Skanør og Falsterbo borge

Borgen i Skanør er opført under Valdermar Sejr og borgen Falsterbohus er opført under Erik Menved. Borgene var bolig for kongens foged, som skulle kontrollere Skånemarkedet. Skanør halvøen var hjemsted for Skånemarkedet i middelalderen. Det fandt sted hvert efterår, hvor silden søgte op i sundet i store stimer. Købmænd fra Hansestæderne indtog stedet. De medbragte salt, så sildene kunne konserveres med det samme og pakkes i tønder, som blev eksporteret til det katolske Europa, hvor man ikke måtte spise kød i fastetiden og om fredagen.

Skanør borgbanke. Borgen er fra o. 1225 og fungerede i 200 år frem til 1420’erne hvor den blev afløst af borgen Falsterbohus.
En informationstavle på stedet viser en rekonstruktion af borganlægget. Til tilhørende kirke ligger der stadig.
Falsterbohus borgruin. Borgen stammer fra slutningen af 1200 tallet men blev genopført i starten af 1300 tallet efter at den var ødelagt under en strid med Hansestæderne.
Margrete 1’s kun 17-årige søn, Oluf, døde her den 3. august 1387.