Frederik 4 (1671-1730)

Kong Christian 5
1646-1699
=>Kong Frederik 4
1671-1730
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne

Frederik 4 var søn af Christian 5 og Charlotte Amalie. Hans far gav ham en mangelfuld uddannelse under mottoet “Lærdom kvæler den sunde fornuft”. De manglende kundskaber kompenserede han dog for med sin gode hukommelse og evne til at dykke ned i detaljer. Han blev konge i 1699 efter sin fars død, og blev med det samme kastet ind i forberedelserne til det, som skulle blive den Store Nordiske Krig, som startede året efter.

Frederik 4 som kronprins malet i Paris i 1693, hvor han var 22 år gammel. SMK. Kunstner: Hyacinthe Rigaud. Kilde: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3632
Frederik 4 som konge malet i Venedig i 1709, hvor han var 38 år gammel. Kunstner: Rosalba Carriera. Frederiksborg. Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/Frederik%C2%A04.

Efter en udlandsrejse 1692-93 blev han i 1695 gift med Louise af Mecklenburg-Güstrow. Ægteskabet blev dårligt grundet kongens utroskab med mange kvinder, herunder særligt Elisabeth Helene von Viergg og Anna Sophie Reventlow. Kongen blev viet til venstre hånd til Elisabeth allerede i 1703, men hun døde i barselsseng året efter. Anna Sophie Reventlow mødte kongen i 1711 og i 1712 giftede han sig med hende til venstre hånd. Dagen efter, at Louise af Mecklenburg-Güstrow var bisat i Roskilde Domkirke i 1721 blev kongen viet til højre hånd til Anna Sophie Reventlow, som så var dronning, til kongen døde i 1730.

Under sin første italiensrejse i 1692/93 forelskede Frederik sig i Maria Trenta i Venedig. I 1708/09 besøgte han igen byen blot for at konstatere, at Maria var gået i kloster. Han kom dog ikke tomhændet hjem for byen gave ham flere pragtkanoner i gave. Tøjhusmuseet.
Frederik 4 fik også foræret en række glasting fra Murano glasværket i Venedig, herunder denne drikkeskål. Rosenborg men udstillet på Søfartsmuseet i Helsingør i 2023

Store Nordiske Krig

Karl 12, som efterfulgte sin far, Karl 11 arbejde på at udvide den svenske magt i østersøregionen. Sveriges alliance med Gottrop var en trussel mod Danmark. En trussel, som ikke blev mindre af, at hertug Frederik 4 giftede sig med Karl 12’s søster, Hedvig Sofia. Danmark allierede sig med Rusland under zar Peter den Store og Polen/Sachsen, som var styret af August den Stærke, som var kongens fætter. Alle tre lande havde mistet områder til Sverige, og havde således fælles interesser. Krigen startede 22. februar 1700 med et sachsisk angreb på svenske Livland med Riga, som blev belejret. Belejringen blev dog brudt i maj. Danskerne besatte i foråret et gottorpsk område i Holsten mellem Hamborg og Lübeck, indtog Friedrichstadt og belejrede Tønning. Efter melding om at tropper fra Sverige dets allierede Lüneburg havde invaderet Holsten fra syd, blev Tønnings belejring ophævet 1 juni. Den danske flåde under ledelse af kongens halvbror, Ulrik Christian Gyldenløve, forsvarede København i juli mod bombardement fra en forenet svensk, engelsk og nederlandsk flåde. Herefter fulgte en svensk landgang af 5000 soldater ved Humlebæk 4. august. Karl 12 var selv med til operationen, som blev forsøgt imødegået af to kompagnier kavallerister og nogle militsfolk under ledelse af Jens Rostgaard, der i øvrigt var nevø af den Hans Rostgaard, som i 1659 udmærkede sig under den svenske besættelse. Overmagten var dog for stor, og i de følgende dage etablerede svenskerne en befæstet lejr på stedet. Lejren talte efterhånden 10000 mand.

Landgangen ved Humlebæk, 4. august 1700. Til højre i billedet ses Tibberup Mølle. Kilde: https://military.wikia.org/wiki/Landing_at_Humleb%C3%A6k
Tibberup Mølle. Det er ikke møllen fra år 1700, som var en stubmølle. Den blev ødelagt ved invasionen
Det nordlige skel til Tibberup Mølles grund. Skellet er en skrænt, som har udgjort en del af Karl 12’s befæstning.
Østskrænten af Gl. Strandvej neden for møllen udgjorde en del af befæstningen
Den svenske befæstning anes her i kysten neden for Tibberup Mølle.

Hele sommeren opholdt Frederik 4 sig i Holsten, hvor Danmark 18. august sluttede fred med Gottorp og Lüneburg i byen Traventhal og udtrådte af alliancen med Rusland og Polen/Sachsen. Derefter ville den engelske og nederlandske flåde ikke længere hjælpe Sverige, så de svenske styrker gav op og forlod Sjælland.

