Kong Frederik 5 1723-1766 | => | Arveprins Frederik 1753-1805 | => | Kong Christian 8 1786-1848 |

Christian 8 var officielt søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin og dermed nevø til sin forgænger, Frederik 6. Reelt var hans far var nok snarere chefen for Livgarden og Arveprinsens hofchef, Frederik von Blücher. Christian 8 blev gift med sin kusine, Charlotte Frederikke af Mechlenburg i 1808. Parret fik en søn, den senere Frederik 7, men ægteskabet blev allerede opløst i 1810 på grund af hustruens utroskab.
Christian blev under navnet Christian Frederik udnævnt til statholder i Norge i 1813, men da Norge ifølge Kielerfreden i 1814 blev afstået til Sverige, tog nordmændene sagen i egen hånd og valgte Christian Frederik til norsk konge den 17. maj 1814, hvor han også underskrev den nye grundlov, Eidsvoll-forfatningen. Sverige ville dog ikke acceptere den norske selvstændighed, og efter at have invaderet det sydlige Norge begyndte fredsforhandlingerne, som endte med en union mellem de to lande. Norge beholdt Eidsvoll-forfatningen, men Christian Frederik abdicerede den 7. oktober, efter at have været norsk konge i 4 måneder og 20 dage.

Frederik 6, som også var norsk konge frem til 1814, var utilfreds med Christian Frederiks norske eventyr, og han frygtede især. at Christian Frederik var fortaler for de kræfter i landet, som ønskede en forfatning efter norsk mønster. Derfor holdt holdt bevidst tronfølgeren uden for indflydelse indtil sin død i 1839, og installerede ham som guvernør over Fyn med bopæl på Odense Slot. I 1815 blev Christian
Frederik gift for anden gang, denne gang med Caroline Amalie af Augustenborg. Christian Frederik blev konge i 1839 som Christian 8 og blev salvet sammen med sin dronning i Frederiksborg Slotskirke 28. juni 1840.

Christian 8 videreførte sin farbrors holdning, at helstaten med Danmark og hertugdømmerne skulle fortsætte, og han var ikke indstillet på at imødekomme kravet om en fri forfatning, og han var heller ikke indstillet på at imødekomme kravet om en sammenslutning af stænderforsamlingerne i Roskilde, Viborg og Slesvig til en institution, som kunne udskrive skatter.
I de sidste af Christian 8’s regeringsår skærpedes modsætningsforholdet mellem den danske stat og det national-liberale borgerskab i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Dette borgerskab arbejdede for at løsrive hertugdømmerne fra Danmark og indlemme dem i Det tyske Forbund. Det historiske grundlag for denne politik var Ribebrevet fra 1460, hvor Christian 1 havde lovet, at Slesvig og Holsten aldrig måtte skilles. Den danske konge var hertug i alle tre hertugdømmer, men Slesvig hørte til Danmark og de to andre hørte til Det tyske Forbund, hvor de blev repræsenteret af kongen. Christian 8 udstedte i 1846 et åbent brev, som fastslog, at Danmark, Slesvig og Lauenburg skulle have samme arvefølge. Dette provokerede de tysksindede i Slesvig, som gerne ville have Christian August af Augstenborg som regent. De rådgivende stænderforsamlinger, som var indført under Frederik 6 i 1834 fortsatte deres virke. Stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten blev rammen om de tysksindedes ønsker om at løsrive hertugdømmerne. Sproget i disse stænderforsamlinger var tysk, men på et møde i Slesvig i 1842 talte Peter Hjort Lorenzen dansk som et led i den sprogstrid, der foregik i hertugdømmet. Stænderforsamlingerne i Nørrejylland og Øerne blev ramme for to grupper, som kæmpede for en fri forfatning og for at indlemme Slesvig i kongeriget. Grupperne var De Nationalliberale og Bondevennerne, og en gennemgående ledende person i de to bevægelser var Orla Lehmann. Til sidst i 1847 indså kongen, at en fri forfatning var uomgængelig, og den senere premierminister og konseilspræsident, P.G. Bang, udformede en betænkning om at afskaffe enevælden. Arbejdet kom dog ikke videre under Christian 8, da da han døde pludseligt i januar 1848.
Tronfølgespørgsmålet
Det stod efterhånden klart, at kronprins Frederik, den senerer Frederik 7, ikke var i stand til at få børn. Kongeloven åbnede for, at der i tilfælde af manglende mandlig arvefølge kunne blive tale om kvindelig arvefølge, men dette gjaldt kun i kongeriget. Dermed kom Frederik 7’s fætter, prins Frederik Vilhelm af Hessen-Kassel i søgelyset, idet han var oldebarn af Frederik 5. Der var dog modstand mod at gøre Frederik Vilhelm til kronprins, fordi han i 1844 giftede sig med Aleksandra Nikolajevna, som var datter af den reationære russiske zar, Nikolaj 1.
Et andet tronfølgeremne var hertug Christian August af Augustenborg. Han nedstammede i mandlig linje fra Christian 3, hvilket stemte med den holstenske regel om at arvefølgen skulle være mandlig. Der var også udbredt modstand mod ham, fordi han i hertugdømmerne gik ind for et forenet Slesvig-Holsten under Det tyske Forbund.


Jernbanedrift
I 1844 blev den første jernbane indviet. Navnet var “Christian den 8’s Østersøbane, og den forløb i hertugdømmet Holsten mellem Kiel og Altona. Den blev i 1845 forsynet med en sidelinje fra Neumünster til Rendsborg, og denne bane spillede en central rolle i marts 1848, hvor oprørere fra Kiel kunne køre uhindret ind i fæstningen i Rendsborg og overtage den fra de danske styrker. Denne hændelse blev starten på Første Slesvigske Krig.

Den første jernbane i kongeriget Danmark blev indviet tre år efter i 1847 og gik mellem København og Roskilde.

Til allersidst i sin regeringstid arbejdede kongen på at give landet en fri forfatning, men det nåede han ikke. Efter en åreladning i forbindelse med en banal forkølelse fik kongen blodforgiftning og døde 20. januar 1848.
Markante personligheder på Christian 8’s tid
- C.F. Hansen (1756-1845)
- Bertel Thorvaldsen (1770-1844)
- H.C. Ørsted (1777-1851)
- Adam Oehlenschläger (1779-1850)
- N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
- Johan Ludvig Heiberg (1791-1860)
- Peter Hjort Lorenzen (1791-1845)
- Christian August af Augustenborg (1798-1869)
- Frederik af Nør (1800-1865)
- H.C. Andersen (1805-1875)
- Johanne Louise Heiberg (1812-1890)
- Søren Kierkegaard (1813-1855)
- Orla Lehmann (1810-1870)
- C.D. Monrad (1811-1887)
- Olaf Rye (1797-1849)
- J.C. Jacobsen (1811-1887)
- A.F. Tscherning (1795-1874)
Christian 8 er begravet i Roskilde Domkirke.