Norge beskrivelser

Sigurd Hjort (815-854)

Sigurd Hjort var konge over Ringeriket (et område nord for Oslo, som var større end nutidens kommune af samme navn).

På Alstad stenen nævnes order “Ringeriket” første gang. WikiCommons

Han var gift med Harald Klaks datter Ingeborg, og han var far til Gorm / Guttorm, som blev konge i East-Anglia under navnet Athelstan. Han var også morfar til Harald Hårfagre. Hans grav kendes ikke

Harald Hårfagre (860-932)


Harald Hårfagre
var søn af Halfdan Svarte og Ragnhild Sigurdsdatter. Dermed nedstammede han både fra norske Sigurd Hjort og danske Harald Klak.

Harald Hårfagre modtager kongeriget fra sin fars hånd. Faderen var Halfdan Svarte, som var konge i Rigeriket. Islandsk håndskrift fra 1300-tallet. WikiCommons

Han var bl.a. gift med Ragnhild Eriksdatter, som var datter af Horik 2 / Erik 2 fra Danmark Han samlede Norge og vandt et stort slag i 872 ved Hafrsfjord. Her er der i Møllebugten rejst monumentet “Sverd i fjell” til minde om slaget.

Sverd i Fjell, WikiCommons

Harald er begravet i en gravhøj ved Haugesund, hvor der er rejst et stort monument for ham.

Haraldshaugen ved Haugesund. WikiCommons

Erik Blodøkse (895-954)

Erik Blodøkse var søn af Harald Hårfagre og gift med Harald Blåtands søster,  Gunhild Kongemor. Han var konge i Norge 930-935 , de første år sammen med sin far. Herefter blev kongemagten delt mellem Erik og hans halvbror, Håkon 1, hvorefter Erik og Gunhild tog til England, hvor Erik blev den sidste vikingekonge i York.

Mønt fra York slået af Erik Blodøkse, WikiCommons

Han faldt i slaget ved Stainmore i 954, hvor han formentlig er begravet, men hans grav kendes ikke. Nord for A66 i Stainmore står resterne af et stenkors fra 1000 tallet, som siges at være til minde om slaget eller om Erik Blodøkse. Korset hedder Rey Cross, men man har ikke fundet rester af Eriks grav på stedet. Korset skal formentlig markere grænsen mellem Northumbria og Skotland.

Rey Cross, WikiCommons

Hvis man er på de kanter, så er der umiddelbart vest for monumentet aftegninger i jorden af en romersk lejr fra år 72 f.Kr. Lejren har form af en kvadrat med sidelængden 300 m.

Gunhild Kongemor (910-980)

Gunhild var datter Gorm den Gamle og således søster til Harald Blåtand. Hun blev gift med den norske konge, Erik Blodøkse og mor til den senere norske konge, Harald Gråfell. Harald og nogle af hans brødre blev delkonker i Norge, så derfor fik Gunhild tilnavnet Kongemor. Hun blev en sagnomspunden mytisk figur i Norge og blev tillagt overnaturlige evner. Hun fulgte med sin mand til England, hvor Erik blev dræbt ved Stainmore i 954. Senere kom hun via Orkneyøerne tilbage til sin bror, Harald, og hun er sandsynligvis begravet i Jelling.

Dronning Gunhild på Orkneyøerne. Olav Tryggvasons Saga, WikiCommons

I 1835 fandt tørvegravere et mumificeret kvindelig i Haraldskær Mose vest for Vejle. Man antog, at det var liget af dronning Gunhild, og liget blev lagt i en fornem kiste bekostet af kong Frederik 6. og gravlagt i St. Nikolaj Kirke i Vejle. Man fandt dog hurtigt ud af, at liget var meget ældre. Det er liget af en kvinde fra Germansk Jernalder, som o. 490 blev ofret i den sø, som dengang lå på stedet. Moseliget er nu udstillet på kunstmuseet, Spinderihallerne i Vejle.

