Herluf Trolle (1516-1565)

Herluf Trolle var granfætter til ærkebiskop Gustav Trolle. Han var gift med Birgitte Gøye, som var datter af Mogens Gøye. Herluf Trolle blev ved Syvårskrigens begyndelse i 1563 udnævnt til øverste admiral efter Peder Skram. I 1564 kæmpede han mod svenskerne ved Øland, hvor han sejrede, og den svenske admiral blev taget til fange. Han holdt de svenske flådestyrker skak frem til 1. juni 1565, hvor han bliver såret i et slag ved Fehmern, hvorefter han døde 25. juni 1565 af sine kvæstelser.

Herluf Trolle er berømt for følgende citat: “Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.”

Herluf Trolles rustning og våben fra Herlufsholm Kirke. Beklager reflekser, herunder billede af fotografen!!

Herlufsholm

Herluf Trolle var også en meget studeret mand, som sammen med Birgitte Gøye arbejdede for at uddanne den danske ungdom. Det skete på Skovkloster, som oprindelig var udflyttet fra Skt Peders kloster i Næstved. Klostret var ejet af Frederik 2, som mageskiftede det med Herluf Trolle i 1560 i bytte for parrets gård, Hillerødholm. Skovkloster blev omdøbt til Herlufsholm, og her oprettede Herluf Trolle og Birgitte Gøye deres skole for “adelige og andre ærlige mænds børn”. Skolen eksisterer stadig som kostskole under navnet Herlufsholm.

Herlufsholm med kirken i baggrunden. WikiCommons
Herlufsholm Kirke hører til kostskolen, men fungerer også som sognekirke. Kirken var en del af Skovkloster, som blev grundlagt. o. 1200.
Hovedskibet i Herlufsholm Kirke
Over alteret hænger dette elfenbenskrucifiks fra o. 1225

Herluf Trolle døde i 1565 i en alder af 49 år og Birgitte Gøye døde i 1574 i en alder af 63 år. De blev begravet i koret i Herlufsholm Kirke i en dobbeltsarkofag

Cornelis Floris fra Antwerpen, som også lavede Christian 3’s gravmæle i Roskilde Domkirke, har lavet gravmælet for Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Bemærk de allegoriske figurer for styrke og troskab ved fodenden og figurerne for lærdom ved hovedgærdet.
Detalje fra gravmælet. Herluf Trolle ligger med åbne øjne.
Cornelis Floris har også udført dette epitafium, som viser en knælende Herluf Trolle og Birgitte Gøye foran en scene med Kristus, som stiger op for at sidde på Himlens trone. Epitafiet tjene i sin tid som alter i kirken.

Arild Huitfeldt

Arild Huitfeldt var Herluf Trolles nevø og er også begravet i kirken

Arild Huitfeldts gravsten