Regnar Lodbrog (795-854)

Regnar Lodbrog var nevø af Godfred den Store. Han var konge/høvding over områder i Sverige og Sjælland, samtidig med at hans fætter, Horik 1 /Erik 1, var dansk konge. Regnar Lodbrog giftede sig med Aslaug, som var datter af den mytiske Sigurd Fafnersbane. Aslaug er identisk med sagnenes Kraka for hvem det lykkedes at møde op uden hverken at være nøgen eller påklædt, mæt eller fastende og alene eller i følge med et menneske.

Regnar Lodbrog med Kraka, 1880, August Malmstrøm, WikiCommons

Fortællingerne om Regnar Lodbrog findes i Regnar Lodbrogs Saga fra 1300-tallet og hos Saxo. Den islandske skjald Sigvat Thordssson skrev i 1000 tallet et hyldestdigt, Knútsdrápa, til Knud den Store, hvoraf det fremgik, at Regnar Lodbrog var en forfader til Knud. Forbindelsen må være denne: Regnar Lodbrog ->Sigurd Slangeøje->Hardeknud (Knud 1)->Gorm den Gamle->Harald Blåtand->Svend Tveskæg->Knud den Store. I 845 belejrede Regnar Lodbrog Paris, som han dog skånede, fordi den franske konge Karl den Skaldede. betalte ham 7000 pund sølv for at skåne byen. Det er det første eksempel på, at en by betalte til en vikingehær for at skåne byen.

Regnar Lodbrogs belejring af Paris 845, WikiCommons

Om Regnar Lodbrogs død er der to fortællinger. Den ene er, at Regnar og hans mænd blev overvundet af konge Aelle af York, som kastede Regnar i ormegården, altså et rum med slanger. Det blev hans endeligt og i døden udtalte han ordene om sine sønner: “Grynte ville grisene, hvis de vidste hvad galten led.”

Regnar Lodbrog i ormegården, 1898 Louis Moe som illustration til Gesta Danorum, WikiCommons

Det blev en spådom om hvad der senere skete under sønnerne Ivar Benløs, Ubbe, Halfdan og Sigurd Ormøje, som i 867 besejrede Aelle og dræbte ham med torturmetoden, “blodørnen”.

“Blodørnen” er her illustreret på en runesten fra Gotland. WikiCommons

Den anden fortælling om Regnar Lodbrogs død går ud på, at Regnar vendte tilbage til Danmark, hvor han døde pludseligt af en sygdom han havde fået i udlandet. Det kunne dog godt være en dækforklaring over, at han i virkeligheden blev dræbt af Erik 1 (Horik 1), som anså ham som en farlig konkurrent, og som ønskede et bedre forhold til de frankisk/tyske herskere Karl den Skaldede og Ludvig den Tyske.