Moseliget er udstillet i Spinderihallerne i Vejle. Kilde: https://tollundmanden.one/haraldskaer-kvindensider/

Gunhild er formentlig begravet i Jelling

Håkon den Gode (918-959)

Håkon den Gode var søn af Harald Hårfagre og frillen Tora Mosterstong. Han blev opfostret hos den angelsaksiske konge Athelstan, hvor han også blev kristen. Han kæmpede mod sønnerne af Erik Blodøkse. Disse var støttet af danske Harald Blåtand, og i 959 tabte blev han dræbt i kamp i slaget ved Fitjar ved Bergen.

Kongsbrønnen i Fitjar. Det var brønden til Håkon den Godes kongsgård, hvor slaget sted.

Han er begravet i Håkonshaugen.

Håkonshaugen. Kilde: https://peakbook.org/peakbook-element/78183/H%C3%A5konshaugen.html

Harald Gråfell (935-970)

Harald Gråfell var søn af Erik Blodøkse og Gunhild Kongemor. Han voksede op i England hvortil hans forældre var rejst. Han blev sammen med sine brødre småkonge i Norge. Her opildnede deres mor, Gunhild, brødrene til at vinde magten fra Håkon den Gode, og ved hjælp af Harald Blåtand vandt han magten i hele landet og blev Haralds vasal.

Gunhild Kongemor opildner sine sønner. Heimskringla, WikiCommons

I 970 blev han lokket til Danmark, hvor han i Limfjorden blev mødt at Harald Blåtands nevø, Guld-Harald, som dræbte ham. Men derefter blev Guld-Harald selv besejret af Håkon Jarl som et led i Harald Blåtands plan. Håkon Jarl var derefter hersker i Norge, men under Harald Blåtand. Man kender ikke Harald Gråfells grav.

Håkon Jarl (935-995)

Håkon Jarl (Håkon Sigurdsson) og hans slægt havde ligget i kamp mod Harald Gråfell og hans brødre, men ved hjælp af Harald Blåtand fik Håkon magten i Norge som jarl under den danske konge.

Håkon Jarl tegnet af Christian Krogh, WikiCommons

Dette skete søslagene i Limfjorden. Han blev kristen, men vendte senere tilbage til asa-troen.

Hjørungavåg

Håkon Jarl kæmpede mod Danmark og jomsvikingerne i slaget ved Hjørungavåg, hvor han ofrede sin søn og vandt slaget.

Slaget ved Hjørundavåg, Bjarke Ytterland, WikiCommons
På stedet for slaget står nationalmonumentet som minde. WikiCommons

Begivenheden er skildret i Adam OehlenschIægers digt “Håkon Jarls Død”. I 995 blev han angrebet af Olav Tryggvason i nærheden af Trondhjem. Her gemte han sig på gården Rimol, hvor han til sidst blev dræbt af sin træl, Kark, som havde hørt Olav Tryggvason udlove en bellønning til den som dræbte Håkon Jarl.

Rimol

På denne sten ved Rimol holdt Olav Tryggvason muligvis en tale, hvor han loved belønning til den som kunne dræbe Håkon Jarl. WikiCommons
Denne hule i nærheden af Rimol hedder Jarlshola. Her gemte Håkon Jarl og Kark sig, da de hørte Olav Tryggvason tale. WikiCommons

Adresser: Rimol: Tranmælsvegen 186, 7227 Norge og Jarlshola: Bagøjvegen 7224 Norge.

Håkon Jarls begravelsessted kendes ikke, men Olav lod både Håkon Jarls og Karks hoveder sætte på stage på øen Munkholmen i Trondhjemsforden.

Olav Tryggvason (968-1000)

Olav Tryggvason var af norsk stormandsslægt. Han var kristen konge efter Håkon Jarls død. Han var gift med Harald Blåtands datter, Thyra. Det siges, at Olav Tryggvason grundladge Trondheim, hvor der er rejst et monument for ham.

Olav Tryggvason monumentet i Trondhjem. WikiCommons

Han sejlede til England i 991 og vandt sammen med Svend Tveskæg over Ethelred den Rådvilde i slaget ved Maldon. Han kæmpede mod Svend Tveskæg og svenske Olof Skötkonung i Slaget ved Svold år 1000. Her sejlede han på det navnkundige skib, Ormen hin Lange, hvorfra han kastede sig i havet, da han indså, at slaget var tabt.

