Karmelitterklostret

Helsingørs Karmelitterkloster blev grundlagt af Erik af Pommeren i 1430. I forbindelse med klostret byggede munkene Sankt Mariæ Kirke. Karmelitterordenen stammede som navnet siger fra byen Karmel i Palæstina, hvor frankiske eremitter slog sig ned i starten af 1100 tallet. Munkenes virke i Helsingør bestod bl.a. i at pleje syge, mens også drive undervisning, så Helsingør Latinskole, som senere er blevet til Espergærde Gymnasium, antages også at stamme fra klostrets grundlæggelse i 1430. Klostret er ombygget mange gange, men i dag findes både klosterkomplekset og kirken.

Hovedskibet i Skt. Mariæ Kirken.
Alterkalk og disk fra Sankt Mariæ Kirke med årstallet 1333 indgraveret. Nationalmuseet
Altertavlen fra Sankt Mariæ Kirke, o. 1515. Billedet forestiller Dommedag, hvor de frelste føres til Himlen øverst og de fordømte føres til Helvede i midten. I forrgrunden Christian 2 og Elisabeth.

Poul Laxmand

Poul Laxmand (? – 1502) var dansk adelsmand og fra 1489 også rigshovmester. Fra 1482 var han høvedsmand på Krogen i Helsingør. Han var Danmarks største jordbesidder under kong Hans. En af de mange besiddelser var Asserbo Slot. Poul Laxmand var også en stor velgører for klostret. Kong Hans nærede mistanke til sin rigshovmester, fordi denne havde talt om at opsige sin troskab efter nederlaget i Ditmarsken. Den 22. juni 1502 blev Poul Laxmand dræbt af to adelsmænd på Højbro Plads, som sårede ham og kastede ham i kanalen, hvorefter de råbte: “Du hedder Lax, så du kan vel svømme”. De to aldelsmænd var Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen, som ikke blev tiltalt for mordet. Poul Laxmand blev begravet i Sankt Mariæ Kirke, men herefter rejste Hans retssag mod den afdøde, og inddrog hans besiddelser. Man har senere mistænkt kongen for, at have bestilt drabet. Poul Laxmands gravsted findes ikke længere.

I krydshvælvet over alteret ses denne korsfæstelsesscene med to våbenskjolde. Skjoldet til venstre tilhører Poul Laxmand
Poul Laxmands våbenskjold fra Skt. Mariæ Kirke. Svanen med guldring i næbbet

Dyveke Sigbritsdatter

Dyveke (1490-1517) blev efter sin død begravet i Karmelitterklostret. Men fordi hendes forhold til Christian 2 var så forargeligt i samtidens øjne, blev hun begravet ved en nu tilmuret indgang i vestfløjens nordre del, og det siges, at når munkene gik gennem indgangen, spyttede de på graven. Hendes gravsten findes ikke længere.

Tilmuret indgang til Karmelitterklostret. Nordlige del af vestfløjen. Indenfor er Dyveke måske begravet.
Detalje fra altertavlen. Dyveke blandt de fordømte. Nationalmuseet

Karmelitterhuset

I forbindelse med Karmelitterklostret ligger Karmelitterhuset. Huset stammer fra 1516 og blev oprindelig brugt som klostrets hospital. Det blev i 1550 overtaget af Herluf Trolle og Birgitte Gøye, som i 1561 overdrog bygningen til Helsingør Latinskole. Fra 1630 til 1902 fungerede bygningen som fattiggård.

Karmelitterhset set fra vest
Karmelitterhuset set fra syd. Bemærk nichen ud mod Sankt Annagade. Det er Danmarks eneste udendørs helgenniche. Helsingoranerne kaldte den for Fandens prædikestol