Edvard var søn af Ethelred den Rådvilde og dronning Emma og var dermed halvbroder til Hardeknud.
Han blev gift med Edith af Wessex, som var datter af Godwin af Wessex. Han kæmpede mod Knud den Stores engelske efterfølger, Harald Harefod, som døde i 1040. Edward blev konge i England 1042 efter Hardeknuds død til sin død i 1066. Han var knyttet til sin normanniske familie og kom i opposition til sin svigerfar, jarlen Godwin af Wessex, som efterhånden blev Englands største jorbesidder. I 1051 anklagede Edvard, Godwin for at forsøge at dræbe ham, og Godwin og hans sønner flygtede til Flanderne, og Edith blev sendt i kloster. Året efter måtte Edvard give sig, give Godwin-familien deres besiddelser tilbage og lade Edith vende tilbage fra klostret. I de senere år lå den reelle magt i England hos Godwin-familien, særligt hos Harold Godwinson. Ved sin sød i 1066, kom Godwins søn, Harold Godwinson på tronen, indtil han blev dræbt samme år i slaget ved Hastings, hvor Wilhelm af Normandiet blev engelsk konge. Edvard blev ophøjet til helgen og ligger begravet i Westminster Abbey