Ormen hin Lange bordes under Slaget ved Svold, Halfdan Egedius, WikiCommons

Herefter var Svend Tveskæg konge i Norge.

Tyra Haraldsdatter (972-?)

Tyra var datter af Harald Blåtand og dronning Tove. Hun var bl.a. gift med Olav Tryggvason og ifølge sagnet tryglede hun sin mand om at sejle til sin halvbror, Svend Tveskæg, for at hente sin medgift, og dette skulle være grunden til slaget ved Svold. Før Olav Tryggvason havde Tyra bl.a. været gift med Styrbjørn Olofson.

Tyra og Olav Tryggvason skændes om hendes medgift, Heimskringla, WikiCommons

Sagnet siger, at Tyra sultede sig ihjel efter sin mands død ved Svold. Hendes begravelsessted er ukendt.

Olav den Hellige (995-1030)

Olav den Hellige var søn af Harald Grenske (fra Greenland, som er et område ved Larvik) og stormandsdatteren Aasta Gudbrandsdatter. Faren døde, mens Olav var helt lille, og hans mor giftede sig med Sigurd Syr, som opfostrede drengen. Olav deltog sammen med Svend Tveskæg i angrebet på England fra 1012, hvorefter han ledte et togt til Spanien. I 1014 indgik han en alliance med Ethelred den Rådvilde, som ville vinde magten i England igen efter Svend Tveskægs død. Ved denne lejlighed blev han døbt i den hellige brønd i domkirken i Rouen. I Norge tog han efterhånden magten over de småkonger / jarler, som var underlagt Danmark og Sverige, og gennemførte en kristning af landet med meget hårdhændede metoder. Han forsøgte også, at tage magten i Danmark, mens Knud den Store var bortrejst. Herunder blev han muligvis hjulpet af Ulf Jarl, som var gift med Knuds søster Estrid. Efter et søslag ved Helge Å i Skåne i 1026, hvor han sammen med svenske Anund Jacob blev besejret af Knud den Store, vendte han tilbage til Norge og fortsatte med at tage magten, særligt i området omkring Trondhjem. I 1028 fik Knud dog magten i Norge ved hjælp af norske stormænd, og Olav flygtede sammen med sønnen Magnus til Novgorod, hvorfra han vendte tilbage i 1030. Han forsøgte at genvinde magten, men blev mødt af et oprør i hvilket han blev dræbt af bondehær i Slaget ved Stiklestad.

Olavstøtten i Stiklestad. WikiCommons
Stiklestad Kirke blev grundlagt 150 år efter Olavs død. WikiCommons

Olav blev helgenkåret og begravet i Klementskirken i Trondhjem, hvoraf der er fundet ruiner på Petter Egges Plass i byen. Senere blev han begravet i Nidaros Domen. Olavs søn, Magnus den Gode blev konge over Norge i 1035 og i Danmark i 1042.

San Carlo in Corso

Olav har sit eget kapel i kirken San Carlo in Corso i Rom.

Helgenfigur forestillende Olav den Hellige, 1275-1300 i norsk kirke, Nationalmuseet

Olav den Hellige er begravet i Nidarosdomen

Svend Knutson (1016-1035)

Svend Knutson var søn af  Knud den Store og Ælfgifu. Han regerede Norge i sin fars navn med sin mor som formynder efter, at Olav den Hellige var flygtet til Novgorod. Han måtte selv flygte til Danmark, hvor han døde. Hans gravsted kendes ikke.

Harald Hårderåde (1018-1066)

Harald Hårderåde var søn af Sigurd Syr og Asta Gudbrandsdatter, og på denne måde halvbror til Olav den Hellige. Han var far til dronning Ingegerd af Danmark. Harald kæmpede sammen med Olav i slaget ved Stiklestad i 1030, hvor Olav blev dræbt. Derefter tilbragte han 16 år som anfører for en vikingehær i de gamle svenske besiddelser i Østeuropa og senere i Kontantinopel og Grækenland. Han blev norsk konge i 1047 efter Magnus den Godes død og kæmpede i mange år mod den danske kong Svend Estridsen. Bl. a. afbrændte han Hedeby i 1050, og i 1062 kæmpede han mod Svend Estridsen i et søslag vis Nisåens (Nissan) udløb i bugten ved Hamstad.

