøn, Valdemar Sejr udbyggede sin magt i Holsten, hvor han kæmpede mod hertug Adolf 3. Han nåede til Lübeck og Hamborg i 1201, hvor Adolf blev også fanget og sat i fængsel i Søborg. Adolf blev dog senere frigivet, da Lauenburg overgav sig til Valdemar.

Ligesom Valdemar den Store og Knud 6 havde støttet sig til ærkebiskob Absalon, så støttede Valdemar Sejr sig til Anders Sunesen, som havde afløst Absalon som ærkebiskop i 1201. Valdemar indsatte Anders Sunesen som kansler, og Anders Sunesen arbejdede på at gøre regeringen af landet mere effektiv. Valdemar fortsatte sin brors erobringstogter syd for Østersøen, hvor bl.a. Schwerin blev erobret.

I 1208 drog brødrene Ebbe og Lars Sunesen i krig i Sverige for at støtte Ebbes svigersøn, Sverker den Yngre mod Erik Knutsson, som havde afsat ham. Slaget stod ved Lena mellem Vänern og Vättern og endte med dansk nederlag, hvor både Ebbe, Lars og Sverker blev dræbt.

Valdemar giftede sig i 1205 med den bøhmiske prinsesse Margrethe Dragomir, hvis navn fordanskedes til Dagmar. Ifølge sagnet forærede Valdemar Dronningholm Slot, til Dagmar i morgengave. Dagmar døde allerede i 1212 i barselssengen. I middelaldervisen om dronning Dagmar får man også nogle beskrivelser af Valdemar.

Valdemar befinder sig på Skanderborg Slot , mens Dagmar ligger syg i Ribe. Carl Rise, som var Dronning Dagmars dreng red fra Ribe til Skanderborg for at underrette kongen, som var midt i et spil.

Dankonning slog sammen det tavlebord,
så alle de terninger sjunge:
“Forbyde det Gud i Himmerig,
at dø skulle Dagmar hin unge!”
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Her er det vilde ridt fra Skanderborg til Ribe:

Der kongen han drog fra Skanderborg,
da fulgte ham hundrede svende,
men der han kom til Gredstedbro,
kun Dagmars dreng hin venne.
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar

Her ser man den gudfrygtige konge

“Jeg beder eder alle, jomfruer og møer,
jeg beder eder hver og alle,
I bede en bøn for Dagmars sjæl,
at hun måtte med mig tale!”
– Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Dronning Dagmars dreng, som først red fra Riberhus til Skanderborg for at fortælle kongen om Dagmars sygdom og som senere var den eneste, som kunne følge med kongen i hans ridt til Ribe, står nu som bronzeskulptur i Skanderborg overfor Hotel Skanderborghus.

I 1214 giftede Valdemar sig igen, denne gang med den portugisisk prinsesse Bengaria, hvis navn blev fordansket til Bengerd. Bengerds bror, Ferdinand, var greve af Flandern og var i alliance med England og Tyskland mod Frankrig, så ved ægteskabet knyttede han Danmark til sin side. Valdemar var jo også i opposition til den franske konge, Philip August, som havde sat hans søster Ingeborg i husarrest i et kloster. Lige så god og elsket, som overleveringen karakteriserer Dagmar, lige så ond og forhadt bliver Bengerd karakteriseret. Hun var også kun dronning i 7 år og døde i 1221 efter at have født de tre sønner, Abel, Erik og Christoffer.

I 1215 fik Valdemar kronet sin og Dagmars søn, Valdemar den Unge som konge i en alder af kun 7 år.

Under Valdemar Sejr startede man med at bygge nye volde omkring København til erstatning for et gammelt voldanlæg fra 1100-tallet. Læs nærmere om Det ældste København og Københavns volde.

Tallinn

De tyske handelsinteresser i Østersøen var gennem årene vokset grundet driftige købmænd i Lübeck og en tysk kolonisering i Letland, hvor Riga blev grundlagt af den tyske biskop Albert. For at dæmme op for dette planlagde Valdemar og Anders Sunesen et missionstogt til Estland, hvor også Knud 6 havde været. Der blev udrustet en flåde på 1500 skibe, som sejlede til Estland i 1219 og gik i land ved Lyndanisse på Estlands nordkyst. Med i felttoget var foruden kongen også ærkebiskop Ander Sunesen og andre biskoppper, herunder biskop Theoderik af Estland, som var indsat af biskop Albert af Riga. Felttoget kulminerede 15. juni 1219 præcis 50 år efter, at Valdemar den Store og Absalon havde erobret Arkona. Ifølge en senere overlevering bølgede kampen frem og tilbage, og når Anders Sunesen løftede sine arme mod himlen, havde danskerne overtaget. Til sidst faldt dannebrog ned fra himlen, og under dette tegn sejrede danskerne.

