Gift med Frederik 6
Marie Sophie Frederikke var datter af landgreve Carl af Hessen og Louise af Danmark. Hun blev gift med Frederik 6 i 1790. Marie Sophie var vokset op hos sine forældre på Gottorp Slot. Af hendes otte børn med Frederik 6 overlevede kun to piger, og denne store sorg var nok medvirkende til dronningens stærke religiøsitet. I perioden 5/9 1814 – 1/6 1815 var hun fungerende regent mens kongen deltog i Wienerkongressen. Marie Frederikke var enkedronning i 13 år, hvor hun beskæftigede sig med socialt arbejde.
Marie Sophie Frederikke er begravet i Roskilde Domkirke.