Vilhelm var augustinermunk fra St. Genevieve klosteret i Paris. Augustinerordenen var en af 1100-tallets nye munkeordner, som lagde vægt på at nærme sig Gud ved personlig meditation, og forkaste skolastikernes brug af logiske ræsonnementer. Han blev hentet til Danmark af Biskop Absalon i 1165 med det formål at forbedre tugten hos munkene på klosteret på Eskildsø.
I 1175 flyttede han klosteret til Æbelholt ved Hillerød. Vilhelm arbejdede sammen med Anders Sunesen om at forbedre forholdene for Valdemar den Stores datter, Ingeborg, som var gift med kong Philip August af Frankrig. De fik udarbejdet en anetavle, som viste, at Ingeborg ikke var beslægtet med kongen, så han blev tvunget til at omstøde skilsmissen fra hende. Der er bevaret en samling breve fra Vilhelm, som blev brugt som lærebog i brevskrivning. Efter hans død blev han begravet i en nærliggende trækirke, men i 1224 lykkedes det for Anders Sunesen at få ham helgenkåret, og i 1238 blev han skrinlagt i Æbelholts klosterkire. Der skete mirakler ved graven. Man kunne placere Vilhelms tand i et glas med vand, som derved fik en helbredende kraft. Vandet hentede man måske i en brønd inde i kirken. Den stammer fra jernalderen og går under navnet Vilhelms kilde. (særligt i forbindelse med abbedens tand) og i 1224 blev han helgenkåret.
Æbelholt Kloster
Abbed Vilhelm døde i 1203 i en alder af 76 år. Han er begravet i klosterkirken hørende til Æbelholt Kloster.