I de følgende år flyttede krigsskuepladsen til Østeuropa. 30. november 1700 vandt de svenske styrker over en langt større russisk hær, som havde belejret Narva, der lå i Svensk Estland. Den svenske sejr blev dog efterfulgt af et totalt nederlag til Peter den Store i 1704. Svenskerne opholdt sig i Polen/Litauen, hvor de udkæmpede en række kampe med August den Stærkes sachisk-polske hær, mens russiske styrker besejrede de svenske fælstninger ved Nevafloden og grundlagde Sankt Petersborg den 27. maj 1703. Karl 12 fik indsat en svensk lydkonge i Polen, mens August den Stærke fortsatte som konge i Sachsen. 13. februar 1706 vandt Karl 12 i et stort slag ved Fraustadt (Wschowa) over den sachsiske hær. Herefter besatte Karl 12 Sachsen og sluttede fred med August 24. september 1706. I efteråret 1707 startede den svenske hær sin store march fra Sachsen mod Rusland. Dette endte med slaget ved Poltava i 1709, hvor han tabte til Peter den Store og måtte flygte til det osmanniske rige, hvor han var i eksil indtil 1714.

Danmark benyttede sig af situationen og erklærede Sverige krig 28. oktober 1709. En uge efter gik Danskerne i land ved Raa syd for Helsingborg med 14000 soldater. Den danske hær blev ledet af Christian Ditlev Reventlow, som var Anne Sophie Reventlows halvbror. Reventlow skrev forgæves til Danmark efter forstærkninger, men han blev syg, og overlod ledelsen til Jørgen Rantzau, som tog opstilling i Helsingborg. Den svenske hær under ledelse af Magnus Stenbock tog også opstilling nordøst for byen, og 10. marts 1710 begyndte Slaget ved Helsingborg. Det endte med dansk nederlag med 5000 døde og sårede, og hæren måtte rømme Skåne. Der er rejst to mindesten for slaget foran vandtårnet Borgen.

Mindesten for Slaget ved Helsingborg. Initialerne står for sejrherren Magnus Stenbock.
Helsingborg Kommune rejste denne mindesten i 1960, som var 250 året for slaget.

4. oktober 1710, fandt et stort søslag sted i Køge Bugt. Herunder mistede Danmark linieskibet, Dannebroge, som var under ledelse af Ivar Huitfeldt.

Krigen fortsatte i Nordtyskland,hvor de svenske besiddelser Bremen og Verden blev erobret i 1712 og Stralsund blev belejret. 20 december 1712 stod et stort slag mellem svenskerne anført af Magnus Stenbock og en forenet dansk-sachsisk hær ved Gadenbusch. Svenskerne vandt, men kunne ikke rigtig bruge sejren til noget. Ved landsbyen Wakenstädt syd for Gadenbusch findes minder om slaget.

I 1713 fortsatte kampene i Holsten, og her lykkedes det danskerne af overvinde den svenske hær, tage Magnus Stenbock til fange og besætte den gottorpske del af hertugdømmerne. I 1716 fik Danmark besøg af Peter den Store. Man ville aftale et fælles angreb på Sverige, men planerne løb ud i sandet. I mellemtiden fik zaren besøgt Rundetårn, hvor han red op til toppen og hans hustru kørte op med 6 heste for en vogn.

Resten af krigen foregik ved den svenske kattegatskyst. Sverige ville angribe Norge, og den danske flåde under ledelse af Tordenskjold kæmpede med held for at forhindre dette i at ske. I 1718 blev Karl 12 dræbt foran fæstningen Frederiksten, hvorefter kongemagten i Sverige overgik til hans svoger, Frederik 1. Svenskerne trak sig tilbage fra Frederiksten, men krigen fortsatte i 1719 med en dansk-norske invasion ned i Bohuslen. Men efter engelsk pres løb krigen ud i sandet og 3. juli 1720 blev der indgået fred på Frederiksborg Slot. Sverige fik nogle erobrede områder tilbage fra Danmark, bl.a. Marstrand. Den svenske toldfrihed, som var indført ved Roskildefreden i 1658, blev ophævet og Danmark overtog den gottorpske del af Sønderjylland, så Frederik 4 nu blev fyrste på Gottorp Slot.

Eiderbægeret til minde om freden, hvor Danmark nu havde indlemmet de Gottorpske dele af Sønderjylland, så kongerigets grænse gik til Eideren og den danske konge var fyrste også i hele Holsten. Bægeret står på Rosenborg Slot. Kilde: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/object/eider-baegeret/

I 1717-19 lod Frederik 4 med hjælp fra svenske krigsfanger udgrave en kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Det tidligere afløb fra søen var sandet til med det resultat, at engene ned til søen blev oversvømmet. Den nye kanal skulle afhjælpe dette problem, og det var først under kongens efterfølgere, at man begyndte at bruge vandkraften til krudtværk og kanonstøberi.

