Knud 6.

Knud 6’s grav

Knud 6. var den første danske konge, som blev kronet uden at være valgt på et ting. Det skete, da han var 7 år gammel i 1170 i Sankt Bendts Kirke i Ringsted i forbindelse med, at hans farfar, Knud Lavard blev helgenkåret. Gennem hele sin regeringstid støttede Knud sig meget til Absalon. Udenrigspolitisk stod Knud stærkere end sin far, for den saksiske konge, Henrik Løve var død, og dermed stod den danske konge stærkere. Den vendiske fyrste Jarimar aflagde lensed til Knud. Valdemar den Store havde aflagt ed til den tyske kejser ligesom sin far havde gjort det. Den tyske kejser havde haft stor indflydelse på kongerne efter Niels. Stærkt vejledt af Absalon nægtede Knud at forny lenseden til kejseren, Frederik Barbarossa. Den pommerske hertug Bugislav 1 angreb Jaromar 1 på Rügen, men angrebet blev slået tilbage af Knud og Absalon, som vandt over den polske flåde, og underlagde sig Pommern som et dansk len i 1184. I samme anledning erobrede Danmark også den resterende del af Mechlenburg (Rügen var jo allerede dansk). Fra dette tidspunkt kunne de danske konger kalde sig “de venders” Som støtte for kampene mod vendere og Bugislav udbyggede Knud 6. Vordingborg Slot. Ud over de vendiske togter gennemførte Knud også togter til Estland og Nordalbingien, (nuværende Holsten), så Holsten blev dansk i 1203.

Denne mønt er slået under Knud 6. og bærer et stiliseret billede af ham. Mønten blev fundet i forbindelse med udgravningen af en ny udstillingsbygning til Odense Bymuseum. (Odense Bymuseum)

Inderigspolitisk var der stridigheder med biskop Valdemar af Slesvig, idet Knuds bror Valdemar blev indsat som hertug af Slesvig i stedet for biskoppen. Denne gjorde oprør, og Knud satte ham i fængsel på Nordborg Slot 1192-1197 og senere på Søborg Slot frem til 1206, hvor han blev løsladt af Valdemar Sejr – muligvis på forbøn fra dronning Dagmar.