Gift med Frederik 5
Juliane Marie var datter af fyrst Ferdinand Albert 2 af Braunschweig og hans hustru Antoinette Amalie. Hun blev gift med Frederik 5 i 1752, året efter at hans første hustru, Louise var død. I 1753 fødte hun sønnen, Frederik, senere kendt som Arveprins Frederik. Ligesom Louise måtte Juliane Marie tåle kongens letlevende liv med prostituerede og hans alkoholisme. Hun var ikke så afholdt som sin forgænger, men hun tog sig af sine stedbørn og sin svigermor, Sophie Magdalene, som døde i 1770. I 1766 døde kongen, og Juliane var så enkedronning og stedmor til den nye konge, Christian 7. Juliane Marie havde stor indflydelse ved hoffet, hvor hun søgte at promovere arveprins Frederik. I 1770 mistede hun dog midliertidigt denne indflydelse, da Struensee overtog den reelle magt ved et statskup. Da Struensee blev væltet i 1772, fik hun sin magt tilbage ved et statskup, som hun tog aktivt del i. I 1784 erkende sit nederlag til kronprinsen, Frederik 6, som da blev den egentlige magthaver. Juliane Maries svoger var ingen ringere end den opslyste Frederik den Store af Preussen, med hvem hun havde en årelang korrespondance.
Juliane Marie er begravet i Roskilde Domkirke.