
Louise af Hessen var gift med Christian 9. Hun var datter af Vilhelm af Hessen-Kassel og Louise Charlotte. Med Frederik 7’s død i 1863 uddøde mandslinjen efter Frederik 5. Ifølge Kongeloven af 1665 skulle arvekravet så gå til den nærmeste efterkommer i kvindelinjen, som netop var Louise:

Louise var via sin mor nærmeste efterkommer i kvindelinjen efter Frederik 5. Hun havde derfor arvekravet til den danske trone, og dette arvekrav videregav hun til ægtemanden, Christian 9.
Dronningen var ligesom sin mand meget konservativ og tilhænger af helstatsforfatningen. Hun var ikke særlig afholdt af befolkningen i starten, men senere blev hun mere populær. Hun blev mor til flere medlemmer af de europæiske fyrstehuse og samlede med sin mand sin store famile på Fredensborg Slot. Dronning Louises Bro i København er opkaldt efter hende.
Dronning Louise er begravet i Roskilde Domkirke.