Danskerne grundlage byen Reval (i dag Tallinn, som kommer af estisk Tani Linn, der betyder Danernes by) og byggede en borg til erstatning for den allerede eksisterende borg. Borgen blev kaldt Castrum Danorum og er ombygget mange gange, så bygningen i dag huser Estlands parlament. Men allerede efter 10 år var den danske indflydelse meget begrænset. Valdemars tilfangetagelse og efterfølgende nederlag i slaget ved Bornhøved gjorde, at Sværdridderne, som var en tysk ridderorden, kunne tage magten i Reval.

I 1223 var kongen på jagt på Lyø sammen med sin søn, Valdemar den Unge. De havde inviteret grev Henrik 1 af Schwerin med til jagten, som endte med, at Valdemar sammen med sønnen blev taget til fange af Henrik den 7. maj.Årsagen til kidnapningen synes at være Henriks ønske om at frigøre sig fra Valdemar som lensherre og at presse til til herredømme over Valdemars tyske besiddelser. I sagn og folkeviser samt digtning af Carsten Hauch og B.S. Ingemann kan man læse, at årsagen skulle være Henriks vrede over, at kongen havde et forhold til Henriks hustru, Audacia.

Henrik var Valdemars lensmand i Schwerin, og i samarbejde med den tyske kejser, Frederik 2 forhandlede han med danskerne, bl.a. Valdemars nevø, Albert af Orlamünde, hvilket resulterede i meget skrappe betingelser for at løslade kongen. Det drejede sig om store summer (45000 mark sølv) og mange naturalier, og så skulle Valdemar afstå det meste af Holsten, samt besiddelserne i Mechlenburg og Estland. Løsladelsen fandt sted i 1225 og som Valdemars sønner, Erik, Abel og Christoffer blev gidsler på slottet i Schwerin som pant på opfyldelsen af betingelserne. Valdemars søster Ingeborg, som var fransk dronning, men som nu boede i Cobeil ved Paris, hvor hun havde oprettet et kloster, betalte store summer for at frigivet sin bror.

Bornhøved

Efter sin løsladelse kæmpede Valdemar for at tilbageerobre de tabte områder. Den 22. juli 1227 stod slaget ved Bornhøved i Holsten mellem danske styrker hjulpet af ditmarskerne mod forenede tyske styrker, herunder Adolf 4 af Holsten. Danskerne tabte og der faldt omkring 4000 mænd i slaget, hvor kongen også mistede sit ene øje. Königsbarg er en gravhøj på stedet, hvorfra Valdemar efter sigende skulle have ledet slaget. Alligevel forligede Valdemar sig med Adolf 4, og aftale ægteskab mellem sin søn Abel og Adolfs datter Mechtilde. Den ældste søn, Erik, blev senere gift med Jutta af Sachen, hvis far, Albrecht af Sachsen, var en anden af Valdemars fjender. Endelig blev Valdemars datter, Sofia, gift med markgreve Johan 1 af Brandenburg, som sammen med sin bror grundlagde Berlin.

I 1238 lykkedes det for Valdemar Sejr, at genvinde herredømmet over Estland fra den tyske ridderorden.

I 1241 kunne Valdemar endelig underskrive Jyske Lov på Vordingborg Slot. Han havde arbejdet med lovteksten sammen med biskop Gunner fra Viborg. Loven var gældende for Jylland og Fyn, og var en sammenskrivning og opdatering af de love og retstradioner, som var gældende. Loven blev også vedtaget på de berørte ting. Jyske Lov var gældende indtil 1683, hvor Christian den 5. indførte Danske Lov, og den var gældende indtil år 1900 i Sønderjylland.

• Markante personligheder på Valdemar Sejrs tid
• Biskop Gunner (1152-1251)
• Anders Sunesen (1167-1228)

Kort efter at have underskrevet loven, døde Valdemar på Vordingborg slot.

Valdemar Sejr døde i 1241 og er begravet i Sankt Bendts Kirke