| Sigfred o.841-o.891 | => | Hardeknud ?-? |
De dele af teksten, som bygger på kilden Gesta Wulinensis, er skrevet med kursiv.
Hardeknud (Hardegon) var søn af Sigfred og dermed barnebarn af Regnar Lodbrog. Han blev muligvis opfostret hos Cnut/Airdeconut i York, hvorfra han fik sit navn. Ifølge Gesta Wulinensis betyder “Airdeconut” Knud den Høje. Det er også muligt, at Hardeknud blev opfostret hos Guthrum/Athelstan i East Anglia.
Hardeknud har muligvis også været konge i (dele af) Danmark som Knud 1 men måske står Knud 1 for hans søn, Gnupa/Chnop. Hardeknud fik tre sønner, Gnupa/Chnop, Gorm (den Gamle) og Harald.
Adam af Bremen skriver, at “Hardeknud kom fra Nortmannia og var søn af Svein”. Her kan Nortmannia betyde både Northumbria med York som hovedstad eller Normandiet eller Norge. Sven kendes ikke af andre kilder, så denne oplysning tillægger jeg ikke så stor sandhedsværdi.
I Jomsvikingernes saga, som er nedskrevet på Island i 1200-tallet, står der følgende: “Knud opfostrede Sigurd Slangeøjes søn og gav ham sit eget navn og kaldte ham Hardeknud. Og Hardeknuds søn var den Gorm, der blev kaldt Gorm den Gamle eller den Mægtige”.
I Regnar Lodbrogs Saga fra o.1300 står der følgende: “Sigurd Orm i Øje giftede sig med Blæja, datter af kong Elle. Deres søn var Knud, der blev kaldt Hardeknud, som efterfulgte sin far i Sjælland, Skåne og Halland, mens Viken faldt fra ham. Han havde en søn, som hed Gorm. Han havde navn efter sin fosterfar, Knud den Fundne. Han styrede Regnersønnernes
land, når de var på hærfærd.”
I Gesta Wulinensis kan man læse, (om Harald), at: “Denne hedenske hersker, den sidste søn til kong Knob, var en konge ….” Hvis “Knob” tolkes som Knud=Hardeknud=Knud 1, har Hardeknud altså også være dansk konge.
Den senere Knud den Store (Knud 2), søn af Svend Tveskæg, var selv overbevist om, at han stammede fra Regnar Lodbrog, som var far til Sigurd Slangeøje.
Hardeknuds grav er ukendt.
(*) Ifølge Gesta Wulinensis