| Rolf Krake o. 557-o.600 | => | Datter o. 584-o.629 | => | Frode Fredegod o. 611-o.661 |
| Frode den Store o.495-o.540 | => | Ingeld o.526-o.571 | => | Frode o.557-o.603 | => | Fridlev o.584-o.632 | => | Frode Fredegod o.611-o.661 |
I sagnhistorien finde mange konger med navnet Frode. Her har vi udskilt to, nemlig Frode den Store (o.495-o.540) og Frode Fredegod (o.611-661). Årsagen er dels, at 600-tallet var mere fredeligt end 500-tallet og dels at Frode-figurerne har modstridende karaktertræk.
I Skjoldungesagaen kan man bl.a. læse:
[…]Han var så kløgtig, at efter ham kaldes
den “frod”, som er klog. Under ham var der en sådan fred, at ingen vovede at
tage sig selv til rette, selv om han fandt sin faders banemand bunden foran sig.
Ran og tyveri ophørte, så en guldring, som han henlagde på Jelling Hede ved
den store jyske landevej, lå urørt i mange år. Deraf fik Frode
navnet Fredegod. Det menes, at Frodefreden var, dengang kejser Augustus
herskede i Rom og da Krist blev født. […]
Sagaen henlægger Frodes regeringstid til omkring Kristi fødsel, hvilket skyldes, at man har villet drage en parallel mellem Frode-freden og den romerske fred, som blev skabt under kejser Augustus.
Sagnet om den guldring, som Frode kunne efterlade urørt på Jelling Hede kan henføres til lokaliteten, Skærmklint vest for Jelling. Stedet spiller desuden en rolle i sagnet om Uffe hin Spage og har også forbindelse til Gorm den Gamle.
Frode Fredegod døde o.661 i en alder af o.50 år.
Om Frodes død fortælles, at han engang mødte en troldkvinde, som forvandlede sig til en søko og dræbte ham ved Værebro Å ved Jyllinge. Han blev herefter begravet i en stor gravhøj, kaldet Kong Frodes Høj eller Frodebjerg. Højen var i virkeligheden en naturlig grusbanke, som senere er bortgravet. På ældre kort er den stadigvæk markeret.
Det fortælles ogsa, at da Frode var død, transporterede man hans lig rundt i landet i tre år, inden han blev begravet.