Erik Menved (1274-1319)

Erik Menveds grav

Erik Menved var søn af Erik Klipping og dronning Agnes. Ved drabet på faderen i 1286 blev Erik konge i en alder af 12 år med sin mor som formynder. Som en af sine første handlinger udnævnte Agnes hertug Valdemar 4. af Sønderjylland som Eriks formynder. Dermed afværgede man truslen fra Valdemar, som ellers blev fængslet af Erik Klipping for sit forsøg på at tilrane sig tronen. Ved danehoffet i Nyborg i 1287 blev ni mænd udpeget som skyldige i Erik Klippings død. Blandt disse var kongens marsk, Stig Andersen og hertug Jacob af Nørrehalland. De idømtes tab af ære, liv og gods, dog med mulighed for at flygte ud af landet. Det gjorde de så og tog til Norge, hvor kongen var Erik Præstehader, søn af Magnus Lagabøte. Norge havde haft krigslignende tilstande med Danmark siden Magnus Lagabøte giftede sig med Erik Plovpennings datter Ingeborg i 1260’erne og ikke kunne få medgiften udleveret. Der kom nu nogle år med fælles aktioner mod Danmark fra de fredløse og fra Norge. Herunder blev Helsingør, Hven, Amager, Samsø og flere sjællandske byer hærget. Endvidere blev Tårnborg ved Korsør brændt sammen med Nykøbing Slot på Falster. De fredløse forskansede sig på øen Hjelm ved Djursland, hvor de byggede borg. Grev Jacob af Nørrehalland havde i forvejen borge i Varberg og Hunehals i Halland. Hertug Valdemar 4 sluttede sig til oprøret sammen med hertug Erik af Sydhalland. Med udnævnelsen af Jens Grand til ærkebiskop i 1289 fik Erik en ny fjende. Jens Grand samarbejdede med oprørerne, men blev fængslet i 1294 og indsat på Søborg Slot under barske vilkår. I 1295 blev der sluttet fred. Norge fik Nørrehalland som medgift for Ingeborg og der blev sluttet forlig med hertug Valdemar. I mellemtiden var marsk Stig Andersen død i 1293 og to andre oprørere var fanget og henrettet. Jens Grand var med pavens hjælp blevet afsat som ærkebiskop.

Erik Menved giftede sig i 1296 med Ingeborg af Sverige. Hendes bror var kong Birger Magnusson, som lå i strid med sine brødre om kongemagten. Brødrene blev støttet af Erik Menveds bror, den senere kong Christoffer 2. Birger blev taget til fange af sine brødre, men Erik tog til Sverige med en hær og fik løsladt Birger og hans kone, Margrete, som var hans egen søster. Senere blussede det svenske oprør op igen, da Birger kastede sine brøde i fængsel, og det endte med at kongeparret måtte flygte til Danmark, hvor de begge døde og er begravet i Sankt Bendts kirke.

Erik kastede sig nu over Nordtyskland, hvor han fik genbekræftet lensrettigheder fra Valdemar Sejrs tid. Han afholdt en stor ridderturnering ved Rostock, men endte med at stå tilbage med ubetalte regninger. I de sidste år af sin regeringstid måtte Erike kæmpe med de økonomiske problemer, som hans krigseventyr havde forårsaget. Store områder af landet blev pantsat til inden- og udenlandske panthavere. Erik forsøgte at skaffe midler ved at indføre nye skatter, hvilket ikke var populært i befolkningen. Han byggede tvangsborge rundt omkring. Det var borge, som han tvang de lokale stormænd til at opføre og ved hjælp af hvilke kongen kunne herske over lokalområdet og indkræve skatter. I Sjællandske krønike kan man læse, at “Han byggede nye borge og forstærkede de gamle, og således betvang han omsider jydernes gamle stivsind” Blandt disse borge var Bygholm ved Horsens, Borgvold i Viborg og Kalø på Djursland. Han ombyggede også Kärnan ved Helsingborg. Ålholm Slot på Lolland blev også grundlagt under Erik Menved. Han fik ingen efterkommere. Af 18 graviditeter endte 14 med dødfødte børn. Tre døde som helt spæde og den sidste, en dreng, døde ved en ulykke i en alder af 4 måneder. Erik og Ingeborg er begravede i Sankt Bendts kirke.