Vilhelm Erobreren var kun 7 år, da hans far døde i 1035, og han overtog titlen som hertug over Normandiet. Vilhelm blev kaldt “Bastarden”, fordi hans forældre ikke var kirkeligt gift, og han havde til at begynde med store vanskeligheder med at blive anerkendt i Normandiet. I de følgende år udkæmpede han mange slag mod de omgivende hertugdømmer og mod den franske kongemagt. Herunder øgedes hans magt og territorium betydeligt. I 1051 mødtes Vilhelm med Edvard Bekenderen i England, som ville styrke sin alliance mod den magtfulde Godwin-slægt. Edvard var barnløs og ifølge Vilhelm blev det på mødet aftalt, at Vilhelm skulle arve den engelske trone, hvis Evard døde barnløs. Det familiemæssige argument var, at Vilhelms far var fætter til Edvard. Historien om Vilhelms erobring af England er fortalt på Bayeux-tapetet fra 1080. Det er dog Vilhelms egen version af historien, som fortælles.
Da Edvard døde i 1066, blev hans efterfølger imidlertid Harold Godwinson. Dermed havde Vilhelm et påskud for at invadere England. Han besejrede Harold i slaget ved Hastings 14. oktober 1066, hvor han på slagpladsen efterfølgende byggede klostret Battle Abbey .
På nedenstående billeder optræder ud over Vilhelm også biskop Odo af Bayex og grev Robert af Mortain. Disse var Vilhelms halvbrødre, idet de var sønner af Vilhelms mor, Herleva og hendes anden ægtemand, grev Herluin. Se nærmere her:
Efter slaget konsoliderede Vilhelm sin magt i England, hvor han også måtte kæmpe mod en dansk styrke ledet af Harald Hen og Knud den Hellige i 1069 og igen i 1070, hvor Svend Estridsen deltog. Men han overvandt modstanden, og straffede indbyggerne i Northumbria med folkedrab. I 1075 kom det sidste oprør mod Vilhelm. Denne gang fra jarler i Northumbria og støttet af en dansk flådestyrke ledet af Svend Estridsens søn, Knud (den Hellige), men også dette oprør blev slået ned. Ved sin død kunne Vilhelm overlade magten i England til sin søn, Vilhelm 2 Rufus og magten i Normandiet til sin søn, Robert 2 Curthose. I London opførte han slotte, bl.a. White Tower.
Caen
Vilhelm er begravet i l’Abbaye-aux-Hommes i Caen
