Knud 6 (1163-1202)

Kong Valdemar den Store
1131-1182
=>Kong Knud 6
1163-1202
Dynastisk forbindelse til Jellingdynastiet

Knud 6 var søn af Valdemar den Store og Dronning Sophia. Han var den sjette (og sidste) danske konge med navnet Knud, idet han efterfulgte, Knud 1, Knud den Store, Hardeknud, Knud den Hellige og Knud Magnussøn.

Knud 6. var den første danske konge, som blev kronet uden at være valgt på et ting. Det skete, da han var 7 år gammel i 1170 i Sankt Bendts Kirke i Ringsted i forbindelsehar med, at hans farfar, Knud Lavard blev helgenkåret. Gennem hele sin regeringstid støttede Knud sig meget til Absalon, som rådede ham til ikke at forny lenseden til kejser Frederik Barbarossa. I stedet for allierede Knud sig med den sachsiske konge, Henrik Løve, og giftede sig med hans datter, Gertrud. Frederik Barbararossa og Henrik Løve var fætre og konkurrenter om magten i Det tysk-romerske Kejserrige.

Den vendiske fyrste Jaromar 1 aflagde lensed til Knud. Den pommerske hertug Bogislav 1 angreb Jaromar 1 på Rügen, men angrebet blev slået tilbage af Knud og Absalon, som vandt over den polske flåde, og underlagde sig Pommern som et dansk len i 1185. Fra dette tidspunkt kunne de danske konger kalde sig “de venders”. Bogislavs hustru, Anastasia var i øvrigt kusine til enkedronning Sophia. Som støtte for kampene mod vendere og Bogislav udbyggede Knud 6. Vordingborg Slot.

Da Knud nægtede at forny lenseden til kejser Frederik af Barbarossa og ikke ville udbetale en medgift for sin søster (uvis hvilken), som var forlovet med en søn af Frederik, sendte denne søsteren tilbage til Danmark. Dette fik Knud til at hævde, at han var retmæssig herre over Holsten, som ellers var underlagt Adolf 3, som allierede sig med Knuds halvfætter, biskop Valdemar Knudsøn. Dermed begyndte erobringer af Holsten startende med Ditmarsken.

Inderigspolitisk var der fortsat stridigheder med Knuds fætter, biskop Valdemar Knudsøn af Slesvig, idet Valdemar Sejr blev indsat som hertug af Slesvig i stedet for biskoppen. Denne gjorde oprør, og Knud satte ham i fængsel på Nordborg Slot 1192-1197 og senere på Søborg Slot frem til 1206, hvor han blev løsladt af Valdemar Sejr på forbøn fra dronning Dagmar.

I 1197 ledte Knud et togt til Estland dog uden at erobre landet og i 1198 angreb danskerne den brandenburgske markreve Otto 2 ved Oderfloden. Med på togtet var Peder og Torben Sunesen. Torben blev dræbt og Roskilde-bispen, Peder blev taget til fange. I 1200 angreb Knud Adolf 3 og erobrede Rendsborg, hvor han udvidede borgen og byggede en ny bro over Ejderen. Herefter fortsatte Knuds bror Valdemar erobringerne i Holsten. Han underlagde sig hele landsdelen inklusive Lübeck og Hamborg, og 2. juledag 1201 blev Adolf 3 taget til fange og indsat på Søborg Slot. Herfra blev han dog løsladt i 1202, da Lauenburg overgav sig til Valdemar Sejr.

Denne mønt er slået under Knud 6. og bærer et stiliseret billede af ham. Mønten blev fundet i forbindelse med udgravningen af en ny udstillingsbygning til Odense Bymuseum. (Odense Bymuseum)

Knud 6 på et af Kronborg-tapeterne, Hans Knieper, 1581-84, Kronborg
Detalje fra tapetet. På kongens brystharnisk er afbildet en dobbelørn, som er symbolet for den tysk-romerske kejser, Frederik Barbarossa. Dermed hentydes til, at Knud ikke ville forny Valdemar den Stores lensed til kejseren.

Ved Knud 6’s død i 1202 bestod det danske imperium af det nuværende Danmark, Slesvig, Holsten, Rügen og dele af Mecklenburg og det vestlige Pommern.

Knud 6 døde i 1202 og er begravet i Sankt Bendts Kirke