Dyveke var datter af Sigbrit Villoms (Mor Sigbrit), som stammede fra Nederlandene. Hun drev sammen med sin mor en handelsbod i Bergen, hvor hun mødte den danske tronfølger, Christian i 1507 og indledte et forhold til ham. Lars Bisgaard har i sin bog, Christian 2, argumenteret for, at Dyveke i virkeligheden var prostitueret med Sigbrit som sin rufferske og altså ikke sin mor. Hun fulgte sammen med sin mor med Christian til Danmark, da han i 1513 blev dansk konge. Historikeren Lars Bisgaard har argumenteret for, at Dyveke snarere var prostitueret med Sigbrit som rufferske. Forholdet mellem Christian og Dyveke fortsatte, også efter at Christian i 1514 blev gift med Elisabeth af Habsburg. Adelen var stærkt utilfreds med, at Sigbrit havde så stor indflydelse på kongens økonomiske politik, og utilfredsheden blev overført til Dyveke, fordi hun blev anset for den som bandt Sigbrit til kongen. Den tysk-romerske kejser Maxmillian 1 (1459-1519), som var kongens svigerfar, var også kraftig modstander af forholdet og truede med, at der skulle ske en ulykke for Dyveke. I 1517 døde Dyveke pludseligt, og adelsmanden, Torben Oxe blev anklaget for mordet, som skulle være foregået ved, at han havde givet Dyveke forgiftede kirsebær. Motivet skulle være jalousi. Ud fra nutidens kendskab til Dyvekes symptomer har årsagen snarere været blindtarmsbetændelse. Med til historien hører også, at Christian havde planer om at få Dyveke gift med Torben Oxe. Derved ville hun blive dansk og han kunne bedre modstå kravet fra den habsbugske familie om at udvise hende. Torben Oxe blev frifundet, men dette ville kongen ikke acceptere, så han fik et birketing bestående af 12 bønder fra Solbjerg til at dømme ham skyldig. Han blev henrettet 29. november 1517 på Gråbrødre Plads. Om Torben Oxe rent faktisk stod bag mordet, ved vi ikke i dag. Det kunne også have været adlen eller et bestillingsarbejde fra kejseren, eller måske er hun blot død af naturlige årsager.
Dyveke er begravet i Karmelitterklostret /Skt. Mariæ Kirke i Helsingør.