| Kong Frederik 5 1723-1766 | => | Arveprins Frederik 1753-1805 | => | Kong Christian 8 1786-1848 |
Christian 8 var søn af Arveprins Frederik og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Han blev gift med sin kusine, Charlotte Frederikke af Mechlenburg i 1808. Parret fik en søn, den senere Frederik 7, men ægteskabet blev allerede opløst i 1810 på grund af hustruens utroskab.
Christian blev udnævnt til statholder i Norge i 1813, men da Norge ifølge Kielerfreden i 1814 blev afstået til Sverige, tog nordmændene sagen i egen hånd og valgte Christian til norsk konge den 17. maj 1814, hvor han også underskrev den nye grundlov, Eidsvoll-forfatningen. Sverige ville dog ikke acceptere den norske selvstændighed, og efter militært pres indsatte landet sin egen konge, Karl 13, hvorefter Christian abdicerede den 7. oktober, efter at have været norsk konge i 4 måneder og 20 dage.
Frederik 6, som var norsk konge frem til 1814, var utilfreds med Christians norske eventyr og holdt bevidst tronfølgeren ude fra indflydelse indtil sin død i 1839. I 1815 blev Christian gift for anden gang, denne gang med Caroline Amalie af Augustenborg. Christian blev konge i 1839 og blev salvet sammen med sin dronning i Frederiksborg Slotskirke 28. juni 1840.
Christian 8 ville ikke efterkomme det voksende krav fra borgerskabet om at afskaffe enevælden og give landet en fri forfatning.
I de sidste af Christian 8’s regeringsår skærpedes modsætningsforholdet mellem den danske stat og det national-liberale borgerskab i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Dette borgerskab arbejdede for at løsrive hertugdømmerne fra Danmark og indlemme dem i Det tyske Forbund. På dette tidspunkt, var den danske konge hertug i alle tre hertugdømmer, men Slesvig hørte til Danmark og de to andre hørte til Det tyske Forbund, hvor de blev repræsenteret af den danske konge. Christian 8 udstedte i 1846 et åbent brev, som fastslog, at Danmark og Slesvig skulle have samme arvefølge. Dette provokerede de tysksindede i Slesvig, som gerne ville have Christian August af Augstenborg som regent. Men kongen døde 20. januar 1848, inden konflikten brød ud i lys lue. De rådgivende stænderforsamlinger, som var indført under Frederik 6 i 1834 fortsatte deres virke. Stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten blev rammen om de tysksindedes ønsker om at løsrive hertugdømmerne, mens stænderforsamlingerne i Nørrejylland og Øerne blev ramme for to grupper, som kæmpede for en fri forfatning og for at indlemme Slesvig i kongeriget. Grupperne var De Nationalliberale og Bondevennerne, og en gennemgående ledende person i de to bevægelser var Orla Lehmann.
Under Christian 8’s regering startede jernbanedriften i Danmark.
I 1844 blev den første jernbane indviet. Navnet var “Christian den 8’s Østersøbane, og den forløb i hertugdømmet Holsten mellem Kiel og Altona. Den blev i 1845 forsynet med en sidelinje fra Neumünster til Rendsborg, og denne bane spillede en central rolle i marts 1848, hvor oprørere fra Kiel kunne køre uhindret ind i fæstningen i Rendsborg og overtage den fra de danske styrker. Denne hændelse blev starten på Første Slesvigske Krig.
Den første jernbane i kongeriget Danmark blev indviet tre år efter i 1847 og gik mellem København og Roskilde.
Markante personligheder på Christian 8’s tid
- C.F. Hansen (1756-1845)
- Bertel Thorvaldsen (1770-1844)
- H.C. Ørsted (1777-1851)
- Adam Oehlenschläger (1779-1850)
- N.F.S. Grundtvig (1783-1872)
- Johan Ludvig Heiberg (1791-1860)
- Peter Hjort Lorenzen (1791-1845)
- Christian August af Augustenborg (1798-1869)
- Frederik af Nør (1800-1865)
- H.C. Andersen (1805-1875)
- Johanne Louise Heiberg (1812-1890)
- Søren Kierkegaard (1813-1855)
- Orla Lehmann (1810-1870)
- C.D. Monrad (1811-1887)
- Olaf Rye (1797-1849)
- J.C. Jacobsen (1811-1887)
- A.F. Tscherning (1795-1874)
Christian 8 er begravet i Roskilde Domkirke.