Vilhelm Erobreren var kun 7 år, da hans ugifte far døde. Han blev derfor kaldt “Bastarden” og havde til at begynde med store vanskeligheder med at blive anerkendt i Normandiet. Vilhelm påberåbte sig retten til den engelske krone efter Edvard Bekenderen, som døde barnløs. Argumentet var, at hans farfar, Richard 2, var bror til dronning Emma af England. Emma var jo Edvard Bekenderens mor. Edvards efterfølger blev imidlertid Harold Godwinson. Vilhelm protesterede, idet han hævdede, at Edvard havde støttet hans krav, og at Harold havde lovet også at støtte ham. Resultatet blev, at Vilhelm invaderede England og besejrede Harold i slaget ved Hastings 14. oktober 1066, hvor han på slagpladsen efterfølgende byggede klostret Battle Abbey .
Efter slaget konsoliderede Vilhelm sin magt i England, hvor han også måtte kæmpe mod en dansk styrke ledet af Harald Hen og Knud den Hellige i 1069 og i 1075. Danskerne blev besejret og ved sin død kunne Vilhelm overlade magten i England til sin søn, Vilhelm 2 Rufus og magten i Normandiet til sin søn, Robert 2 Curthose. I London opførte han slotte, bl.a. White Tower.