| Kong Christian 10 1870-1947 | => | Kong Frederik 9 1899-1972 |

Frederik 9 var søn af Christian 10 og dronning Alexandrine. Han blev i en alder af 48 år konge i 1947 efter sin fars død. I 1935 blev Frederik 9 gift med prinsesse Ingrid af Sverige i en alder af 36 år. I bryllupsgave af den danske stat fik kronprinseparret i 1935 overdraget Gråsten Slot i Sønderjylland. Slottet har siden været i kongefamiliens eje.
Gråsten Slot er fra 1759 og 1842. Dog stammer slotskirken fra 1699, hvor den hørte til et slot, som nedbrændte i 1757. Fra 1725 tilhørte slottet hertugerne af Augustenborg med undtagelse af perioden 1852-1864, hvor slottet tilhørte Frederik 7. I starten af 1900 tallet boede den tyske kejser Vilhelm 2 ofte på slottet. Han var gift med Augusta Viktoria, som tilhørte den augustenborgske hertugslægt. Efter genforeningen købte den danske stat slottet, som blev overdraget kronsprinsparret som bryllupsgave i 1935.
I modsætning til sin far var Frederik helt klar over sin rolle som konstituionel monark, hvilket indebar, at han under ingen omstændigheder ville blande sig i regerings politik. Det forhindrede dog ikke i, at han som tronfølger spillede en aktiv rolle i udpegningen af Erik Scavenius som afløser for Wilhelm Buhl i 1942. Frederik var meget musikalsk og interesserede sig for opera og klassisk musik, ligesom han selv var en habil pianist og dirigent.
I starten af Frederik 9’s regeringstid var de skandinaviske lande udsat for et voksende pres fra Sovjetunionen, hvilket fik Norge og Danmark til at tilslutte sig Nato i 1949. I 1953 blev der vedtaget en grundlovsændring, som bl.a. indebar, at Landstinget blev afskaffet, at valgretsalderen blev nedsat til 23 år og at tronfølgeloven blev ændret, så kongens ældste datter, Margrete blev tronarving på bekostning af Arveprins Knud.
Statsministre i Frederik 9’s tid:
| Regeringstid | Navn | Parti |
| 1945-1947 | Knud Kristensen | Venstre |
| 1947-1950 | Hans Hedtoft | Socialdemokratiet |
| 1950-1953 | Erik Eriksen | Venstre |
| 1953-1955 | Hans Hedtoft | Socialdemokratiet |
| 1955-1960 | H.C. Hansen | Socialdemokratiet |
| 1960-1962 | Viggo Kampmann | Socialdemokratiet |
| 1962-1968 | J.O. Krag | Socialdemokratiet |
| 1968-1971 | Hilmar Baunsgaard | Det radikale Venstre |
| 1971-1972 | J.O. Krag | Socialdemokratiet |
Markante personligheder i Frederik 9’s tid:
- Ovenstående 7 statsministre
- Karen Blixen (1885-1962)
- Niels Bohr (1885-1962)
- Bodil Ipsen (1889-1964)
- A.P. Møller (1876-1965)
- Carl Th. Dreyer (1889-1968)
- Poul Reumert (1883-1968)
- Arne Jacobsen (1902-1971)
- Asger Jorn (1914-1973)
- Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995)
- Piet Hein (1905-1996)
- Mærsk McKinney Møller (1913-2012)
- Klaus Rifbjerg (1931-2015)
Markante byggerier i Frederik 9’s tid:

Frederik 9 er begravet ved Roskilde Domkirke.
