Sigbrit Villoms var en købmand fra Nederlandene og mor til Christian 2‘s elskerinde, Dyveke. Historikeren Lars Bisgaard har i bogen Christian 2 argumenteret for, at Sigbrit rufferske for Dyveke og ikke hendes mor. I 1400 tallet fik nederlandske købmænd mere handel i Norden på bekostning af Hansestæderne. Sigbrit flyttede på et tidspunkt til Bergen sammen med sin datter Dyveke. Her mødte de den danske tronfølger, Christian 2, som blev forelsket i Dyveke. Da Christian 2 blev konge i 1513, fulgte mor og datter med til Danmark.
Her blev Sigbrit kongens rådgiver, specielt i pengesager. Hun hjalp kongen med at inkassere midler fra borgere og købmænd til financiering af hans krige i Sverige. Dyveke døde i 1517, men Sigbrit bevarede sin position, som også indbefattede at hun blev rådgiver og jordemoder for dronning Elisabeth. Hun var meget ilde set i den danske adel under ledelse af Mogens Gøye, og blev anført som grund, når adelsmændene afsværgede troskab til kongen. Da Christian 2 i 1523 måtte forlade landet, fulgte Sibrit med til Nederlandene, men her kunne Christian først få hjælp fra kejser Karl 5, hvis han opgav venskabet med Sigbrit. Hun blev muligvis anklaget for hekseri og fængslet i Nederlandene, hvor hun endte sine dage i 1532. Sporene ender i Vilvorde, som ligger lige nord for Bruxelles. Her blev hun muligvis brændt som heks, men man ved det ikke.