Christian 7 (1749-1808)

Kong Frederik 5
1723-1766		=>Kong Christian 7
1749-1808
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne

Christian 7 var søn af Frederik 5 og Louise af England.

Christian 7 malet af Louis M. v. Loo i 1769. Frederiksborg. Kongen var da 20 år gammel. WikiCommons

Christian 7 var søn af Frederik 5 og Dronning Louise af Storbritannien. Christian 7’s barndom var præget af, han allerede som toårig mistede sin mor, og at han næsten aldrig så sin far. Hans opdragelse blev forestået af andre, herunder Bernstorff og Ditlev Reventlow, hvor især den sidste terroriserede kronprinsen både psykisk og fysisk. I øvrigt var Christian 7 intelligent og veltalende og gennemgik en omfattende uddannelse. I 1766 giftede han sig med sin kusine, Caroline Mathilde, og samme år overtog han kongemagten efter sin fars død. Samme år afskedigede kongen A.G. Moltke, som havde været hans fars overhofmester, og som stadigvæk havde en betydelig magt i kabinettet. Kongen knyttede sig til yngre personer, dels hans svoger og fætter, Carl af Hessen-Kassel og dels F.W.C Holck. Carl kom i unåde og blev forvist fra hoffet, mens Holck var en af drivkrafterne bag det vilde liv, som kongen førte i begyndelsen af sin regering.

I Christian 7’s tid skete der store forandringer både på den indrigspolitiske og den udenrigspolitiske scene. Her kan nævnes landboreformerne, erhvervelsen af de gottorpske dele af Holsten, Tyttebærkrigen mod Sverige, alliancen med Frankrig og Englandskrigene. Kongens mentale tilstande betød dog, at beslutningerne blev truffet af andre, herunder ledende ministre, enkedronningen og fra 1784 ikke mindst kronprinsen. Derfor er omtalen af disse begivenheder henlagt til Frederik 6.

Kongen var meget teaterinteresseret og deltog ofte selv i forestillingerne. Derfor fik han indrettet et hofteater i et rum over de kongelige stalde i 1767. Det var indrettet sådan, at det skrå gulv kunne gøres vandret og benyttet til dansesal. Teateret blev ombygget i 1842 og fungerer i dag som Teatermuseum.

Teatersalen på Hofteatret efter ombygningen i 1842. WikiCommons

Christian 7 foretog nogle vilde byture sammen med unge mænd fra hoffet, og han kom i 1767 i forbindelse med den prostituerede Støvlet-Cathrine. Dette forhold varede til 1768, hvor han under stærkt pres blev tvunget til at landsforvise hende. Det var klart, at kongen var psykisk skrøbelig, og den reelle magt lå hos enkedronningen, Juliane Marie, Ditlev Reventlow, J.H.E. Bernstorff og Ove Høegh Guldberg. Under en europarejse i 1768-69 ansatte kongen Johann Friedrich Struensee som sin livlæge. Struensee fik et tæt forhold til kongeparret og dermed stor indflydelse på hoffet, som bl.a. gav sig udslag i at hofmarskal og gehejmekonferensråd Holck samt udenrigsminister J.H.E. Bernstorff blev afskediget i 1770, og at der samme år blev indført trykkefrihed. Samme år opløste kongen statsrådet og Struensee blev i 1771 udnævnt til Geheimekabinetsminister og fik den egentlig magt, som han bl.a. brugte til at nedlægge Livgarden. Struensee blev dronningens elsker, hvilket ikke blev skjult overfor hoffet og befolkningen. I løbet af 1771 voksede modstanden mod Struensee. Den blev anført af Guldberg og Juliane Marie, og den 17. januar 1772 efter et maskebal fik modstandsgruppen Struensee og Brandt arresteret og de fik også Caroline Mathilde fængslet på Kronborg. Enevold Brandt havde være tilknyttet hoffet under Frederik 5, men var derefter faldet i unåde. Hans bekendskab med Struensee førte ham dog tilbage til hoffet, hvor han gjorede karriere i nært samarbejde med lægen. Struensee og Brandt blev henrettet og Caroline Mathilde blev forvist til Celle, efter at hendes ægteskab med kongen var opløst. Herefter blev kongens liv fuldstændig styret af de nye magthavere anført af Juliane Marie og Guldberg, hvor førstnævnte søgte at promovere sin egen søn, arveprins Frederik. I 1784 skiftede magten igen, da den 16-årige kronprins, Frederik 6, gennemførte et statskup, som indebar, at love også krævede kronprinsens underskrift for at være gyldige. Herefter lå den reelle magt hos kronprinsen og hans støtter i regeringen, særligt A.P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlov. Frem til sin død i 1808 regerede Christian 7 kun af navn, så begivenhederne i dette tidsrum er behandlet under Frederik 6. I 1794 brændte Christiansborg, så efter denne tid boede Christian 7 i Moltkes Palæ, på Amalienborg. Palæet hedder derfor også Christian 7’s Palæ. Christian 7 døde 13. marts 1808 i Rendsborg, hvortil han var bragt i sikkerhed året før, da englænderne angreb København.

Christian 7 er begravet i Roskilde Domkirke.

Markante personligheder på Christian 7’s tid

Christian 7 er begravet i Roskilde Domkirke