Hardeknud o.883-? | => | Kong Gorm den Gamle ?-959/964 |
De dele af teksten, som bygger på kilden, Gesta Wulinensis, er skrevet i kursiv.

Gorm var søn af Hardeknud. Han efterfulgte Sigtryd som konge o. 934 sammen med broderen Gnupa. På den lille Hedeby-sten er han anført som stenens ophavsmand. Se her. Gorm blev gift med Thyra (egentlig Thorvi – altså Thors brud). De fik mindst tre børn: Knud Dana-Ast, Harald Blåtand og Gunhild. Endvidere fik Gorm sønnen Toke med en anden kvinde.
Gorms regeringstid
Der var fra starten spændinger i forhold til Det tyske-romerske Rrige ledet af Henrik 1 og hans søn, Otto 1. I 934 havde Henrik 1 tvunget Gorms bror, Gnupa, til at anerkende den tyske overhøjhed, hvilket også gjaldt for for Gorm. Der var også fortsat kampe indenfor kongeslægten, mellem Gorm og Gnupa på den ene side og broderen, Harald, som var konge på Fyn, på den anden side. I 937 fik Gorm hjælp af Herman Billung af Sachsen mod at han sendte sine to sønner, Knud og Harald til Hamborgbispen, Adaldag, hvor de blev døbt.
I 943 fordrev Gorm Harald, fra Fyn, og i 948 gav han Adaldag, tilladelse til at oprette tre bispedømmer i Danmark, nemlig i Slesvig (Hedeby), Ribe og Aarhus. Dermed opfyldte han et løfte, som hans afdøde bror Gnupa/Chnop havde givet til Henrik 1, som i 934 havde hjulpet Gnupa med at hævne drabet på sønnen Sigtryd.
Gorm valgte Jelling som regeringsby eller måske stedet, hvor hans slægt skulle mindes monumentalt . Jelling ligger tæt på Hærvejen og midt mellem vikingebyerne Ribe, og Aros. Stedet ligger lidt inde i landet og er dermed bedre beskyttet end f.eks. kongsgården ved Erritsø. Beliggenheden antyder også, at Gorm satsede mere på en landbaseret hær end en flåde i lys af, at nu var hovedmodstanderen Det tysk-romerske Rige.


Aarhus
Aarhus optræder i skriftlige kilder i 900 tallet men kan arkæologisk dateres til 700 tallet. Gorm befæstede byen i sin regeringstid med en vold dateret til o. 934.





Aarhus blev stiftsby i 948 med Reginbrand som første biskop. Den første kirke blev bygget udenfor volden. Kirken blev senere til Vor Frue Kirke.
Ribe
Ribe havde været en by med handelsplads siden 700 tallet. I Gorms regeringstid blev befæstningen af Ribe i form af en halvcirkulær vold forstærket.

Ribe blev stiftsby i 948 med Liafdag som første biskop. Den første kirke blev bygget uden for vikingebyen formentlig der, hvor den nuværende domkirke ligger.
I slutningen af sin regeringstid blev Gorm ramt af personlige tragedier. I 957/58 døde hans hustru, Thyra. Ifølge mange historikere døde Gorm året efter og blev begravet i Nordhøjen i Jelling, hvorefter liget senere blev overført til kirken.
I Gesta Wulinensis kan man læse om Gorm og Thyra: Hun fik først en kristen begravelse ved sønnen, Harald, men Gorm lod liget flytte til en kammergrav i Jelling, hvorover han opførte den gravhøj, som bærer navnet Thyras Høj. Gorm forlod kristendommen og byggede en stor skibssætning med centrum i højen, og i denne begravede han så 5 år senere sin ældste søn, Knud Danaast i en kammergrav og opførte en høj oven på denne. Ifølge Gesta Wulinensis var Gorm i disse år ikke sig selv. I 964 genvandt Gorm sin styrke, men savnet af sønnen og hustruen var så stort, at han begik selvmord. Det foregik ved, at sejlede bort på et skib, hvorefter viden om ham forsvandt ifølge øjenvidnet, præsten Avico.
- Markante personligheder på Gorm den Gamles tid
- Knud Dana-Ast (o.918-o.962)
- Harald Hardeknudsøn (?)
Gorm den Gamle døde o.958 eller o.964 – formentlig i en for tiden høj alder – og er muligvis begravet i Jelling