Magnus den Gode var søn af Olav den Hellige og frillen Alvhild. Han efterfulgte Hardeknud som konge i 1042. Magnus blev norsk konge i 1035, da Knud den Store døde, og nordmændene havde fordrevet Svend Knutson. Magnus og Hardeknud havde aftalt, at den af dem, som levede længst, skulle have kongemagten i både Danmark og Norge.
Da Hardeknud døde i 1042, blev Magnus også dansk konge bekostning af hans rival, Svend Estridsen. (I Peter Lawæts Vikingekonger argumenteres for, at Magnus’ farmor, Aasta Gudbrandsdatter, i virkeligheden var datter af Harald Blåtand, hvilket skulle give Magnus adkomst til den danske trone. Denne påstand har jeg dog ikke set andre steder). Der fulgte nu fem år, hvor Danmark blev styret fra Norge, indtil Magnus døde i 1047.
Lyrskov Hede
I 1043 vandt Magnus et stort slag på Lyrskov Hede i Sydslesvig over en slavisk/vendisk hær. Slaget var ifølge Adam af Bremen det største slag i Danmarks historie, hvor mere end 15000 vendere mistede livet, så deres lig fyldte udløbet af en bæk i Arenholzer See. Bækken afvandede den nærliggen Reethsee, men er nu tørlagt. Stedet er badestedet i den nordlige ende af Arenholzer See, hvor den gamle oksevej løber.
Året efter angreb Magnus jomsvikingernes tilholdssted Jomsborg og ødelagde den. Senere kæmpede Magnus mod Svend Estridsen om magten i Danmark, og han havde også planer om et togt til England for at erobre landet fra Hardeknud. Magnus døde i 1047 angiveligt i Suderup (Søderup) ved Åbenrå efter fald fra en hest.
- Markante personligheder på Magnus den Godes tid
- Estrid
Magnus den Gode døde i 1047 og er begravet i Nidarosdomen