Frederik 4 (1671-1730)

Store Nordiske Krig

Karl 12, som efterfulgte sin far, Karl 11 arbejde på at udvide den svenske magt i østersøregionen. Sveriges alliance med Gottrop var en trussel mod Danmark. En trussel, som ikke blev mindre af, at hertug Frederik 4 giftede sig med Karl 12’s søster, Hedvig Sofia. Danmark allierede sig med Rusland under zar Peter den Store og Polen/Sachsen, som var styret af August den Stærke, som var kongens fætter. Alle tre lande havde mistet områder til Sverige, og havde således fælles interesser. Krigen startede 22. februar 1700 med et sachsisk angreb på svenske Livland med Riga, som blev belejret. Belejringen blev dog brudt i maj. Danskerne besatte i foråret et gottorpsk område i Holsten mellem Hamborg og Lübeck, indtog Friedrichstadt og belejrede Tønning. Efter melding om at tropper fra Sverige dets allierede Lüneburg havde invaderet Holsten fra syd, blev Tønnings belejring ophævet 1 juni. Den danske flåde under ledelse af kongens halvbror, Ulrik Christian Gyldenløve, forsvarede København i juli mod bombardement fra en forenet svensk, engelsk og nederlandsk flåde. Herefter fulgte en svensk landgang af 5000 soldater ved Humlebæk 4. august. Karl 12 var selv med til operationen, som blev forsøgt imødegået af to kompagnier kavallerister og nogle militsfolk under ledelse af Jens Rostgaard, der i øvrigt var nevø af den Hans Rostgaard, som i 1659 udmærkede sig under den svenske besættelse. Overmagten var dog for stor, og i de følgende dage etablerede svenskerne en befæstet lejr på stedet. Lejren talte efterhånden 10000 mand.

Hele sommeren opholdt Frederik 4 sig i Holsten, hvor Danmark 18. august sluttede fred med Gottorp og Lüneburg i byen Traventhal og udtrådte af alliancen med Rusland og Polen/Sachsen. Derefter ville den engelske og nederlandske flåde ikke længere hjælpe Sverige, så de svenske styrker gav op og forlod Sjælland.

I de følgende år flyttede krigsskuepladsen til Østeuropa. 30. november 1700 vandt de svenske styrker over en langt større russisk hær, som havde belejret Narva, der lå i Svensk Estland. Den svenske sejr blev dog efterfulgt af et totalt nederlag til Peter den Store i 1704. Svenskerne opholdt sig i Polen/Litauen, hvor de udkæmpede en række kampe med August den Stærkes sachisk-polske hær, mens russiske styrker besejrede de svenske fælstninger ved Nevafloden og grundlagde Sankt Petersborg den 27. maj 1703. Karl 12 fik indsat en svensk lydkonge i Polen, mens August den Stærke fortsatte som konge i Sachsen. 13. februar 1706 vandt Karl 12 i et stort slag ved Fraustadt (Wschowa) over den sachsiske hær. Herefter besatte Karl 12 Sachsen og sluttede fred med August 24. september 1706. I efteråret 1707 startede den svenske hær sin store march fra Sachsen mod Rusland. Dette endte med slaget ved Poltava i 1709, hvor han tabte til Peter den Store og måtte flygte til det osmanniske rige, hvor han var i eksil indtil 1714.

Danmark benyttede sig af situationen og erklærede Sverige krig 28. oktober 1709. En uge efter gik Danskerne i land ved Raa syd for Helsingborg med 14000 soldater. Den danske hær blev ledet af Christian Ditlev Reventlow, som var Anne Sophie Reventlows halvbror. Reventlow skrev forgæves til Danmark efter forstærkninger, men han blev syg, og overlod ledelsen til Jørgen Rantzau, som tog opstilling i Helsingborg. Den svenske hær under ledelse af Magnus Stenbock tog også opstilling nordøst for byen, og 10. marts 1710 begyndte Slaget ved Helsingborg. Det endte med dansk nederlag med 5000 døde og sårede, og hæren måtte rømme Skåne. Der er rejst to mindesten for slaget foran vandtårnet Borgen.

4. oktober 1710, fandt et stort søslag sted i Køge Bugt. Herunder mistede Danmark linieskibet, Dannebroge, som var under ledelse af Ivar Huitfeldt.

Krigen fortsatte i Nordtyskland,hvor de svenske besiddelser Bremen og Verden blev erobret i 1712 og Stralsund blev belejret. 20 december 1712 stod et stort slag mellem svenskerne anført af Magnus Stenbock og en forenet dansk-sachsisk hær ved Gadenbusch. Svenskerne vandt, men kunne ikke rigtig bruge sejren til noget. Ved landsbyen Wakenstädt syd for Gadenbusch findes minder om slaget.

I 1713 fortsatte kampene i Holsten, og her lykkedes det danskerne af overvinde den svenske hær, tage Magnus Stenbock til fange og besætte den gottorpske del af hertugdømmerne. I 1716 fik Danmark besøg af Peter den Store. Man ville aftale et fælles angreb på Sverige, men planerne løb ud i sandet. I mellemtiden fik zaren besøgt Rundetårn, hvor han red op til toppen og hans hustru kørte op med 6 heste for en vogn.

Resten af krigen foregik ved den svenske kattegatskyst. Sverige ville angribe Norge, og den danske flåde under ledelse af Tordenskjold kæmpede med held for at forhindre dette i at ske. I 1718 blev Karl 12 dræbt foran fæstningen Frederiksten, hvorefter kongemagten i Sverige overgik til hans svoger, Frederik 1. Svenskerne trak sig tilbage fra Frederiksten, men krigen fortsatte i 1719 med en dansk-norske invasion ned i Bohuslen. Men efter engelsk pres løb krigen ud i sandet og 3. juli 1720 blev der indgået fred på Frederiksborg Slot. Sverige fik nogle erobrede områder tilbage fra Danmark, bl.a. Marstrand. Den svenske toldfrihed, som var indført ved Roskildefreden i 1658, blev ophævet og Danmark overtog den gottorpske del af Sønderjylland, så Frederik 4 nu blev fyrste på Gottorp Slot.