Mindesten for Harald Hårderåde på Harald Hardrådes Plads i Oslo, WikiCommons

I 1066 kæmpede han i England for at vinde den engelske trone efter Edward Bekenderens død. Den 20. september vandt han slaget ved Fulford Gate over to jarler.

Stamford Bridge

Fem dage efter sejren blev Harald angrebet af den nye engelske konge, Harold Godwinson ved Stamford Bridge.

Mindesmærke for Slaget ved Stamford Bridge. WikiCommons. Placering
Mindesmærke for Slaget ved Stamford Bridge. WikiCommons. Placering
Harald Hårderåde ved Stamford Bridge, Fra “The life of Edward the Confessor”, 1300-tallet, WikiCommons
Dette billede fra Bayeux-tapetet forestiller Harold Godwinson, som får besked om den ulykkesbringende komet i 1066. I borten nedenunder ses vikingeskibe, som varsler det kommende angreb fra Harald Hårderåde.

Her blev Harald dræbt, og det samme blev den engelske jarl Toste Godwinson. Toste var Harold Godwinsons bror, men var med sin hird gået over til Harald Hårderåde, fordi han følte sig svigtet af sin bror. Haralds lig blev ført tilbage til Norge, hvor han blev begravet i en kirke i Trondhjem. Siden blev liget flyttet til Elgeseter Kloster. Dette blev nedrevet ved reformationen, og nu menes Haralds lig at ligge under gaden, Klostergata i Trondhjem.

Grundplan over Elgeseter Kloster fra 1700 tallet. WikiCommons

Elisabeth af Kiev (1025-1067)

Elisabeth eller Elisiv var datter af Yaroslav 1 af Kiev og Ingegerd Olovsdatter af Sverige, hvorved hun var barnebarn af Olof Skötkonung. Hun var gift med Harald Hårderåde og mor til dronning Ingegerd af Danmark. Efter Haralds død i slaget ved Stamford Bridge i 1067, rejste hun til Danmark sammen med sin datter.

I Sankt Sophia Katedralen i Kiev findes denne fresco af Elisabeth sammen med sine tre søstre. Personerne er fra venstre: Anna, Anastasia, Elisabeth og Agatha. De var alle døtre af Yaroslav 1 og Ingegerd Olovsdatter.

Elisabeths gravsted kendes ikke

Olav Kyrre (1050-1093)

Olav Kyrre var søn af Harald Hårderåde.

Fra “Heimskringla”, WikiCommons

Efter Haralds død i England sluttede Danmark og Norge fred, og som et led i fredsslutningen blev Olav Kyrre gift med Svend Estridsens datter Ingrid, og Olavs halvsøster, Ingegerd, blev gift med Svends søn, Oluf Hunger.

Mønt slået af Olav Kyrre, WikiCommons.

Han siges at have grundlagt Bergen, hvor der er opsat en abstrakt rytterstatue af ham. Han er begravet i Nidarosdomen

Magnus Barfod (1073-1103)

Magnus Barfod var søn af Olav Kyrre og dennes frille, Tora Joansdatter.

Mønt slået af Magnus Barfod

Fra 1096 kæmpede Magnus mod den svenske Inge den Ældre om grænseterritorier, men de to konger sluttede fred i 1101 i Kongshelle, hvor mægleren var danske Erik Ejegod. Et resultat af forhandlingerne var, at Magnus blev gift med Inges datter Margrete Fredkulla, der som medgift kom med et omstridt grænseområde, Dalsland. Magnus drog så til Skotland og Irland, hvor han søgte at genvinde magten for de norske vikingesamfund, som var der. Han ville overtage kongemagten i Irland, men blev dræbt i et slag i Nordirland 24. august 1103. Han er ifølge krøniken begravet ved St. Patricks Cathedral i Downpatrick, men graven kendes ikke.

St. Patricks Cathedral, WikiCommons

Lidt syd for kirken ved en nedlagt jernbaneperron ligger et sted, som kaldes Magnus Grave, hvor der rejst en runesten i 2003, som skulle markere hans grav.

