Christian 6 (1699-1746)

Kong Frederik 4
1671-1730
=>Kong Christian 6
1699-1746
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne
Christian 6 malet i 1740 af J. S. Wahl. Kongen var da 41 år. Frederiksborg. WikiCommons

Christian 6 var søn af Frederik 4 og Louise af Mechlenburg-Güstrow. Som ung misbilligede han sin fars udsvævende liv og forholdt sig fjendtligt til faderens elskerinder, særligt Anna Sofie Reventlow. Christian 6 blev gift med Sofie Magdalene af Kulmbach-Bayreuth i 1721, samme år som hans mor døde. Da han blev konge i 1730, var han 30 år, og havde længe tilhørt en kreds på slottet, som var i opposition til faderen.

Christian 6 var tilhænger af pietismen, som var kommet til landet som en religiøs bevægelse i starten af 1700 tallet. Pietismen lagde vægt på den personlige tro og fokuserede på det følelsesmæssige. Man tog afstand fra det ydre, det forfængelige og al underholdning, hvilket f.eks. bevirkede forbud mod teatervirksomhed. Allerede under Frederik 4 blev Det kongelige Vajsenhus indviet, som skole for forældreløse børn og en institution, som fik monopol på udgivelse af bibler og senere salmebøger.

Det første Vajsenhus lå på Nytorv indtil Købehavns anden brand i 1795. På stedet byggedes efterfølgende Købehavns 5. rådhus, som nu huser Københavns Byret. Digteren Johannes Ewald blev født her i 1743. WikiCommons.

Under Christian 6 var merkantilismen den bærende økonomiske praksis. Det indebar, at man arbejdede for at opnå en positiv handelsbalance. Men da det kneb med råstoffer i Danmark, brugte man de danske kononier, Tranqebar i Indien, Guldkysten i nuværende Ghana og De vestindiske Øer i Caribien. Der blev oprettet handelskompagnier, som skulle sørge for handlen de pågældende steder. Guldhysten og De vestindiske Øer indgik i den såkaldte trekantshandel, hvor danske skibe sejlede til Guldkysten. Her opkøbte man slaver af de lokale herskere. Disse transporteredes under forfærdende forhold over Atlanterhavet til De vestindiske Øer, hvor de blev brugt som arbejdskraft til dyrkning af sukkerrør. Sidste del af trekantssejladsen bestod så i, at skibene transporterede sukker hjem til Danmark, hvorefter turen kunne gentages. Christian 6 indførte Stavnsbåndet i 1733. Dermed blev bønderne bundet til det gods, hvor deres fæstegård lå. Baggrunden var dels, at mange bønder var begyndt at forlade landbruget med tomme fæstegårde til følge, og dels at hæren skulle bruge soldater, som godserne skulle levere.

På Christian 6’s tid blev der bygget markante bygninger.

Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave blev bygget i 1734, så kongen kunne holde taffel i forbindelse med sine parforcejagter. Navnet kommer af, at man kunne dinere “En eremitage”, altså uden tjenere. Det dækkede bord blev hejst op i spisesalen fra køkkenet
Jagtslottet Eremitagen er naturligvis udsmykket med jagtens gudinde, Diana.
Hirchholm Slot blev nybygget af dronning Sophie Magdalene. . Prospekt fra J.P.Trap.
Sophienberg Slot tæt på Hirchholm Slot. Bygget og navngivet af dronning Sophie Magdalene. Kun nederste stokværk er bevaret.
Charlottenlund Slot, WikiCommons
Prinsens Palæ – i dag Nationalmuseet. Det blev bygget til kronprinsen, den senere Frederik 5. WikiCommons

Christian 6’s ubetinget største byggeri var dog Christiansborg Slot (Det første Christiansborg). Slottet blev bygget i perioden 1733-1743, hvor kongefamilien så boede på Frederiksborg Slot.

Prospekt af det første Christansborg Slot set fra Frederiksholms Kanal. Tilbage i dag står Ridebanen omgivet af Ridehuset (venstre) og en staldbygning med Slotsteatret (højre) de buede staldbygninger, pavillionerne mod kanalen og Marmorbroen. WikiCommons

Markante danske personligheder på Christian 6’s tid

Christian 6 er begravet i Roskilde Domkirke