Frederik 4 var søn af Christian 5 og Charlotte Amalie. Hans far gav ham en mangelfuld uddannelse under mottoet “Lærdom kvæler den sunde fornuft”. De manglende kundskaber kompenserede han dog for med sin gode hukommelse og evne til at dykke ned i detaljer.
Efter en udlandsrejse 1692-93 blev han i 1695 gift med Louise af Mecklenburg-Güstrow. Ægteskabet blev dårligt grundet kongens utroskab med mange kvinder, herunder særligt Elisabeth Helene von Viergg og Anna Sophie Reventlow. Kongen blev viet til venstre hånd til Elisabeth allerede i 1703, men hun døde i barselsseng året efter. Anna Sophie Reventlow mødte kongen i 1711 og i 1712 giftede han sig med hende til venstre hånd. Dagen efter, at Louise af Mecklenburg-Güstrow var bisat i Roskilde Domkirke i 1721 blev kongen viet til højre hånd til Anna Sophie Reventlow, som så var dronning, til kongen døde i 1730.
Store Nordiske Krig
Karl 12, som efterfulgte sin far, Karl 11 arbejde på at udvide den svenske magt i østersøregionen. Sverige var allieret med Gottorp, hvor greven Frederik 4 af Gotttorp var en trussel mod Danmark fra syd. Danmark allierede sig med Rusland under zar Peter den Store og Polen, som var styret af den sachsiske konge August den Stærke, som var kongens fætter. Krigen startede i 1700, hvor Danmark angreb Gottorp. Angrebet måtte dog stoppe, da Karl 12 angreb Danmark ved at gå i land ved Humlebæk.
Kongen var engageret i Sønderjylland, men enkedronningen, Charlotte Amalie, fik mobiliseret Købehavns forsvar. Så stoppede krigen på foranledning af England og Frankrig, og der var fred frem til 1709. I denne periode var Karl 12 dog involveret i krige i Østeuropa. Dette endte med slaget ved Poltava i 1709, hvor han tabte til Peter den Store og måtte flygte til det osmanniske rige, hvor han var i eksil indtil 1714.
Danmark benyttede sig af situationen og erklærede Sverige krig 28. oktober 1709. En uge efter gik Danskerne i land ved Raa syd for Helsingborg med 14000 soldater. Den danske hær blev ledet af Christian Ditlev Reventlow, som var Anne Sophie Reventlows halvbror. Reventlow skrev forgæves til Danmark efter forstærkninger, men han blev syg, og overlod ledelsen til Jørgen Rantzau, som tog opstilling i Helsingborg. Den svenske hær under ledelse af Magnus Stenbock tog også opstilling nordøst for byen, og 10. marts 1710 begyndte Slaget ved Helsingborg. Det endte med dansk nederlag med 5000 døde og sårede, og hæren måtte rømme Skåne. Der er rejst to mindesten for slaget foran vandtårnet Borgen.
4. oktober 1710, fandt et stort søslag sted i Køge Bugt. Herunder mistede Danmark linieskibet, Dannebroge som var under ledelse af Ivar Huitfeldt.
Krigen fortsatte i Nordtyskland,hvor de svenske besiddelser Bremen og Verden blev erobret i 1712 og Stralsund blev belejret. 20 december 1712 stod et stort slag mellem svenskerne anført af Magnus Stenbock og en forenet dansk-sachsisk hær ved Gadenbusch. Svenskerne vandt, men kunne ikke rigtig bruge sejren til noget. Ved landsbyen Wakenstädt syd for Gadbusch findes minder om slaget.
I 1713 fortsatte kampene i Holsten, og her lykkedes det danskerne af overvinde den svenske hær, tage Magnus Stenbock til fange og besætte den gottorpske del af hertugdømmerne. I 1716 fik Danmark besøg af Peter den Store. Man ville aftale et fælles angreb på Sverige, men planerne løb ud i sandet. I mellemtiden fik zaren besøgt
Resten af krigen foregik ved den svenske kattegatskyst. Sverige ville angribe Norge, og den danske flåde under ledelse af Tordenskjold kæmpede med held for at forhindre dette i at ske. I 1718 blev Karl 12 dræbt foran fæstningen Frederiksten, hvorefter kongemagten i Sverige overgik til hans svoger, Frederik 1. Svenskerne trak sig tilbage fra Frederiksten, men krigen fortsatte i 1719 med en dansk-norske invasion ned i Bohuslen. Men efter engelsk pres løb krigen ud i sandet og 3. juli 1720 blev der indgået fred på Frederiksborg Slot. Sverige fik nogle erobrede områder tilbage fra Danmark, bl.a. Marstrand. Den svenske toldfrihed, som var indført ved Roskildefreden i 1658, blev ophævet og Danmark overtog den gottorpske del af Sønderjylland, så Frederik 4 nu blev fyrste på Gottorp Slot.
