Nidarosdomen

Vestfacaden på Nidarosdomen. WikiCommons

Nidaros domkirken er bygget som en katedral med højalteret placeret over det sted, hvor liget af Olav den Hellige blev begravet uden for byen i 1030. Den første kirke på stedet var en trækirke, men den blev i 1070 afløst af en stenkirke, som blev bygget under Olav Kyrre. Denne blev igen udvidet betydeligt til den nuværende kirke i år 1300. Kirken var katedral for den norske ærkebiskop og har været kroningskirke for de norske konger (og danske i unionstiden) frem til 1907, hvor Håkon 7 blev kronet her.

Olav den hellige

Olav den Hellige faldt i Slaget ved Stiklestad i 1030. Han blev begravet tæt på Nid-elven i Trondhjem, og man berettede om hellige tegn ved graven. Olav blev helgenkåret og begravet i 1031 i Klementskirken i Trondhjem, hvoraf der er fundet ruiner på Petter Egges Plass i byen.

Ruiner af Klementskirken. Kirken er grundlagt i 900 tallet af Olav Tryggvason. WikiCommons

Senere blev han begravet i Nidaros Domen, som er opført med højalteret over det sted, hvor Olavs lig i første omganb var begravet i 1030. Denne kirke blev indviet i 1090, og her blev Olavs skrin placeret over højalteret. Skrinet, som var meget kostbart blev ødelagt efter reformationen, og ædelsten fra skrinet blev ført til Danmark. Liget blev først opbevaret på borgen Steinvikholmen og senere ført tilbage til domkirken. Her begyndte folk igen at valfarte til graven, som så i 1568 enten blev sløjfet eller flyttet. Den nuværende placering kendes ikke. I dag bliver norske konger velsignet i kirken.

Magnus den Gode

Magnus den Gode døde som dansk og norsk konge i 1047, og liget blev flyttet til Nidaros katedralen. I modsætning til sin far blev Magnus begravet ved kirken men udenfor koret. Kirken blev senere udvidet, så graven nu formentlig befinder sig inde i kirken, sandsynligvis i gangen uden for oktogonalen, som ses i koret på billedet

Grundplan. WikiCommons

Olav Kyrre

Olav Kyrre døde i 1093 i en alder af 43 år. Han er begravet i kirken, men gravsted kan ikke stedfæstes.

Harald Gille

Harald Gille døde i 1136 i en alder af 33 år. Ifølge Adam Oehlenslæger findes hans grav i kirken. Den kan dog ikke stedfæstes og det er mere sandsynligt, at Harald Gille blev begravet i den lille Kristkirke i Bergen.