Sigfred Ragnerson/Sigurd Slangeøje (o. 835-891)

Sigfred Regnarsøn
o.729-o.798
=>Sigfreds datter
o.756-o.796
=>Sigfred
o.783-o.812
=>Regnar Lodbrog
o.804-o.848
=>Sigfred/Sigurd Slangeøje
o.841-o.891
Dynastisk forbindelse til sigfredlinjen

Sigurd /Sigfred med kaldenavnet Sigurd Slangeøje var søn af Regnar Lodbrog og Kraka (Aslaug). Han blev konge efter Horik 2/ Erik 2 o. 872 sammen med sin bror, Halfdan. Det underlige tilnavn skyldtes ifølge sagnet, at Kraka inden hun skulle føde, fortalte Regnar, at hvis barnet havde en tegning omkring det ene øje ligesom en slange (orm), skulle han opkaldes efter hendes far, Sigurd Fafnersbane, som skulle have dræbt dragen Fafner. Da barnet blev født, kunne alle se tegningen, og han blev navngivet Sigurd med tilnavnet Slangeøje.

Kobberstik af Sigurd Ormøje fra 1600 tallet, WikiCommons

Sigfred deltog i den store hedenske hær og var med i kampene ved York, hvor kong Aelle blev dræbt. Han giftede sig med Aellas datter, Blæja, og fik sønnen Hardeknud (Knud 1).

Fra o. 872 var han dansk konge sammen med sin bror, Halfdan, og i 873 sluttede brødrene fred med Ludvig den Tyske, til hvem de sendte kostare gaver.

Paris

I 885 sejlede en vikingeflåde op af Seinen. Nogle kilder anfører, at der var 40000 soldater med flåden. Blandt lederne var Sigfred og Rollo. De krævede betaling fra Paris for at skåne byen, men det nægtede byens kommandant, grev Odo. Herefter angreb vikingerne byen med store kastemaskiner, som blev rettet mod det ufærdige porttårn på “Grand Pont”, den nuværende “Pont Notre Dame“, men angrebet blev tilbagevist ved at pariserne hældte kogende olie ud over angriberne fra tårnet. Kampene fortsatte i flere måneder, og Odo sendte bud efter kejser Karl den Tykke om hjælp. Karl ville ikke kæmpe, men forhandlede en fredsløsning, som indebar, at Sigfred lod sig døbe, at danskerne fik en stor sum penge, og at vikingerne kunne sejle forbi Paris og plyndre i Bourgogne. Odo var meget uenig i Karls beslutning, og blev frankisk konge efter Karls død i 888.

Sigfred døde ifølge Adam af Bremen i et slag ved Leuven i nutidens Belgien.

Siegfred døde o.891 i en alder af o. 50 år. Hans grav er ukendt.