Sigurd Jorsalfar (1089-1130)

Sigurd Jorsalfar var søn af Magnus Barfod. Som dreng blev kan konge over Orkneyøerne, Isle of Man og Hebriderne. Han blev gift med en irsk prinsesse, men vendte tilbage til Norge, som han regerede sammen med sine to brødre og lod prinsessen blive i Irland. Navnet “Jorsalfar”, betder “den, der rejser til Jerusalem”, og det navn fik Sigurd, fordi han drog på korstog til byen og støttede den kristne konge i kampe mod muslimerne.

Sigurd Jorsalfarers indtog i Miklagård. Miklagår er nutidens Istanbul, som Sigurd besøgte på vejen hjem fra Jerusalem. WikiCommons

Uagtet, at han allerede var irsk gift, blev han gift med den Malmfrid, som senere blev dansk dronning. Han blev begravet i Hallvardskatedralen, som nu ligger som ruin. Senere fandt man Sigurds kranium i ruinen, og via en omvej til København befinder det sig nu i den kongelige krypt på Akershus.

Harald Gille (1103-1136)

Harald Gille påstod at være søn af Magnus Barfod og en irsk kvinde. Påstanden blev “bevist” ved, at Harald bar jernbyrd.

Harald Gille bærer jernbyrd, Magnussønnens Saga, WikiCommons

Han var medkonge efter 1130 sammen med Magnus den Blinde, som han kæmpede med og bl.a. blindede og lemlæstede og kastede i fængsel. Han var bl.a. gift med med svenske Ingrid Ragnvaldsdatter, som tidligere havde været gift med Henrik Skadelår. Harald Gille blev dræbt i Bergen og er formentlig begravet i den lille Kristkirke i Bergen. Ifølge Oehlenslæger er han begravet i Nidaros domkirken i Trondheim – fremgår af skuespillet “Aksel og Valborg

Ingrid Ragnvaldsdatter (1107-1161)

Ingrid Ragnvaldsdatter var af svensk stormandsslægt. Hun blev først gift med Henrik Skadelår, og efter hans død i 1134 i slaget ved Fodevig, blev hun gift med Harald Gille. Hun bl.a. mor til prins Buris og svenske Magnus Henrikson. Hendes begravelsested er ukendt.

Magnus den Blinde (1115-1139)

Magnus den Blinde var søn af Sigurd Jorsalfar og blev i 1133 gift med Kirsten Knudsdatter, som var datter af Knud Lavard, hvormed han blev svoger til både Erik Emune og Valdemar den Store. Han kæmpede mod Harald Gille om kongemagten. Herunder blev han lemlæstet og fængslet i 1135, indtil han blev sat fri i 1137, hvor han søgte hjælp hos Erik Emune.

Magnus må bæres af en hjælper, Heimskringla, WikiCommons

Han er begravet i Hallvardskatedralen i Oslo.

Magnus Lagabøte (1238-1280)

Magnus Lagabøte var søn af Håkon 4. Tilnavnet betyder “den som bøder på loven”, og referer til hans lovgivningsarbejde. Han opgav den norske overhøjhed over de skotske øer. Han var gift med Erik Plovpennings datter, Ingeborg Eriksdatter, som han røvede fra dominikanerklostret i Horsens. Brylluppet stod 1261 i Håkonshallen i Bergen med deltagelse af 2000 gæster. Han forsøgte bl.a. ved magt men uden held at få udbetalt hendes medgift fra hendes tante, Margrete Sambiria, og senere dennes søn, Erik Klipping.

Magnus Lagabøte, Stavangers domkirke. WikiCommons

Magnus Lagabøte er begravet i Bergens Domkirke.

Erik Præstehader (1268-1299)

Erik Præstehader var søn af Magnus Lagebøte og Ingeborg Eriksdatter. Han overtog sin fars krav om at få udbetalt medgiften for sin mor, og var derfor i konflikt med Danmark. Dette kom til udtryk efter mordet på Erik Klipping i 1286. De sammensvorne søgte støtte hos Erik og hans tropper var med i besættelsen af Hjelm og deltog i at hærge danske byer og borge.

Erik Præstehader, Stavanger domkirke, WikiCommons

Erik er begravet i Kristkirken i Bergen.