Sigurd Slangeøje (o. 835-o.887)

Sigurd /Sigfred med kaldenavnet Sigurd Slangeøje var søn af Regnar Lodbrog og Kraka (Aslaug). Det underlige tilnavn skyldtes ifølge sagnet, at Kraka inden hun skulle føde, fortalte Regnar, at hvis barnet havde en tegning omkring det ene øje ligesom en slange (orm), skulle han opkaldes efter hendes far, Sigurd Fafnersbane, som skulle have dræbt dragen Fafner. Da barnet blev født, kunne alle se tegningen, og han blev navngivet Sigurd med tilnavnet Slangeøje.

Kobberstik af Sigurd Ormøje fra 1600 tallet, WikiCommons

Sigurd deltog i den store hedenske hær og var med i kampene ved York, hvor kong Aelle blev dræbt. Han giftede sig med Aellas datter, Blæja, og fik sønnen Hardeknud (Knud 1).

I samtidige kilder er omtalt de danske kongebrødre, Sigfred og Halfdan i 873 og den danske konge Sigfred i 885/886. Det er usikkert, hvem det dækker over. Et nærliggende bud er, at vi har at gøre med Sigfred og Halfdan Regnarsøn. De var brødre og Halfdan døde i 877, 10 år før sin bror. I http://vikingekonger.dk argumenteres for, at det er Harald Klaks to sønner Sigfred og Halfdan og i Viking af Jeanette Varberg står, at Sigfred også kunne være søn af Harald Klaks nevø, Rorik af Dorestad, som havde etableret et magtområde i Frisland.

Paris

I 885 sejlede en vikingeflåde op af Seinen. Nogle kilder anfører, at der var 40000 soldater med flåden. Blandt lederne var Sigfred og Rollo. De krævede betaling fra Paris for at skåne byen, men det nægtede byens kommandant, grev Odo. Herefter angreb vikingerne byen med store kastemaskiner, som blev rettet mod det ufærdige porttårn på “Grand Pont”, den nuværende “Pont Notre Dame“, men angrebet blev tilbagevist ved at pariserne hældte kogende olie ud over angriberne fra tårnet. Kampene fortsatte i flere måneder, og Odo sendte bud efter kejser Karl den Tykke om hjælp. Karl ville ikke kæmpe, men forhandlede en fredsløsning, som indebar, at Sigfred lod sig døbe, at danskerne fik en stor sum penge, og at vikingerne kunne sejle forbi Paris og plyndre i Bourgogne. Odo var meget uenig i Karls beslutning, og blev frankisk konge efter Karls død i 888.

Siegfred døde i 887 i Frisland, men hans grav er ukendt.