Fra midten af 300-tallet begyndte sammenbruddet af det romerske imperium. I 395 blev imperiet endeligt delt i en vestlig del med en kejser i Rom og en østlig del med en kejser i Konstantinopel.
En medvirkende årsag til det vestromerske riges sammenbrud var folkevandringerne. En af de vandrende stammer var hunnerne, en stamme der kom fra egnene omkring Sortehavet og trængte ind i Vesteuropa i midten af 300-tallet. De angreb begge de romerske imperier og andre folkeslag på deres vej, herunder goterne og frankerne. Deres største udbredelse nåede de i 453, hvor de havde besiddelser på Balkan, i Italien og centraleuropa. Samme år døde deres leder, Attila, hvorefter hunnerriget gik i opløsning under rivaliseringer mellem Attilas sønner. Flere forskere mener, at guden Odin i virkeligheden er Attila. Det passer tidsmssigt med, at Odin-kulten opstod i 400 tallet.
En anden af de vandrende stammer var goterne. Goterne stammede fra den nuværende polske østersøkyst, hvor de blev suppleret med skandinaviske stammer. Den sydligste del af Sverige hedder Götaland, og i Østersøen ligger øen, Gotland. Goterne var allerede i det første århundrede brudt op fra østersøkysten og vandret mod Sortehavet. I 378 besejrede en gotisk hær en 40.000 mand stor romersk hær under ledelse af kejser Valens ved Adrianopolis det nuværende Edirne. Ved Sortehavet var goterne opdelt i vestgoterne og østgoterne. Vestgoterne vandrede via Grækenland mod Italien, hvor de indtog Rom i 410. Senere vandrede nogle af dem igen ud af Italien til Sydfrankrig og Spanien. Her blev de kendt som Visigotherne. Goterne kom dog ligesom romerne under hårdt pres fra hunnerne. De samarbejde også med romerne i kampen mod hunnerne, som blev besejret i 451. Østgoterne erobrede i 489 dele af Norditalien, hvor de oprettede et regeringssæde i Ravenna under ledelse af deres konge Theoderik den Store (454-526). Den sidste romerske kejser var allerede abdiceret i 476. Det lykkedes for Theoderik at underlægge sig hele Italien samt dele af Spanien, men efter hans død faldt det østgotiske rige sammen under pres fra Det østromerske Rigei Konstantinopel og også fra visigoterne. Rom var efterhånden blevet en ruinby, som fik sit endelige stød i 537. Her ødelagde visigoterne de romerske akvædukter i forsøget på at få byen tilbage fra den østromerske kejser, Justinian, som havde smidt visigoterne ud af byen året forinden.
Der var også den germanske stamme, vandalerne, som vandrede ned over Spanien, hvorfra de blev fordrevet af visigoterne. Herefter tog de over Middelhavet og oprettede et rige i Nordafrika. Herfra sejlede nogle op til Italien og plyndrede Rom i 455.
Frankerne var en germansk stamme fra egnene øst for Rhinen. De vandrede mod vest og fik efterhånden deres eget rige i det nuværende Frankrig.
Da det romerske herredømme over England ophørte i 410, opstod der et magttomrum i landet. Det udnyttede anglerne og saxerne i det nuværende Nordtyskland. Se nærmere her: Romersk og germansk jernalder (0-750)
Han efterfulgtes i 814 af sin søn, Ludvig den Fromme, som var frankisk kejser frem til sin død i 840. Efter Ludvigs død, gik det store rige i opløsning i rivalisering mellem hans sønner. Det endte med en opsplitning i en vestlig del, som blev forløberen for det nuværende Frankrig og en østlig del, det Tysk-Romerske kejserrige, som blev forløberen for det nuværende Tyskland. Flere af Karl den Stores efterfølgere i det vestfanske rige oplevede danske vikingeangreb. Det gælder f.eks. Karl den Skaldede, som blev angrebet i Paris i 845, Karl den Tykke, som blev angrebet i Paris i 885 og Karl den Enfoldige, som måtte indgå en fredsaftale med vikingehøvdingen Rollo i 913. Det Tysk-Romerske kejserrige blev samlet af Henrik 1 (Henrik Fuglefænger) i 919, og var en stormagt syd for Danmark under Henrik og hans søn, Otto 1, som døde i 973. Der var således flere stormagter syd for den danske grænse, men de var også selv pressede på flere fronter. Dels havde arabiske herskere ekspanderet i Nordafrika og op i det nuværende Spanien under den ny religion, islam, og dels led de nævnte stormagter sammen med England under angreb fra søsiden fra de nordiske vikinger, som havde udviklet skibe og krigsteknikker, som var overlegne over for de andre europæiske lande. England havde oplevet en angelsaksiske indvandring, som udfyldte tomrummet efter romernes tilbagetræking i 410. Den oprindelige keltiske befolkning havde trukket sig tilbage til Wales og Skotland, og resten af landet var opdelt i mindre kongdømmer. Fra slutningen af 700 tallet blev landet udsat for adskillige vikingeangreb, og der opstod skandinaviske kongedømmer i landet.
