| Ivar Vidfavne o.665-o.725 | => | Aud o.690-? | => | Randvar o.718-? | => | Halfdan o.753-o.805 | => | Regnar Lodbrog o.795-854 |
Regnar Lodbrog var nevø af Godfred den Store og tipoldebarn af Ivar Vidfavne. Han var søkonge og høvding over områder i Sverige og Sjælland, samtidig med at hans fætter, Horik 1 /Erik 1, var dansk konge. Ifølge Saxo giftede Regnar sig med norske Lagertha/Ladgerd og efterfølgende svenske Thorvi. Det var hans bejlen til Thorvi, som gav ham tilnavnet Lodbrog (=lodne bukser). Hun beskyttede sig nemlig med slanger, men Regnars lodne bukser, som også var stivfrosne, beskyttede ham mod deres gift. Ifølge sagaerne giftede han sig også med Aslaug, som var datter af den mytiske Sigurd Fafnersbane. (Sigurd Fafnersbane optræder også i operacyklusen Nibelungens Ring af Wagner). Aslaug er identisk med sagnenes Kraka for hvem det lykkedes at møde op uden hverken at være nøgen eller påklædt, mæt eller fastende og alene eller i følge med et menneske. Ifølge “Af kongelig Byrd” af Peter Lavætz var Krake i virkeligheden på mødrende side efterkommer af Ivar Vidfavne og dermed Regnar Lodbrogs kusine forskudt et led.
Fortællingerne om Regnar Lodbrog findes i Regnar Lodbrogs Saga fra 1300-tallet og hos Saxo. Den islandske skjald Sigvat Thordssson skrev i 1000 tallet et hyldestdigt, Knútsdrápa, til Knud den Store, hvoraf det fremgik, at Regnar Lodbrog var en forfader til Knud. Se nærmere under Hardeknud. Frankiskiske årbøger beretter om Reginher (=Regnar), som var anfører for en flådestyrke, der i 845 belejrede Paris. Byen blev dog skånet, fordi den franske konge Karl den Skaldede. betalte Reginher 7000 pund sølv. Det er det første eksempel på, at en by betalte til en vikingehær for at skåne byen.
Om Regnar Lodbrogs død er der to fortællinger. Den ene er, at Regnar og hans mænd blev overvundet af konge Aelle af York, som kastede Regnar i ormegården, altså et rum med slanger. Det blev hans endeligt og i døden udtalte han disse ord om sine sønner: “Grynte ville grisene, hvis de vidste hvad galten led.”
Det blev en spådom om hvad der senere skete under sønnerne Ivar Benløs, Ubbe, Halfdan og Sigurd Ormøje, som i 867 besejrede Aelle og dræbte ham med torturmetoden, “blodørnen”.
Den anden fortælling om Regnar Lodbrogs død går ud på, at Regnar vendte tilbage til Danmark, hvor han døde pludseligt af en sygdom han havde fået i udlandet. Det kunne dog godt være en dækforklaring over, at han i virkeligheden blev dræbt af Erik 1 (Horik 1), som anså ham som en farlig konkurrent, og som ønskede et bedre forhold til de frankisk/tyske herskere Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske.
Regnar Lodbrog døde. o. 848 i en alder af o. 44 år. Hans grav kendes ikke.