Arresø Kanal. WikiCommons

I Frederik 4’s regeringstid blev Danmark ramt af pest. Det startede i Helsingør i 1710 og bredte sig til resten af landet. I København rasede sygdommen i 1711, hvor omkring halvdelen af indbyggerne døde

Frederik 4 er kendt for at have oprettet de såkaldte rytterskoler. Det var 240 skoler tilknyttet de 12 militære rytterdistrikter, som landet blev inddelt i efter krigen. Det var første gang, der blev indført organiseret undervisning (hovedsagelig i kristendom) af almuens børn.

Den 20. oktober 1728 startede Københavns første brand. Den varede i 4 dage og ødelagde 40% af byens huse. Ilden brød løs i et bindingsværkshus, som lå der, hvor Politikens Hus nu ligger. Mange markante bygninger brændte, herunder Sankt Petri Kirke, Bispegården, Rådhuset på Gammeltorv (byens 3.), Vor Frue Kirke, Den reformerte Kirke, Trinitatis Kirke og Helligåndskirken. Særligt fatalt var Trinitatis Kirke, hvis loft husede Universitetsbiblioteket med mange gamle håndskrifter. Her brændte også Ole Rømers instrumenter. Efterhånden fik man genopbygget de brændte kvarterer, og herunder ændrede man forløbet af de gamle gader fra middelalderen. På Nytorv opførte man et nyt rådhus, det fjerde, til erstatning for det brændte.

De gule markeringer viser, hvor hvor branden hærgede. Det er ca. området bestemt af Nørre Voldgade, Gothersgaade, Vester Voldgade og Strøget.

Frederik 4 var meget interesseret i arkiktektur og havekunst. Derom vidner bygninger og haveanlæg fra tiden.

Byggerier i Frederik 4’s tid

Fredensborg Slot. Se nærmere her: Fredensborg Slot
Operahuset bygget 1701-03. Parti fra gården.
Operahuset fungerer i dag som Østre Landsret. Parti fra Fredericiagade.
Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er frederiksborg-slotshave-1.jpg
Frederiksborg Slotshave. Se nærmere her: Frederiksborg Slot
Staldmestergården bygget 1703-06. I dag Undervisningsministeriet. WikiCommons
Kancellibygningen – Den røde bygning. Bygget 1716-1721 til kancelliet. I dag Finansministeriet
Odense Slot fik ny hovedbygning under Frederik 4. Slottet var oprindeligt et kloster fra 1400 tallet. Efter reformationen blev det bolig for stiftsamtmanden og skulle også huse kongen, når denne var på rejse over Fyn. Her døde Frederik 4, 12. oktober 1730. WikiCommons
Frederik 4 ombyggede Københavns Slot. I baggrunden ses Kancellibygningen og yderst til venstre ses Anna Sofie Reventlows bolig. WikiCommons. Se nærmere her: Christiansborg
Altertavlen fra Frederik 4’s Københavns Slot. Nu Helligåndskirken. WikiCommons

I 1720 startede ombygningen af Københavns Slot. Man lod Blåtårn blive stående men ændrede radikalt på de andre bygninger. Den gamle slotskirke blev erstattet af en ny. Altertavlen, som var hentet af Christian 2 i 1521 kom til Sortebrødre Kirke i Viborg. Den nye altertavle kom siden til Helligåndskirken i København, da Christian 6 byggede det første Christiansborg. Det ombyggede slot stod færdigt i 1727, men allerede i 1731 begyndte man at rive det ned igen.

Frederiksberg Slot

Frederik 4 havde haft Prinsens gård (nuværende indgang til Frederiksberg Have) som sin bolig. Området vest for Prinsens gård tilhørte Københavns Ladegård, som oprindeligt var opført af Christian 4. Ladegården som lå i den nuværende trekant mellem Rosenørns Allé, Julius Thomsens Gade og Åboulevarden, fungerede i 17- og 1800 tallet som sindsygehospital, fattighus og tvangsarbejdsanstalt. Den blev endeligt nedrevet i 1930. I 1699 begyndte kongen så byggeriet af et slot øverst på området vest for Prinsens gård. Det var italiensk inspiret efter hans første udlandsrejse i 1692-93. Slottet blev udvidet 1708-1709, så det dannede et H. Det tjente som bolig for både Frederik 4 og hans efterfølgere frem til Frederik 6. Slottet var fortrinsvist beboet i sommerhalvåret og under ombygningerne af Københavns Slot under Frederik 4 og nybygningen af det første Christiansborg under Christian 6.

Frederiksberg Slot. WikiCommons

Frederik 4 døde af vattersot (væskeansamling i bindevævet) i Odense på vej hjem fra Gottorp. Han er begravet i Roskilde Domkirke