Ærkebiskop Absalon (1128-1201)

Absalons grav

Absalon var søn af Asser Rig og Inge Eriksdatter. Han voksede op på forældrenes gård i Fjenneslev sammen med sin storebror, Esbern Snare og Valdemar (den Store), der som afdøde Knud Lavards søn kom i pleje hos Asser og Inge. Absalon tilhørte således den sjællandske stormandsslægt, Hviderne.

Lige nord for Fjenneslev kirke findes denne sten, som markerer stedet, hvor Asser Rigs gård lå. Der ses også markeringer i græsset.
Ifølge sagnet skyldes de to tårne på Fjenneslev Kirke et løfte, som den gravide Inge gav til sin mand, Asser Rig, da han skulle drage i krig, nemlig at bygge et tårn, hvis det blev en søn og et spir, hvis det blev en pige. De to tårne skulle så symbolisere tvillingerne Absalon og Esbern. Sagnet holder dog ikke vand, da de brødre er født med et års mellemrum.

Absalon tilbragte sin barndom på gården i Fjenneslev, men rejste senere til Paris og studerede teologi ved det nyoprettede Sorbonne Universitet. Han kom hjem hvor han og hans bror Esbern støttede Valdemar i stridighederne med Svend og Knud. Han var også med til blodgildet i Roskilde i 1157, hvor han ifølge Saxo stod med den døde konge Knud 5 i armene i den tro, at det var Valdemar. Det lykkedes ham at slippe ud og komme ned til sin mor i Fjenneslev, hvor han senere mødtes med Valdemar. Så snart Valdemar var blevet enekonge i 1157, fik han indsat Absalon som biskop i Roskilde. I 1177 trak ærkebiskop Eskild i Lund sig tilbage for at gå i kloster i Clairvaux. Absalon fik pavens tilladelse til både at være ærkebiskop i Lund og samtidig biskop i Roskilde. Det er nok tvivlsomt, om Eskilds afkald på ærkebispestolen skete helt frivilligt, da han havde været en del i opposition til Valdemar. Imidlertid gjorde Skåningerne oprør mod deres nye ærkebiskop. Oprøret blev slået ned af Valdemars styrker ved Dysjebro i 1181. I forbindelse med Absalons magtovertagelse i Skåne byggede han borgen Skeingeborg i det nordlige Skåne.

Absalon er kendt som krigeren, som ledsagede kong Valdemar i togterne mod venderne. Han ledede flåden og organiserede søledingen, så landets “havne” kunne levere skibe og mandskab. Togterne kulminerede i 1169, hvor Arkona blev erobret den 15. juni (præcis 50 år før Dannebrog faldt ned fra himlen i Tallin!!). Arkona var en typisk slavisk ringborg bygget af jord og træ. Ifølge Saxo var det i høj grad Absalons fortjeneste, at venderne overgav sig, blev døbt og kom under Roskildes bispestol. Selv efter dette fortsatte vendertogterne i flere år endnu og altid med Absalon som ivrig leder.

Ved Valdemars død i 1182 blev hans søn Knud 6. konge i en alder af 19 år. Men Absalon styrede landet i begyndelsen af Knuds regeringstid. Hans første problem var et oprør i Skåne, som samlede sig under Harald, som var søn af Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf. Ligesom sin far tragtede Harald efter kongemagten i hele landet, men oprøret blev slået ned af Absalon i et slag ved Lommeå nord for Malmø. Det var også Absalons fortjeneste, at Knud ikke svor lensed til den tyske kejser, Frederik Barbarossa, som hans far havde gjort. Absalon fortsætter togterne mod venderne, og sammen med Knud erobrer han de vendiske områder i 1195. I 1191 havde Absalon overgivet bispestolen i Roskilde til sin nevø, Peder Sunesen.

Samtidig med vendertogterne byggede man borge. Ud over de kongelige borge, byggede Esbern Snare en borg i Kalundborg og Absalon byggede sin borg ved Havn i 1167.

Rytterstatuen af Absalon på Højbro Plads i København. Statuen er fremstillet af Vilhelm Bissen og blev opstillet i 1902. Den blev vedtaget opført i 1901, som var 700 året for Absalons død. Hesten stejler lige foran Slotsholmen, hvor Absalons borg blev bygget, men Absalon selv har drejet hovedet og ser mod Københavns Rådhus. På soklen er et skriftbånd med følgende inskription: “Han var modig snild og fremsynet / En ynder af lærdom / Med ren vilje Danmarks trofaste søn. Forrest på soklen står: “1128 Absalon 1201”

Absalon stod for opførelsen af den nuværende Roskilde Domkirke til erstatning for den frådstenskirke, som blev bygget i 1000-tallet. Han byggede også den nye teglstenskirke i Sorø til erstatning for den tidligere frådstenskirke. Han hentede benene af sin farfar, Skjalm Hvide og farbror, Toke, og indmurede dem i to af kirkens piller.

Nord for Arresø lå bebyggelsen Aswarboth, dvs. Aswards boder. Bebyggelsen blev erhvervet af Ærkebiskop Eskild, som lagde den ind under Esrum Kloster. Senere blev den overtaget af Absalon, som ville grundlægge et kloster for Kateuserordenen. Men de inviterede munke syntes ikke om stedet og vendte tilbage til moderklosteret La Grande Chartreus i Frankrig. Senere overgik gården til Sorø Kloster, hvorfra den blev drevet og ombygget af forskellige bestyrere. Ruinerne stammer fra 1400-tallet . En af bestyrerne på Asserbo var Peder Oxe, som også blev den første kommandant på Krogen, hvor han inddrev øresundstolden. Han støttede Erik af Pommern, efter at denne konge var blevet afsat i 1439, men da Krogen blev belejret i 1441 måtte han bøje sig og støtte Christoffer af Bayern.

Resterne af Absalons borg i Asserbo
Borgen blev bygget på en ø i en lille sø, som nu ligger i Asserbo Plantage

Ved Åsum Kirke i Skåne rejste Absalon sammen med Asbjørn Mule en runesten, som nævner de to bygherrer. Det er den yngste danske runesten.

I Stehag Kirke i Skåne findes et kalmaleri, som formentlig forestiller Absalon. Der findes også et af Knud 6.

Absalons bispestav fra Sorø Klosterkirke. Den er fremstillet af elfenben og okseben. Den blev indleveret til det kongelige kunstkammer med anmærkningen, at det skulle være Absalons, og det kan godt passe. Bemærk udsmykningen med en slange som spiser en anden slange. (Nationalmuseet)