I Frederik 4’s regeringstid blev Danmark ramt af pest. Det startede i Helsingør i 1710 og bredte sig til resten af landet. I København rasede sygdommen i 1711, hvor omkring halvdelen af indbyggerne døde
Frederik 4 er kendt for at have oprettet de såkaldte rytterskoler. Det var 240 skoler tilknyttet de 12 militære rytterdistrikter, som landet blev inddelt i efter krigen. Det var første gang, der blev indført organiseret undervisning (hovedsagelig i kristendom) af almuens børn.
I 1720 startede ombygningen af Københavns Slot. Man lod Blåtårn blive stående menændrede radikalt på de andre bygninger. Den gamle slotskirke blev erstattet af en ny. Altertavlen, som var hentet af Christian 2 i 1521 kom til Sortebrødre Kirke i Viborg. Den nye altertavle kom siden til Helligåndskirken i København, da Christian 6 byggede det første Christiansborg. Det ombyggede slot stod færdigt i 1727, men allerede i 1731 begyndte man at rive det ned igen.
Frederiksberg Slot
Frederik 4 havde haft Prinsens gård (nuværende indgang til Frederiksberg Have) som sin bolig. Området vest for Prinsens gård tilhørte Københavns Ladegård, som oprindeligt var opført af Christian 4. Ladegården som lå i den nuværende trekant mellem Rosenørns Allé, Julius Thomsens Gade og Åboulevarden, fungerede i 17- og 1800 tallet som sindsygehospital, fattighus og tvangsarbejdsanstalt. Den blev endeligt nedrevet i 1930. I 1699 begyndte kongen så byggeriet af et slot øverst på området vest for Prinsens gård. Det var italiensk inspiret efter hans første udlandsrejse i 1692-93. Slottet blev udvidet 1708-1709, så det dannede et H. Det tjente som bolig for både Frederik 4 og hans efterfølgere frem til Frederik 6. Slottet var fortrinsvist beboet i sommerhalvåret og under ombygningerne af Københavns Slot under Frederik 4 og nybygningen af det første Christiansborg under Christian 6.
Fredensborg Slot
Fredensborg Slot stod færdigt i 1722. Det fik sit navn efter den netop indgåede fred oven på Store Nordiske Krig. Det er opført midt i en stjerne af alléer, som var anlagt af Christian 5 til brug ved parfocejagt. Stilen er barok med forbillede i Palazza Ducale di Modena. Efter 1722 kom flere udvidelser, herunder slotskirken, marskalhuset, orangeriet og sydfløjen. Slottet var tit beboet af Frederik 4 og hans barnebarn, Frederik 5. Det fik en renæssance under Christian 9, som samlede de europæiske fyrstehuse omkring sig her.
Frederiksborg Slotshave
Frederik 4 anlagde haver i barok stil ved nogle af sine slotte. I dag er Frederiksborg Slotshave en markant repræsentant for disse haveanlæg. Haven blev anlagt i 1720’erne, da man nedrev anlægget Sparepenge. Det er et anlæg med bassiner, rindende vand og fontæner i streng symmetrisk opbygning. Anlægget forfaldt i slutningen af 1700 tallet, men blev nyrenoveret i 1990’erne.
- Markante personligheder på Frederik 4’s tid
- Vitus Bering (1681-1741)
- Ludvig Holberg (1684-1754)
- Hans Egede (1686-1758)
- Ole Rømer (1644-1710)
- Peder Vessel Tordenskjold (1690-1720)
- Ivar Huitfeldt (1665-1710)
- Marie Grubbe (1643-1718)
Frederik 4 døde af vattersot (væskeansamling i bindevævet) i Odense på vej hjem fra Gottorp. Han er begravet i Roskilde Domkirke