Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog var søn af den svensk/danske kong Sigfred (Sigurd Ring). Han giftede sig med Aslaug, som var datter af den mytiske norske Sigurd Fafnersbane og dennes dronning Brynhilde. Aslaug er identisk med den mytiske Kraka for hvem det lykkedes at møde op uden hverken at være nøgen eller påklædt, mæt eller fastende og alene eller i følge med et menneske. Fortællingerne om Regnar Lodbrog findes i kilder fra vikingetiden, den islandske sage: Regnar Lodbrogs Saga og hos Saxo. Den islandske skjald Sigvat Thordssson skrev i 1000 tallet et hyldestdigt, Knútsdrápa, til Knud den Store, hvoraf det fremgik, at Regnar Lodbrog var en forfader til Knud. Forbindelsen må være denne: Regnar Lodbrog ->Sigurd Ormøje->Hardeknud (Knud 1)->Gorm den Gamle->Harald Blåtand->Svend Tveskæg->Knud den Store. Knud den Store er altså tip-tip-tip oldebarn af Regnar Lodbrog. Han var søkonge, som ernærede sig ved angreb på fremmede kyster sammen med sine mænd. I 845 belejrede han Paris, som han dog skånede, fordi den franske konge Karl den Skaldede betalte ham 7000 pund sølv for at skåne byen. Det er det første eksempel på, at en by betalte til en vikingehær for at skåne byen. Regnar Lodbrog og hans mænd blev overvundet af konge Ella af York, som kastede Regnar i ormegården, altså et rum med slanger. Det blev hans endeligt og i døden udtalte han ordene om sine sønner: “Grynte ville grisene, hvis de vidste hvad galten led.” Det blev en spådom om hvad der senere skete under sønnerne Ivar Benløs, Ubbe, Halfdan og Sigurd Ormøje, som i 867 besejrede Ella og dræbte ham med torturmetoden, “blodørnen”. Regnar Lodbrogs grav kendes ikke, men er nok i York.